Annonce for Carte Noire
Kaffens personlige værdi for mig
Kaffe er for mig en voksen ting. Jeg kan tydeligt huske, at jeg følte mig voksen, da jeg begyndte at drikke kaffe. Sådan rigtig voksen.
Der er noget ganske symbolsk knyttet til det at være kaffedrikker. Noget FRANSK, n’est-ce pas?
Jeg har selv boet i Frankrig af to omgange. Første gang i Périgueux i 1997-1998 og anden gang i 2003-2004 i Paris. Det var i 2003, at jeg blev ægte Parisienne. Jeg sad på cafeer, drak min noisette (espresso i en espressokop med varm mælk til kanten) og læste i en bog. Alene – som en ægte franskmand.
Det var virkelig tider, og for mig er der en helt bestemt stemning omkring dét at drikke en god kop kaffe. Det er både hyggeligt og powerfuldt på én gang.
Og så er der også noget maskulint over kaffe. Jeg havde engang en kæreste, der kun drak grøn te, og jeg ville SÅ gerne have at han drak kaffe, haha. Men måske det netop er derfor, at der opstår sådan en skøn balance, når kvinder drikker kaffe – det feminine, der møder det maskuline.
Den bedste måde at starte dagen på
Min yndlings kop kaffe er min morgenkaffe. Jeg forbinder den mere med hygge, end med et quick fix. Det er en hyggelig og rar måde at starte dagen på.
Når jeg er til møder, kan jeg bedst lide at takke ja til en kop kaffe istedet for vand, fordi jeg simpelthen føler, at det at sidde med kaffe giver en mere hjemlig atmosfære og er mere indbydende overfor den anden part.
Som I måske kan fornemme, ligger der for mig mange følelser i det at drikke kaffe. Jeg vil gå så langt og sige, at kaffe vækker følelser. Duften af friskkværnede bønner kan minde om ture som barn i de gamle kaffe- og tehandlere, hvor man altid fik lakrids og chokolade 😉 Lyden af kaffemaskinen kan minde om de tidlige morgener i barndomshjemmet, mens smagen af den perfekte kop kaffe straks sender én tilbage til lige netop dén og dén ferie.
Carte Noire – Fransk kvalitetskaffe
Derhjemme elsker jeg duften af friskkværnede bønner. Carte Noire er et af Frankrigs mest populære kaffebrands, og er nu endelig landet i de danske supermarkeder. Jeg kender udemærket til mærket og har både set og drukket det af flere omgange, når jeg har været i Frankrig. Det er et kaffemærke af virkelig høj kvalitet, og vær slet ikke tvivl: De laver kaffe til enhver smag!
Carte Noire har netop lanceret et helt nyt sortiment af kvalitetskaffe i Danmark – lige fra instantkaffe til kapsler, pads og bønner. Jeg har valgt de to økologiske bønner ud, som jeg personligt mener er the best.
Det er to ret så forskellige bønner med forskellige aromaer – men fællesnævneren er, at de er 100% bæredygtige og 100% økologiske. Det er særligt vigtigt for mig, når det kommer til den kaffe, jeg vælger at drikke.
På min førsteplads er:
Carte Noire Honduras
Det er en fyldig kaffe med noter af blomster og tørrede frugter. Bønnerne er også 100% økologiske arabica bønner, som er dyrket i højlandet i Honduras. Virkelig en delikat kaffeoplevelse!
På andenpladsen er:
Carte Noire Bio
Det er en fyldig, rund kaffe med et strejf af karamelnoter. Bønnerne er 100% økologisk arabica kaffe fra Latinamerika, og bønnerne er mellemristede og virkelig aromatiske. Den smager virkelig godt!
Jeg er mere til den bløde kaffesmag om morgenen, hvor jeg brygger på Honduras, mens jeg hen på eftermiddagen godt kan blive til en mere fyldig og kraftig kaffe som netop BIO. Derfor synes jeg, at disse to varianter repræsenterer mit kaffebehov virkelig godt.
Længe leve Frankrig og længe leve en rigtig god kop kaffe! Det er ren komprimeret selvforkælelse.
Hvis du vil vide mere om Carte Noire, så kan du følge dem på både Facebook og Instagram. Der er løbende fede konkurrencer, og lige nu kan du faktisk vinde 1 års forbrug af BIO eller Honduras bønnerne.