Indrømmet – instantkaffe er nemt og hurtigt. Især hvis du måske mere er ude efter kaffens opkvikkende effekt end den egentlige smag. Og det er bestemt ikke for at lyde som en flok kaffesnobber, for vi drikker det selv her på redaktionens kontor, men når vi lader tankerne flyve hen mod en god kop kaffe, så er det altså kaffen fra caféerne, vi drømmer om. Espresso, cappuccino, flat white, caffe latte eller en perfekt kop filterkaffe – se dét er kaffehimlen!
Den gode nyhed er, at du sagtens kan lære at lave den gode kaffe derhjemme, og det behøver ikke tage timer at brygge den perfekte kop kaffe. Dog skal vi være de første til at indrømme, at det er en jungle at finde frem til den rigtige kaffemaskine. Skal man mon vælge en espressomaskine eller filterkaffemaskine, eller er håndbrygget kaffe den rigtige vej at gå for lige netop dig? Derfor har vi gjort forarbejdet for dig, så her kommer ChriChris miniguide til kaffemaskiner!
Espressomaskiner
Hvis du investerer i en espressomaskine, så er du rigtig godt på vej mod den kaffe, du elsker fra caféerne. Med en espressomaskine har du mulighed for at lave alle de typer kaffe, du kender fra caféen, bl.a. caffe latte og cappuccino. Der er særligt tre ting, du skal være opmærksom på, når du skal finde den helt rigtige espressomaskine: Pris, størrelse og funktionalitet.
Denne type kaffemaskine ligger i den dyrere ende, men det er der en god grund til, for her får du kvalitetskaffe for alle pengene. Priserne spænder vidt, så du skal sætte dig ind i, hvad dit behov er. Her er det en rigtig god idé at læse tests af espressomaskiner, som kun er en Google-søgning væk.
Til den kræsne kaffedrikker kan man få kaffemaskiner og espressomaskiner i den eksklusive ende, og her hænger pris og funktionalitet absolut sammen. Du får lækre kaffemaskiner, som både indeholder espressomaskine, kaffekværn og mælkeskummer, så på den måde er du hurtigt 100% klar til at blive din egen hjemmebarista.
Filterkaffemaskiner
Hvis du ikke har mod på at springe ud i espresso-eventyret, men gerne vil skridtet videre fra instantkaffen, så kunne en filterkaffemaskine være den helt rigtige for dig. Den er nem at betjene, og så er der næsten intet som lyden af en bryggende kaffemaskine og duften af en friskbrygget kande kaffe, som kan få morgenen sparket i gang eller som afslutningen på en lækker middag.
Måske forbinder du filterkaffe med dine bedsteforældres halvlunkne jordemoderkaffe, men det er der absolut ingen grund til. Med den rigtige filterkaffemaskine er du garanteret en lækker kop kaffe hver gang. Den klassiske Moccamaster er et sikkert valg, og du kan få den i et væld af smukke farver, så den kan passe perfekt ind i netop dit køkken. KitchenAid har ligeledes lavet en lækker kaffemaskine, og lige her kan du finde et stort udvalg af filterkaffemaskiner, der passer til enhver stil og pengepung.
Stempelkande og Pour Over
Udover de deciderede kaffemaskiner som espressomaskinen og filterkaffemaskinen, så findes der bryggemetoder og kaffeudstyr, som kan få kaffenørden frem i enhver. Det klassiske valg er stempelkanden, hvor du på få minutter står klar med en friskbrygget kande kaffe. Du kender sikkert klassikerne fra Bodum og Stelton, men hvis du er ude efter ekstraordinært design og kvalitet, så skulle du tage et kig på disse fra Espro.
Den hippeste måde at lave en god kop kaffe på er at håndbrygge den. Det gør du ved selv at hælde tempereret vand over kaffen, også kaldet Pour Over. Du har helt sikkert spottet de smukke glaskander og -kolber på din yndlingscafé eller på Instagram. Det kræver lidt teknisk snilde og tid, men der er ingen tvivl om, at denne form for slow brew er det hele værd. Der findes efterhånden et stort udvalg, og du kan se vores favoritter lige.
Sidst men ikke mindst er det selvfølgelig alfa og omega at bruge en kaffe af god kvalitet og få den kværnet, så den passer til den bryggemetode, du har valgt. Der er nemlig fx stor forskel på, om kaffen skal bruges til en espressomaskine eller en stempelkande, og det har stor indflydelse på kvaliteten og smagen af din kaffe.
Vi håber, du med ChriChris miniguide er blevet en smule klogere på udvalget af kaffemaskiner, og hvilken der passer til dig. Listen er ikke udtømmende, men disse former er helt klart de mest tilgængelige og populære lige nu 🙂