[single_post_category_name]

IKEA fornyer deres ikoniske katalog

Møbelgiganten IKEA har givet deres populære katalog en mere bæredygtig makeover.

LÆS OGSÅ: 5 geniale IKEA-hacks til din bolig

De fleste af os har nok bladret et IKEA-katalog igennem så meget, at det til sidst var fyldt med æselører og porøse sider. Men den æra er forbi. Efter at have været en tilbagevendende udgivelse, som havnede i danskernes postkasser gennnem 50(!!!) år, så besluttede man sidste år at flytte kataloget online. Og som noget helt nyt, så vil udgivelsen i fremtiden tage form som en håndbog med guides og gode råd til et bedre og mere bæredygtigt liv derhjemme.

Den nye 2021-udgave af IKEAs verdenskendte katalog udkom 11. august og indeholder meget mere end produktnyheder og smarte designløsninger fra IKEA. Fremover skal den årlige udgivelse være en inspirationsfyldt håndbog med praktiske, realiserbare guides og råd til, hvordan man kan leve et bedre, sundere og mere bæredygtigt liv derhjemme.

“Med det nye IKEA katalog er det vores ønske at dele vores viden omkring boligindretning og livet i hjemmet, fordi et bedre hjem skaber en bedre hverdag. Ved at formidle, inspirere og give gode råd bl.a. gennem ‘how to guides’ håber vi på, at det kan gøre en forskel for de mange danskere,” siger Country Marketing and Consumer & Customer Insights Manager i IKEA Danmark Anne Krogh og uddyber:

“Vi tror på, at selv små justeringer i hverdagen, der hverken behøver at være dyre eller besværlige, kan betyde rigtig meget i sidste ende, uanset om der er tale om tips til opbevaring af tøj, gode råd til at nedbringe sit klimaaftryk i hjemmet eller inspiration til at indrette soveværelset, så det giver ro og bedre søvn.”

IKEA kataloget 2021 har særligt fokus på at inspirere mennesker med et begrænset budget og knap så meget indretningsplads til at skabe det bedst mulige hjem.

 

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide