Mange danskere har været nødt til at lave deres sommerferieplaner om, pga. Coronapandemien, grænselukninger og aflyste fly. Vi har taget en snak med forskellige kendte, danske kvinder om, hvilken betydning det har haft for deres sommerferieplaner. Her kan du læse om Christine “Acie” Egholms planer for sommeren.
LÆS OGSÅ: Mine sommerferieplaner: Mette Helena Rasmussen
Christine Egholm står bag bloggen Acie.dk, der omhandler alt fra skønhed og boligindretning til karriereråd og livet som småbarnsmor. Hos ChriChri elsker vi hendes gode stil, hendes sjove og ærlige humor og at lade os inspirere af hendes fantastisk smukke hjem. Her kan du læse lidt om Christines sommerferieplaner.
Hvad er dine sommerferieplaner i år?
SVAR: Vi tager en masse i sommerhus på Enø. Mine svigerforældre har det dejligste lille hul på vores yndlings-ø, så det bliver destinationen i år. Vi plejer gerne at tage udenlands, men ikke i år – i stedet har vi givet vores soveværelse i sommerhuset en lille makeover, og nu glæder vi os til masser af badning, kold rosé på terrassen og glade bedsteforældre, der gider at hjælpe med at passe børn.
Hvem skal du tilbringe din sommerferie med?
SVAR: Min mand, vores to børn – og til dels mine svigerforældre.
Hvad glæder du dig mest til?
SVAR: Det hele! Jeg elsker at være i sommerhus, så for mig er det en helt perfekt sommer. Jeg håber bare på godt vejr, så vi kan bade. Og så glæder jeg mig til ekstr tid med min familie og til at være flere voksne til at deles om at passe børn. Jeg har været på barsel det sidste år og har passet rigtig meget børn. Nu glæder jeg mig til en ferie, hvor jeg kan få lov til at gå på toilettet i fred 😉
Havde du nogle sommerplaner, som du var nødt til at aflyse?
SVAR: Vi havde ikke nået at booke noget, før alting lukkede ned, men havde nået at snakke om en tur til Portugal med min bedste veninde og hendes familie. Det bliver en anden god gang i stedet for.
Kan du nævne 3 ting, som bliver uundværlige for dig denne sommer?
SVAR: Min stråtaske fra Fransk Deluxe, yndlingskjolerne fra Month of May og lydbøger. Masser af lydbøger. Elsker at læse med ørene.