Jeg træder ind i en stor, lys suite på D’angleterre. Natalie Madueño sidder i en sofa, men rejser sig hurtigt, da hun får øje på mig. Vi giver hånd og hilser på hinanden, da jeg ser, at hendes blik lander på mine sko:

“Ej, en fed farve på dine Falcon! Hvor har du købt dem? Det er mine yndlingssko. Man kan jo bo i dem!”, udbryder hun i begejstring over mine creme-blush-farvede sneakers. 

Vi bliver hurtigt enige om, at Adidas Falcon ér de bedste sneakers, og i takt med at der bliver hældt kaffe i min kop, og jeg synker ned i en af de store lænestole, falder min smånervøse puls. Det her skal nok blive hyggeligt. Jeg har at gøre med en ægte kindred sneaker-spirit.

Foto: Per Arnesen/Netflix 

Tough cookie i ny sæson The Rain

Natalie er aktuel i sæson 2 af Netflix’ danske produktion, The Rain, hvor hun i sæsonens første afsnit dukker op som overleveren Fie. Fie er uddannet indenfor biologi, og kæmper sammen med en anden gruppe overlevere for at finde ud af, hvordan man kan leve videre i en verden hærget af dødelig virus.

“Hun er sgu egentlig ret sej. En tough cookie, synes jeg. Hun kan nogle ting og har prøvet at arbejde på, hvad man gør, når verden er gået nedenom og hjem, og vi alle er bange for at dø. Hvordan kommer man ud af den situation, så man rent faktisk kan få en normal verden op at stå igen,” forklarer hun om den nye karakter Fie og fortsætter med at fortælle, hvordan det er at forberede sig til en rolle i et så dystert, mørkt univers.

“Det er enormt deprimerende nogle gange,” griner hun og fortsætter, “det der med at læse op på, hvordan virusser kan udslette verden, hvis de slipper fri – det er virkelig skræmmende! Det er også her, at serien rammer noget, i hvert fald hos mig – at der er så mange ting, der ligger uden for vores kontrol. Det er jo lidt af en guilty pleasure – sindssygt spændende, men også virkelig ubehageligt. Der er et eller andet i dén kombination, som er virkelig spændende, og hvem ville kunne redde én, hvis sådan noget her skete?”

Foto: Per Arnesen/Netflix 

Da Natalies karakter Fie er spritny i sæson 2, betyder det selvfølgelig også, at Natalie har været den nye pige i klassen, men det har de andre skuespillere, som vi kender fra sæson 1, heldigvis gjort rigtig nemt for hende.

“De har simpelthen været så søde. Det har været helt vildt dejligt. Nogen gange har man jo nogle lange dage og er mere på arbejde end hjemme hos sin familie og venner, så er det rigtig rart, at man har det godt med dem, man arbejder med. Vi fjoller rigtig meget – især omkring frokostpausen! Der bliver der tit lavet åndssvage videoer. Det er virkelig sjovt. Og også meget mere, end der bliver lagt ud på de sociale medier. Det er simpelthen for dumt,” fortæller hun og lyser op, som om hun lige er kommet i tanke om en sjov episode. Hun fortsætter:

“I forhold til, hvor dyster serien er, så bliver der fjollet virkelig meget bag kameraet, men det tror jeg måske netop, man har behov for på en eller anden måde. At trække lidt i en anden retning, få lidt balance, for det er jo en ret dyster, mørk serie.”

Stærke kvinder med svage sider

Kigger man lidt nærmere på Fie og mange af de andre roller, som Natalie har spillet, så dukker der unægteligt et mønster op.

“Det er nogle karakterer, som allesammen har ben i næsen – og også har fejl. Det synes jeg er vildt fedt at lave. Nogle stærke kvinder, som også har nogle rigtig svage sider, for det er jo det, vi allesammen har og rummer i os”, hun smiler og fortsætter:

“Det er så spændende at få lov at få indblik i de her verdener, som jeg slet ikke kender til, altså hverken jura (red. Natalies karakter i DR-serien Bedrag) eller biologi som her. Fie er klog på en helt anden måde, end jeg er. Når jeg sad med manuskriptet og læste nogle af de her fagord, så var jeg bare sådan what-the-hvad-for-noget? Google var virkelig min ven!”

