I dag lancerer YouSee deres nye tv- og streamingtjeneste YouTv.dk, der gør TV streaming endnu mere brugervenligt. En tjeneste med bland selv-kanaler og streamingtjenester, hvor du frit kan vælge, hvad du gerne vil se. Du køber et antal point, som giver dig fri mulighed for at vælge imellem de mange streamingtjenester og tv-kanaler og der er intet krav om, at nogle kanaler eller tjenester SKAL indgå i deres pakker, som du måske vil opleve hos andre udbydere. I forbindelse med lanceringen af YouTv.dk, har vi her fundet 5 serier, som vi elsker og synes du skal kaste dig over her i efteråret.
Vild med dans
Den 2. oktober går det i luften, en af årets største begivenheder i hvert fald her på redaktionen 😉 Et pusterum, hvor man kan få tankerne hen på noget andet end det, der starter med co og slutter med rona. Vi glæder os selvfølgelig især til at se vores ladyboss brillere som vært i selskab med Sarah Grünewald og så glæder vi os altså også til at se Faustix og Hilda Heick give den gas på dansegulvet! Du kan som sagt se Vild med dans fra den 2. oktober på TV2.
No Offense
Er du til en god britisk krimi, så er No Offense lige noget for dig. Seriens hovedroller er benhårde kvinder, der gør alt for at opklare forskellige forbrydelser. Den er både uhyggelig, men har også underholdende elementer, der gør, at man ikke kan andet end at holde af seriens hovedpersoner. Der er indtil videre tre sæsoner, som alle kan ses på HBO.
Love Life
Vi har altid haft et seriøst girlcrush på Anna Kendrick, som vi bl.a. har set i Twilight og Pitch Perfect, og hun skuffer ikke i rollen som Darby i den romantiske komedieserie Love Life. Darby er en ung kvinde i New York, der prøver at finde sig selv, i takt med hun desperat leder efter kærligheden. Tænk Sex And The City møder Girls. Serien kan ses på CMore.
Sex And The City
Nu nævnte vi jo som sagt Sex And The City før, og så er det vist på sin plads lige at nævne den også. For er der en serie, vi bare aldrig kan få nok af. Efteråret er en perfekt årstid at kaste sig over de seks sæsoner med Carrie, Charlotte, Miranda og Samantha og der er masser af inspiration at hente på modefronten, også selvom serien snart har nogle år på bagen. Serien kan ses på HBO.
I’ll be gone in the Dark
Denne dokumentarserie taler mange allerede om, og vi forstår godt hvorfor! Serien er baseret på den storsælgende bog med samme titel af Michelle McNamara – en forfatter, som satte sig for at løse et af Californias største mordmysterier. Serien er både spændende, tragisk og du bliver virkelig grebet af historien. Serien kan ses på HBO.
LÆS OGSÅ: Sådan går du vinteren i møde med smukt og sundt hår