Stephanie fra Nybyggerne: “Der skal være wow-effekt i min indretning”

Elsker du også indretning og DIY-projekter, så er du sikkert også en af dem, der sidder klistret foran tv’et, når ‘Nybyggerne’ ruller over skærmen. Vi er faldet pladask for Stephanie og Kristoffers smukke, klassiske stil, og har taget en lille snak med Stephanie omkring inspiration, parforhold og udholdenhed. (pssst.. Husk at se med på onsdag, hvor vinderen af programmet kåres)

LÆS OGSÅ: 4 gode bud på adventsgaven til din kæreste

Hvordan vil du beskrive din indretning?

Jeg går rigtig meget op i smuk og visuel indretning, og det er klart her, jeg finder min inspiration. Særligt det herskabelige udtryk er det, jeg stiler efter i min indretning, og derud fra jeg skaber mine ideer og indretningsprocesser. Stilen ligger meget dybt i mig, og gennemsyrer faktisk alt, jeg laver byggemæssigt og indretningsmæssigt. Hos mig kan den herskabelige stil godt komme til udtryk på forskellige måder, men ens for alle er, at jeg indretter og bygger udfra, at der skal være wow-effekt i min indretning.

Hvor finder du inspiration til din indretningsstil?

En stor del af min inspiration bunder i stemninger og historiske rum. Jeg finder det enormt inspirerende at træde ind på gamle kroer, restauranter, hoteller, herregårde og forretninger, som er indrettet udfra et herskabeligt omdrejningspunkt. Jeg kan bruge timer på at gå og nørde detaljer i en herskabelig indretning, og mit hovede kører derudaf. Særligt kører tankerne på, hvordan man kan optimere og gøre det endnu flottere og få det til at passe sammen med nymoderne møbler.


Jeg er tosset med, hvordan man kan integrere væggene i rummet ved at sætte lister op og lave høje paneler i alle mulige afskygninger. Dette løfter det ekslusive look, og tilfører rummet et herskabeligt touch og er særligt det, der gennemsyrer min stil. Og så er det faktisk ikke så svært at gøre selv..

Hvilket rum synes du, er sværest at indrette?Det sværeste rum er et bryggers. For lad os være ærlige. Der er ikke meget eksklusiv indrening over vaskesøjle, vasketøj, beskridt overtøj og en praktisk håndvask (til alle de beskidte pensler). Men det er en nødvendighed i det daglige i enhver husstand. Her skal bare tænkes i alternative løsninger, hvor det er muligt at lukke af og gemme væk. For det er faktisk også meget rart at kunne lukke et skab og gemme vasketøj mm. lidt væk.

Hvilket rum nyder du mest at opholde dig i?

Jeg har faktisk to rum. Jeg elsker at være i spisestuen og bruge aftener omkring spisebordet med god mad, god vin og interessante samtaler. Spisestuen forbindes for os med gæster, hygge og kvalitetstid, og det gør vi meget i. Vi inviterer tit venner og familie på besøg, og vi holder enormt meget af at lægge hus til og arrangere. Så spisestuen er vores hjerterum både i vores lejlighed i Odense og forhåbentlig bliver den det også i Silkeborg.

Det andet rum er kontoret. Jeg er en arbejdshest og arbejder rigtig meget. Eller jeg kalder det faktisk ikke arbejde, fordi det flyder sammen med min fritid, da mit arbejde og min virksomhed også er min fritidsinteresse. Derfor sætter jeg stor pris på at kunne arbejde i smukke omgivelser på mit hjemmekontor. Vores kontor i Silkeborg var nemlig ikke kun Kristoffers, men også mit og var min store kontordrøm med den indretning, vi valgte. Sådan ser det bare ikke ud på TV 😉

Hvad synes du, er det vigtigste, når man skal indrette sit hjem?

Jeg synes, det er enormt vigtigt, at man indretter med ting, farver og møbler, som man selv bliver glad af, hver gang man kigger på det. Det er stor forskel på, hvor meget man går op i indretning, men hvis man indretter udfra noget, der gør en glad hver dag, så er ens indretning perfekt! Nogle vælger en smuk sofa eller kunst på væggene, mens andre vælger en speciel farve på den ene væg eller laver et hyggehjørne. Her synes jeg, det er op til en selv at vurdere, hvad der gør en glad. For ærligt, det er rigtig dyrt at indrette udfra en helt bestemt stil, så start i det små. Tip: Køb aldrig en sofa eller møbler som du ikke tør bruge, fordi det er FOR pænt. Det bliver man simpelthen træt af med tiden, ellers så bliver dine gæster det, før dig 😉

Hvad fik dig til at tilmelde jer til Nybyggerne?

Jeg er stor Nybyggerne-fan og jeg suger alle boligprogrammer til mig. Kristoffer og jeg har over de seneste to år malet et par vægge og bygget et kontor i vores lejlighed. Så da jeg fandt ud af, at vi faktisk er et ret godt team i mindre byggeprocesser. Så begyndte jeg så småt at overbevise Kristoffer om, at det kunne være sjovt at gå all in og indrette og bygge et helt hus op indvendigt. Kristoffer sagde heldigvis ja, med den overbevisning om, at casterne nok ikke engang ville svare tilbage på vores første ansøgning. For vi har jo ingen byggeerfaring. Det har han fortalt mig efterfølgende. Men vi (jeg) brugte lang tid på at udfylde det første spørgeskema og pludselig blev vi kaldt til casting. Og så var det for sent for Kristoffer at trække i land.

Er der noget særligt I har lært om hinanden via jeres deltagelse i programmet?

Vi har lært utroligt meget om hinanden i denne proces. Særligt, er vi blevet enormt stærke sammen som team. Når den ene er nede, hiver den anden én op igen, vi hjælper hinanden og har hinandens ryg i alt, hvad vi foretager os. Vi støtter og sparer med hinanden om alt også om indretning, og jeg kaster mig ikke ud i noget, før Kristoffer har sagt go for det. Kristoffer er enormt god til at se realistisk på tingene og muliggøre byggeprocesserne, vores DIY-projekter og generelle indretning. Han er så detaljeorienteret og måler og vejer alt, inden vi sætter igang. Men hvis det stod til Kristoffer, var vi nok aldrig blevet færdige, så derfor er det godt, at jeg er god til at sætte gang i tingene og skubbe processen i den rigtige retning. På denne måde er vi et godt team og komplimenterer hinanden rigtig godt. Dette har vi lært i Nybyggerne og bruger også rigtig meget af denne læring her efter Nybyggerne er færdigt.

Hvad har været det hårdeste undervejs?

Mangel på søvn, mad og basale behov. Det har været så hårdt at blive udfordret på ens kreativitet, når ens hjerne ikke var udhvilet og kroppen ikke fik det rigtige mad. Kristoffer og jeg havde hele vejen igennem Nybyggerne et stort fokus på at få spist godt og sovet, når vi kunne. Derfor brugte vi også tiden meget effektivt, så snart vi kunne.

Noget af det hårdeste har også været, når vi ikke kunne få de ting, vi havde besluttet os for. En farve, andre fliser til haven, et orangeri (som vi rigtig gerne ville have i baghaven) og en anden køkkenbordplade. Ting, som vi ikke kunne få, fordi det ikke var på lager og leveringstiden var for lang. Der var rigtig hårdt at skulle omstille sig og planlægge nyt under tidspres, hver gang dette var tilfældet.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være