Fra torsdag den 21. marts kan du følge skuespiller og model, Sus Wilkins, på slap line i programserien ’Over Atlanten’, som vises på Kanal 5. Inden Sus, som tidligere har været ChriChri-pigen i ChriChri Magasinet, skulle ud på det store hav og opleve livet på en båd sammen med fem andre kendte personligheder, to professionelle sejlsportsmænd og et kamerahold, fik vi en snak med hende om forventninger, hendes positive tankegang og grunden til, at hun overhovedet sagde ja til dette vilde og grænseoverskridende eventyr.

Hvilke tanker dukkede op, du da du blev spurgt om at deltage?
Først tænkte jeg: ”Ej, det lyder alt for uhyggeligt!”, men bagefter tænkte jeg: ”Hvis det lyder uhyggeligt, så er det, fordi jeg skal gøre det.” Det er ofte sådan, jeg tænker.

Hvorfor lød det uhyggeligt?
Dét at være væk hjemmefra uden kontakt til dem, som kender mig. At sejle på en båd, som jeg aldrig har været på før og at være så langt væk, at man ikke kan se land, synes jeg, lød uhyggeligt. Men jeg er nået dertil, hvor jeg glæder mig.

Hvorfor sagde du ja?
Jeg mistede desværre min elskede far for 10 år siden. Han var sejler og boede i Caribien, så da jeg var barn, sejlede vi en del som familie. Det har givet mig en masse gode minder. Derfor gav det mening for mig at sige ja til turen over Atlanten, fordi det føles som en gave fra min far. Det er hovedsageligt den tanke, der gør, at jeg ikke kunne sige nej til den vildeste udfordring nogensinde. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, så det bliver det vildeste eventyr.

Hvor søstærk er du – særligt i forhold til søsyge?
Jeg har en klar fornemmelse af, at jeg er ret søstærk, men det kan godt være, at jeg slet ikke er det. Jeg tror og håber at jeg er søstærk, fordi jeg synes det vil være så nederen at være hende, som hele tiden ligger og kaster op. Jeg tror, at min erfaring som danser kan hjælpe til min balancekontrol. Når man hele tiden vipper op og ned, bliver hjernen forvirret, men hvis man er god til at styre sin balance, så skulle det være lidt nemmere at opholde sig på gyngende grund – har jeg hørt! Men nu må vi se, om det passer.

Har du fået nogle gode råd med hjemmefra?
Ja, min mor har bedt mig om at nyde det, være tilstede og være glad for, at jeg ikke har mobildækning, så jeg kan kigge op på den smukke stjernehimmel. Min lillebror har givet mig et stjernekort over himlen, så jeg undersøge stjerneinformationer. Dét glæder mig helt vildt meget til at bruge. Jeg får jo nogle gange lidt hjemve. Det får jeg faktisk næsten altid, når jeg rejser, så jeg har fået en bog af mine venner, hvor de har tilføjet et billede og skrevet en lille tekst til mig. Det er SÅ dejligt. Udover dét, har min mor, så sød, som hun er, givet mig en æske med en lille note til hver dag. Jeg ved ikke, hvad der står endnu, men det finder jeg ud af. Dem glæder jeg mig til at læse.

Hvilke forventninger har du til dig selv på åbent hav?
Åh, det er svært at sige. Jeg skal bare være sej. Jeg ønsker at sejle i land med en følelse af, at jeg har gjort mit allerbedste i alle situationer. Det betyder ikke, at jeg skal være den stærkeste eller den dygtigste til at sejle. Men at jeg har presset mig selv, og at jeg har gjort mit bedste i udfordrende situationer. Derudover er det også sådan en tur, hvor jeg tænker, at det er godt ikke at have så mange forventninger. Jeg lever meget efter, at når man tager på et eventyr, så kender man ikke til alt, hvad der skal ske. Det er derfor, det hedder eventyr for mig. Jeg er ikke så bange, og jeg har ikke så mange spørgsmål. Selvfølgelig, hvis vi (de 6 kendte deltagere, red.) selv skulle sejle båden alene, ville jeg pisse i bukserne, men vi har et topprofessionelt hold ombord. Så jeg føler, at vi er i trygge hænder. Jeg skal bare være en sej matros, som hjælper med at få det hele til at fungere, så jeg er ikke nervøs eller bange.

Hvor har du din frygtløshed fra?
Den har jeg fra min far. Dét der med at snakke med alle, udstråle god energi og have det sjovt med alt, hvad vi laver. Ligesom jeg hellere vil tage på ét eventyr for meget end ét for lidt. Det har jeg har lært af ham. Man skal bare springe ud i ting. Min fars motto var: “You got to be in it to win it”, og det har jeg taget med mig i alle mine beslutninger. Særligt, ved at springe ud som skuespiller og samtidig sige ja til en modelkontrakt. Hvis jeg får tilbudt muligheden, så skal jeg springe ud i det og prøve det af, hvis jeg er nysgerrig. Sådan har jeg det med alt. Jeg synes i bund og grund, at man skal bare kaste sig ud i ting, hvis det kilder i maven.

Hvordan tør du at kaste dig ud i de karrierer som, for andre mennesker, virker enormt usikre?
Min mor bliver ved med at bekræfte mig i, at det har jeg fra min far. At jeg ikke er så bange. Jeg bliver glad, når andre siger, at det er beundringsværdigt. For hvis det er dét indtryk, jeg giver folk, vil jeg gerne være med til at inspirere dem til at gøre det samme indenfor dét, de selv drømmer om at kaste sig ud i.

Hvem har du kigget på og blevet inspireret af?
Jeg kigger på Christiane. Jeg synes, at hun er fucking sej og inspirerende, fordi hun virker heller ikke som en, der er bange for at kaste sig ud i det ene og det andet og det tredje. Sådan ville jeg ønske, at der var mange flere, der turde gøre. Udover dét er Trine Dyrholm et af de mennesker, som jeg beundrer mest. Hendes talent og energi er fuldstændig magisk.
Jeg tror også, at det er det amerikanske blod i mig, der driver mit ønske om, at alting altid kan blive større, vildere, højere og bedre. Det kan måske virke drømmende, men for mig er det bare sådan, jeg synes, at man skal leve.

Så hvad er opskriften på den livsenergi, som du har?
Find én (eller flere) som du synes, er sej, der gør ting, som inspirerer dig. Efterlign den samme energi på dét, du selv gerne vil. Det tror jeg er den bedste måde at gøre det på. Og lad være med at være sur. Det lyder så plat, men smil hellere til verden, frem for at være sur over dét, du ikke fik. Brug det som motivation til at arbejde dét hårdere og hæng evt. nogle billeder op af ting, du gerne vil opnå.

Kan du bruge den livsfilosofi ude på båden?
Ja, særligt fordi jeg netop har taget ting og billeder med bl.a. af min far, min familie og mine venner, der griner. Det er præcis sådan nogle ting, der hjælper mig med at vedligeholde mit positive sind.

Hvad bliver det hårdeste for dig at klare på båden: det fysiske eller psykiske?
Lige nu har jeg ingen idé om, hvad vi skal, og hvor hårdt det er at være matros. Jeg har en fornemmelse af, at det psykiske bliver det hårdeste. Det med at skulle bo sammen med nogen, man ikke kender, at skulle sove i en lille seng, at man ikke lige kan trække stikket og sige: ”Orh, jeg tager lige en time hjemme i min egen seng og chiller, og så kommer jeg tilbage med ny og god energi”, at tage et bad på 1 minut… Sådan nogle ting tror jeg godt, kan blive lidt forstyrrende oppe i hovedet.

Er du forfængelig ved tanken om at undvære makeup eller feminin hygiejne?
Makeup – overhovedet ikke. Hygiejne – ja! Den er jeg ikke glad ved, fordi… Jeg tænker ikke, at det er nice at få menstruation på en båd. Det kommer til at ske, og det er så surt. Men livet uden makeup, det er helt fint. Dog bliver det da lidt stramt, at man ikke kan gøre sig klar ved at tage et bad og barbere sig. For jeg ved, at jeg er den bedste version af mig selv, når jeg føler mig soigneret og ren. Så ja, lidt forfængelig er jeg.

Hvordan reagerer du på andres hygiejne?
Åh nej, jeg har jo en ting med hår, det har jeg slet ikke tænkt på. Faktisk er jeg god til at overskue et klamt toilet, men jeg synes, at andres hår er SÅ klamt. Det er fuldstændigt ligegyldigt, hvilken farve det hår har, men når der ligger hår på en vask eller så noget, AD!

Hvem er du, hvis andre bliver søsyge?
Jeg er SÅ god med opkast. Jeg er veninden, der holder håret og stikker en finger i halsen, hvis der er behov for det. Det påvirker mig overhovedet ikke. Jeg når aldrig at blive så fuld, at jeg ikke kan styre mig eller kaster op, men jeg har mange venner, der gør. Jeg har stukket fingre i halse, holdt hår og tørret bræk op så mange gange, at den tjans tager jeg gerne.

Hvordan er dine madvaner – er du kræsen?
Nej, heldigvis ikke, men jeg spiser lidt mindre kød, fordi det fortæller verden, at vi skal. Det er Gorm, der skal lave mad, jeg stoler på alt, hvad han gør. Så tror jeg, at vi på skift skal være hans hjælpere, men jeg aner ikke, hvad det er, vi skal have at spise.

Hvad holdet på båden får at spise, og hvordan Sus klarer søsyge, samarbejdet og alle følelserne, kan du se i programmerne ’Over Atlanten’ som bliver sendt på Kanal 5 fra d. 21. marts.