Annemette Voss åbner op om livet bag facaden

Annemette Voss Fridthjof vandt i 2013 ‘Den store bagedyst’. Hun har haft et liv med fest, farver og succes. Hun var den dygtige pige i skolen; pæn, smilende og gjorde altid det rigtige. Men bag facaden gemte der sig en anden historie. Om en familie, hvor man holdt følelser for sig selv, og hvor bulimi, selvmordstanker og grov mobning var en del af hverdagen. En historie, som Annemette altid har forsøgt at holde på afstand. Indtil nu. Vi har taget en snak med Annemette om, hvad der fik hende til at lave podcasten, og hvilke ønsker hun har for den. 

Lyt til Annemette Voss nye podcast ’Lille Spejl på væggen der’ eksklusivt på podcastplatformen Podimo, som du får 14 dages gratis abonnement på, hvis du tilmelder dig lige her.

LÆS OGSÅ: Women in Business: Katrine Engberg

– Hvordan fik du ideen til podcasten?

Jeg synes, der er en virkelig vigtig historie at fortælle. Det er en historie, jeg har gået med, siden jeg var 20 år gammel. Og jeg véd, hvor stort et problem spiseforstyrrelser, ensomhed og selvmordstanker er blandt mange unge – primært kvinder, men også mænd. Så når man bærer rundt på en histore som min, der trods alt ender lykkeligt, så håber jeg på, at den historie ville kunne give lyst til at fortsætte kampen for nogle, fordi de måske ville få øjnene op for, at der faktisk også venter et skønt liv ‘på den anden side’ af nedturen.

Selve idéen til endelig at kaste mig ud i det kom, da jeg lyttede til to andre podcasts.

Jeg blev meget draget og påvirket efter at lytte til bl.a. Cecilie Rubinis podcast ’Krøllet Kærlighed’ og Geos podcast ’Kan man tilgive en psykopat’ på Podimo, som begge er personlige og rørende fortællinger, der fik mig til at tænke; Nu springer jeg ud i det. For dem, der endnu ikke har lyttet til de to podcast, sender jeg min største anbefaling til at give dem et lyt.

– Hvad håber du at få ud af at lave podcasten? 

Jeg håber virkelig, at pårørende og folk, der er berørte af spiseforstyrrelser og ensomhed, får øjnene op for alvoren. Hvis der ikke er nogle, der griber ind, så kan det gå helt galt – derfor er det så vigtigt for pårørende at kunne få et personligt og nuanceret indblik i de tanker og følelser, der knytter sig til selvmodstanker og spiseforstyrrelser. Men jeg håber også virkelig, at folk, der selv er ramt af sygdommen, vil finde håb i min historie, der jo heldigvis ender med en god slutning.

– Hvad håber du, at andre får ud af at lytte til podcasten?

Jeg håber, at folk vil få en større forståelse af min historie, trods det udadtil mange gange ser ud til livet er ’en dans på roser’. Det er vigtigt for mig, at lytterne forstår, at der bagved kan være mange følelser og tanker, som folk ikke kommer til bunds i, eller nogensinde kommer ud med. Og jeg håber ikke mindst, at min podcast virkelig kan være med til at give et mere nuanceret billede af, hvad ensomhed egentlig kan gøre ved et menneske. Og så ønsker jeg  at nedbryde idéen om, at ensomhed ikke rammer socialt stærke personer. Jeg har altid været socialt anlagt og haft stærke kompetencer på det område – og alligevel følte jeg mig på et tidspunkt så alene, at jeg ikke ville leve mere. Ensomheden ramte mig. Det gjorde den – og den ramte både mig og dem omkring mig rigtig hårdt.

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være