ChriChri anbefaler: Spændende sommerferiebog af Big Little Lies-forfatteren

Annonce for Politikens forlag

Sommerferien venter lige om hjørnet, og du er sikkert dér lige nu, hvor dagene/ugerne snegler sig afsted, fordi du VIRKELIG trænger til årets store pusterum. Du kan næsten dufte den, sommerferien – saltvand, jordbær, hybenbuske ved strandkanten. Med dovne dage ved stranden og lange, lyse aftener med kold rosé i gode venners lag.

Hvis du har børn, så ser du dem for dig – legende i vandkanten, is i hele hovedet og så trætte ved aftenstid, at de falder tilfredse omkuld i sengen med små beskidte fødder, uglet saltvandshår og solkyssede kinder. (Og så taler vi ikke om, at du helt sikkert også kommer til at rive dig i håret over hver dag at skulle finde på ting for at aktivere dine krudtugler.)

Efter vores mening er der desuden én ting til, som så absolut hører til en skøn og afslappende sommerferie: Sommerferielæsning! Sommerferiebogen er helt særlig, fordi den bliver en del af dine minder om lige netop dén og dén ferie, og så er det bare en af de bedste måder at komme helt ned i gear på. Selvom den bog, vi vil anbefale som årets sommerferiebog, er vanvittig spændende og godt kan få dig helt ud at sidde på kanten af strandstolen! Nemlig romanen Et fængslende møde, skrevet af bestsellerforfatteren Liane Moriarty.

Hvis dét navn ikke lige umiddelbart siger dig noget, så er hun såmænd bare kvinden bag bestselleren Store små løgne. Ja nemlig, dén bog, som HBO’s populære miniserie Big Little Lies er baseret på, og som har vundet både en Emmy og Golden Globe for bedste miniserie! Hvis du ikke allerede har set den, så gør dig selv den tjeneste, for udover det utrolig spændende og overraskende plot, så er den spækket med dygtige og inspirerende kvinder. Reese Witherspoon og Nicole Kidman spiller hovedrollerne og akkompagneres af Laura Dern, Zoë Kravitz og Shailene Woodley. Anden sæson af serien har netop fået præmiere på HBO, og her har ingen ringere end Meryl Streep fået en ledende rolle!

I bogen Et fængslende møde præsenteres man også for en række karakteristiske kvinder og mænd, som på hver deres måde bøvler med livet. Mere eller mindre synligt. Hovedkarakteren er forfatteren Frances Welty, som skriver kærlighedsromaner, hvis storhedstid i slutningen af 1990’erne efterhånden synes længere og længere væk. Nu er hun på sammenbruddets rand efter to forliste ægteskaber, kæresten har forladt hende, lige som de skulle på kærlighedsferie i L.A., og overgangsalderens hedeture har ramt hende som et slag i ansigtet.

På opfordring af en god veninde booker hun et ophold på wellnesscenteret Tranquillum House, som har fået noget blandede anmeldelser på TripAdvisor, hvilket hun først opdager, da hun har bestilt. Men hun trænger til at få styr på sig selv og sine tanker. Da hun drejer op foran porten til Tranquillum House, ringer Frances’ litterære agent og fortæller, at hendes forlag netop har afvist hendes seneste roman. Alle vil åbenbart have psykologiske thrillere. Romantikken er død.

Selvom alt virker kældermørkt for Frances, stiger humøret, da de 9 andre gæster begynder at ankomme til wellnesscenteret. Mødet med stedets karismatiske leder, den russiske Masha, gør det kun endnu bedre. Masha er noget helt for sig, og så har hun prøvet at dø. Ja, dø! Og så er det som om, at hun ved, præcis hvad Frances har brug for…

Der går dog ikke lang tid, før Frances og de 9 andre gæster begynder at spørge sig selv, om de kan stole på Masha, eller om de skal se at komme væk fra Tranquillum House, mens de stadig kan…

Og så afslører vi altså ikke mere, for vi synes virkelig, at du skal tage at læse den! Faktisk har Nicole Kidman købt film- og tv-rettighederne til Et fængslende møde og skal selv spille rollen som Frances Welty. Bonusinfo: Hun købte rettighederne, inden hun havde læst ét eneste ord af bogen. Det siger vidst ikke så lidt om hendes tiltro til bogens forfatter Liane Moriarty 😉

Lige nu kan du med vores skønne rabatkode chrichriEksklusiv få 25% rabat på din kommende sommerferiebog, så det er bare med at hoppe ind på saxo.com lige HER. Koden gælder indtil d. 21. Juli 2019.

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet