Mange af os skal tilbringe vores tid helt anderledes de næste 14 dages tid (mindst). Vi har derfor bedt om jeres allerbedste anbefalinger, så vi kan inspirere hinanden til at bruge tiden bedst muligt. Her kommer de 30 første af jeres yndlings dramaserier.
LÆS OGSÅ: Christiane: Mine 4 yndlingsserier lige nu
House of Cards
Hvad: Serien foregår i nutidens Washington, og handler om det demokratiske kongresmedlem Frank Underwood (Kevin Spacey), som er gruppeformand for den demokratiske gruppe i Repræsentanternes Hus. Efter præsidentvalget bliver han droppet som udenrigsminister i den nye regering, og han beslutter at hævne sig på dem, der forrådte ham i processen.
Hvor: Netflix
The Morning Show
Hvad: Alex Levy (Jennifer Aniston) er vært på det populære nyhedsprogram The Morning Show. Men efter hendes medvært, Mitch Kessler, bliver fyret efter en sexchikaneskandale, kæmper hun for at bevare sit job, da hun er i skarp konkurrence med Bradley Jackson (Reese Witherspoon), som netop er havnet på redaktionen efter en tid som reporter.
Hvor: AppleTV +
You
Hvad: Vi følger Joe Goldberg, en boghandlerchef i New York og seriemorder, der forelsker sig i en kunde ved navn Guinevere Beck og udvikler hurtigt en ekstrem, giftig og vildfarende besættelse.
Hvor: Netflix
The Black List
Hvad: Vi følger Raymond Reddington, en tidligere officer og kriminel, som frivilligt melder sig selv til FBI efter at have været eftersøgt i flere år. Han tilbyder dem navne på en masse farlige kriminelle for at få immunitet.
Desperate Housewives
Hvad: Historien om fire veninders op- og nedture på Wisteria Lane i USA.
Hvor: Viaplay
Outlander
Hvad: En historisk dramaserie
Hvor: HBO Nordic
Omstillingsdamerne
Hvad: Vi følger fire unge kvinder i 1928, som arbejder hos et teleselskab i Madrid.
Hvor: Netflix
Greys Hvide Verden
Hvad: Vi følger nogle af de ansattes liv på det fiktive Seattle Grace Mercy West Hospital i Seattle, Washington.
Hvor: Viaplay
Papirhuset
Hvad: En spansk dramaserie, som handler om røveri, kidnapning og alt det, der foregår omkring det.
Hvor: Netflix
Prison Break
Hvad: Serien handler om to brødre; den ene er blevet dømt til døden for en forbrydelse, han ikke har begået, og den anden er et geni, som udtænker en kompliceret plan for at redde sin bror ud af fængslet.
Big Little Lies
Hvad: Fortæller historien om fire kvinder, der pludselig finder sig selv som hovedrollerne i en mordefterforskning.
Hvor: HBO
Lie To Me
Hvad: I serien assisterer, Dr. Cal Lightman og hans kollegaer i The Lightman Group, forskellige organisationer, normalt lokalt politi eller FBI, i deres arbejde. Dette arbejde, består i at søge sandheden, ved brug af psykologiske metoder.
Hvor: Netflix
Gossip Girl
Hvad: Vi følger en række unge mennesker, som er en del af New Yorks elite og er med både når det går godt, og når det går skidt.
Hvor: Netflix
Forbrydelsen
Hvad: Vi er med når kriminalefterforskeren Sarah Lund forsøger at opklare grumme mordsager.
Hvor: dr.dk
The 100
Hvad: The 100 er en amerikansk post-apokalyptisk drama tv-serie.
Hvor: Netflix
Homeland
Hvad: Carrie Mathison, en officer hos CIA, der mener at en amerikansk marinesoldat, som blev holdt fanget af Al-Qaeda som krigsfange, er blevet omvendt af fjenden og nu truer det amerikanske samfund.
Hvor: Netflix
Suits
Hvad: Suits foregår på et amerikansk advokatfirma, hvor den talentfulde Mike Ross arbejder for Harvey Specter, selvom han aldrig har fået færdiggjort sin jurauddannelse. Makkerparret lukker sager, mens de forsøger at skjule Mikes hemmelighed.
Hvor: Netflix
The Handmaid’s Tale
Hvad: Foregår i en ikke alt for fjern fremtid i USA. Grundet forurening er fødselstallet dalet faretruende, og et religiøst, totalitært regime har overtaget magten og skabt et samfund, hvor de få tilbageværende fødedygtige kvinder holdes som fødemaskiner hos magteliten.
Hvor: HBO
The Affair
Hvad: The Affair udforsker de følelsesmæssige og psykologiske konsekvenser ved en affære uden for ægteskabet.
Breaking Bad
Hvad: Omhandler Walter White, en kemilærer i high school, der i starten af serien diagnosticeres med dødelig lungekræft. I et ønske om at sikre sin families økonomiske fremtid begynder han at fremstille og omsætte metamfetamin med sin tidligere elev Jesse Pinkman
Hvor: Netflix
Billions
Hvad: Serien er løst baseret på Preet Bharara, den tidligere amerikanske advokat for det sydlige distrikt i New York, og hans juridiske kampe med investeringsfodschef Steve Cohen fra S.A.C.
Hvor: HBO
Sons of Anarchy
Hvad: “Sons of Anarchy” er fortællingen om en ung mands kamp for at finde balancen i livet. Han er netop blevet far og dette giver ham moralske bekymringer i forhold til den motorcykelklub, som han er vicepræsident i, nemlig SAMCRO (Sons of Anarchy Motorcycle Club, Redwood Original).
Hvor: Netflix
Criminal Minds
Hvad: Serien følger et team af såkaldte Profilers fra FBI’s Behavioral Analysis Unit i Quantico, Virginia.
Hvor: Viaplay
Mindhunter
Hvad: I Mindhunter følger vi FBI-agenterne Holden Ford og Bill Tench sammen med psykolog Wendy Carr, der driver FBIs adfærdsvidenskabsenhed inden for træningsafdelingen ved FBI Academy i Quantico, Virginia. De interviewer seriemordere, som sidder i fængsel for at forstå, hvordan de tænker, med håb om at anvende denne viden til at løse igangværende sager.
Hvor: Netflix
How to get away with murder
Hvad: En gruppe ambitiøse jurastuderende og deres professor bliver involveret i et indviklet mordplot, der ændrer deres liv for evigt.
Hvor: Netflix
DNA
Hvad: Fem år efter at hans datter forsvandt, gør en fejl i Rigspolitiets DNA-register, at betjenten Rolf måske endeligt kan finde ud af, hvad der skete med hende.
Hvor: TV2 Play
Peaky Blinders
Hvad: Peaky Blinders er en britisk TV-serie, der er løseligt baseret på historien om den kriminelle bande Peaky Blinders fra Birmingham i England. Seriens handling foregår i tiden efter 1. verdenskrig.
Killing Eve
Hvad: En britisk spionserie, hvor vi følger efterforskeren Eve Polastri, som jagter den psykopatiske lejemorder Villanelle.
Hvor: HBO
Sherlock
Hvad: Tv-serien bygger på bøgerne om den berømte detektiv og hans kompagnon, men foregår i det 21. århundrede og dermed med teknologi som mobiltelefoner, internet osv.
Hvor: HBO
Rejseholdet
Hvad: Serien tager udgangspunkt i en række danske kriminalsager halvfemserne, som er blevet til en række spændende historier baseret på menneskelige konflikter og det medrivende element, der ligger i ethvert opklaringsarbejde.
Hvor: dr.dk
Dette indlæg har 2 kommentarer
Desperate Housewifes er desværre taget af Viaplay
Nooo.. Ved du om man kan se det andre steder?