Foto: Simon Birk/Netflix

Vi taler lidt videre, og Natalie får afsløret, at det egentlig slet ikke ligger så langt fra hende med al den her biologi.

“Jeg ville være dyrlæge i mange år, dengang jeg var helt lille, indtil jeg fandt ud af, at man også skulle aflive dyr engang imellem, så døde den drøm fuldstændig. Så ville jeg være havbiolog – eller zoolog eller arkæolog. Jeg ville virkelig gerne være nogle kloge ting, men jeg endte jo aldrig i den retning. Jeg ville gerne være det hele, og på én eller anden måde har jeg jo samlet det hele nu. Jeg ville faktisk også være psykolog engang, det har jeg så fået lov at snuse til nu (red. Natalies karakter i Viaplay-serien Den som dræber). Jeg får lov at prøve alle de ting, jeg engang har drømt om, bare i en light-udgave,” konstaterer hun smilende og tager en tår af den – nu kolde – kaffe, der blev serveret ved interviewets start.

Det kræver omveje at komme i mål

“Men nu laver jeg jo dét, jeg har drømt allermest om. Der er en masse ting, der spiller ind og skal falde i hak, før man ender i sit rette element. Det sker jo bare på en eller anden måde, at man finder sin vej i livet. Jeg tror, man skal passe på med at tro, at man kan fremskynde sådan en udviklingsproces. Den dag i dag er jeg fx glad for, at jeg først blev optaget på Teaterskolen i 3. forsøg, for set i bakspejlet er jeg ikke sikker på, at jeg mentalt var klar ved 1. eller 2. forsøg. Teaterskolen kræver virkelig stor selvindsigt. Jeg tror det er sundt, at man skal af en masse omveje for at komme i mål. Jeg nåede både at arbejde i en vuggestue og studere et halvt år på universitetet på teatervidenskab, og der er ikke noget af den læring, jeg ville være foruden.”

Natalies drøm om at blive skuespiller dukkede op, da hun var omkring 15, og hun var helt med på, at det var en proces, der krævede blod, sved og tårer. Og tid. Tid til selvindsigt og udvikling.

“Dog havde jeg det også sådan efter optagelsesprøven ved 3. forsøg, at hvis det ikke er nu, så bliver det aldrig. Jeg havde en følelse af, at jeg kunne ikke gøre mere, end jeg gjorde dér, og det var enormt tilfredsstillende, men også enormt skræmmende. Heldigvis endte det jo så med, at jeg blev optaget.”

Foto: Simon Birk/Netflix

Sidan sin tid på Teaterskolen har Natalie medvirket i en række store film- og tv-produktioner, og hun er hurtigt blevet et navn på alles læber. Dét betyder dog ikke, at der ikke er ting inden for faget, som hun ikke synes er svære. Da jeg spørger hende, hvilken scener, der er sværest for hende at optage, falder svaret prompte og overraskende:

“Jeg synes, at festscener er så svære! Det er så svært, for man optager dem ikke med musik, for så kan du ikke høre, hvad der bliver sagt. Men man skal stadig stå op råbe til hinanden, da musikken bliver lagt på bagefter. Det føles simpelthen som det mest akavede i hele verden. Der står 70 mennesker rundt om én og lader som om, de har den fedeste fest, mens man står og råber som en eller anden idiot,” forklarer Natalie grinende og meget malende, så jeg levende kan forestille mig, hvor akavaet det faktisk må være. “Det er ligesom at stå til en fest med høj musik, hvor man står og taler meget højt, og så bliver der pludselig skiftet nummer, og alt bliver stille. Man bliver ligesom alt for opmærksom på sig selv. Ej, jeg vænner mig bare aldrig til festscener.”

Jeg tænker for mig selv, at det egentlig så er ret heldigt, at The Rain foregår i det er her dystre og mørke univers. Der er vel næppe så mange fester. Men én ting er sikker – jeg vil for altid se anderledes på festscener i film og tv – ganske tåkrummende akavede!

Hvis du ligesom jeg har fået et lille girl chrush på skønne Natalie, så se med på Netflix, hvor 2. sæson af The Rain netop har fået præmiere.

Foto: Simon Birk/Netflix