[single_post_category_name]

Nu kan du endelig komme i Tivoli igen!

Synes du heller ikke, at sommeren for alvor er skudt igang, før man har nydt et glaseret æble, taget en tur i Den Gamle Rutsjebane og oplevet den unikke stemning, som kun findes i Tivoli? Så er der godt nyt! For fra i dag kan du nemlig komme i Tivoli igen.

LÆS OGSÅ: Havets Juveler: Oplev smykkekreationer med det smukkeste fra havet

Som så meget andet har også Tivoli været påvirket af Corona-krisen og været nødt til at holde lukket, indtil der var taget de sikkerhedsmæssige foranstaltninger, som gjorde, at man kunne åbne op igen. Og nu er dagen altså endelig kommet.

Klokken 11.00 vil Pjerrot stå med den store saks og klippe det røde bånd over og erklære Tivoli for officielt åben.

Programmet er således:

11:00: Officiel åbning med Tivoli-Garden, hvor Pjerrot åbner forlystelseshaven officielt
14:00: Rasmus Klumps livret (Rasmus Klumps Hus)
15:00: Ohøj Rasmus Klump (Rasmus Klumps Hus)
16:00: Rumrejsen, (Rasmus Klumps Hus)
17:00:Titte Bøh Rasmus Klump (Rasmus Klumps Hus)
19:00 Harlekin mekanisk Statue (Pantomimeteatret)
20:30 Pjerrots Fataliteter (Pantomimeteatret)
22:00 Tivoli Illuminationer
22:45 Åbningsfyrværkeri med temaet: “Nu bliver det godt igen fyrværkeri i regnbuens farver”

Alle forlystelser kører med undtagelsen af Tik Tak og legelandet Skærsilden er lukket.

Covid-19 og Tivoli
Gæsterne vil stifte bekendtskab med en række forholdsregler, der følger Sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Ved indgangene og i haveanlægget skal gæsterne holde afstand. Til gengæld gør Tivoli App’en det muligt for gæsterne at forberede deres tivolioplevelse hjemmefra med billetkøb, der giver en mere smidig adgang til forlystelseshaven. Under selve besøget kan gæsterne via App’en bestille tid til en tur i forlystelserne, så de ikke skal stå i fysisk kø. På samme måde kan de bestille mad til afhentning i de mange boder. Igen for at undgå den fysiske kø.

Forlystelserne afsprittes løbende og der vil være afstand mellem passagerne. I tilfælde hvor Tivoli medarbejdere er tæt på gæsterne, f.eks. ved sikkerhedstjek af bøjlerne i Rutschebanen, vil de være iført Covid-19 visir i gæstevenligt Tivoli design.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide