[single_post_category_name]

Claudia Rex: ”Jeg kunne ikke bare fortsætte mit liv som før”

Kan vi lære noget af 2020? Har vi fået mere mod på at ændre vores liv – eller ender vi i den gamle trædemølle, selvom vi gerne vil ændre vores liv? Med ønskebabyen i favnen og sin elskede mand i hånden troede Claudia Rex, at hun levede et fuldt ud lykkeligt liv, men da corona ramte Danmark og satte grænser for vores frihed, indså hun, at hun var nødt til at ændre sit liv. Nu afslører hun et overraskende karriereskift i forbindelse med en ny kampagne for Coca-Cola, der fokuserer på alt det positive, vi kan tage med os ind i 2021.

LÆS OGSÅ: Christiane: Sådan ser mine skønhedsrutiner ud

Hver anden dansker vil tage deres liv op til revision i 2021 efter et corona-præget 2020. Det viser en landsdækkende undersøgelse fra YouGov, som Coca-Cola har fået foretaget. Her svarer over halvdelen af danskerne (54%), at corona-krisen har fået dem til at tage deres liv op til revision. En af dem er Claudia Rex, der i en ny Coca-Cola kampagne, ’Open to Better’, er med til at sætte fokus på det positive, krisen har lært os.

”2020 har virkelig være et bizart år med mange udfordringer, men det har også bragt gode ting med sig. På et personligt plan har det fået mig til at tage stilling til, hvordan jeg ønsker at leve mit liv – og hvad der gør mig glad. Jeg synes, at det er vigtigt at sætte fokus på de positive ting, vi hver især har lært om os selv – og huske os selv på de ting, vi ønsker at ændre i vores deres liv. Man kan nemt hoppe tilbage i den gamle trædemølle, men ved at sætte ord på sine løfter til sig selv og dele dem med andre, bliver det mere virkeligt og lidt nemmere at holde fast i,” fortæller Claudia.

Selvom 2020 var en kæmpe udfordring for mange, fik det os til at se på vores liv med nye øjne. Mange lovede sig selv, at de ville ændre de dele af deres liv, de var utilfredse med. Det var dog ikke noget, som de var åbne om. Hele 76% af danskerne svarer i analysen, at de hverken har sagt deres corona-forsæt højt eller skrevet dem ned.

Hvordan oplevede du 2020?

”Jeg oplevede især nedlukningen som ekstremt overvældende. Det var meget følelsesmæssigt. Både på grund af den uvisse tid, vi gik ind i, men også fordi det var så fantastisk at se, hvor meget danskerne stod sammen – hver for sig. Jeg synes, at det var smukt at opleve sammenholdet. Man mærkede et nyt fællesskab. Mange lærte sine naboer bedre at kende – og isolationen og de efterfølgende restriktioner gjorde også, at jeg nu sætter pris på sin frihed på en ny måde. Det bragte mange smukke ting med sig i en meget deprimerende tid.”

Har du lært noget af 2020?

”Jeg har bl.a. set mine venner og bekendte i et helt andet lys og har lært, hvor forskellige vi er. Især i forhold til, hvordan man takler corona-situationen. Nogle tager det meget seriøst, andre mindre seriøst, og det kan skille vandene ad. Jeg har indset, at jeg er en løvemor. Jeg gør alt for at beskytte min familie. Det er gået ud over mit sociale liv. Men hvis ens omgangskreds ikke kan acceptere de valg, man tager i en svær tid, så er det måske ikke noget, man skal bruge mere tid på. Omvendt, hvis man kan overleve de uenigheder og diskussioner, man har haft, så er de venskaber guld værd. Jeg har i høj grad indset, hvem mine venner er.”

Hvad bringer du med dig videre?

”Alle de småproblemer eller hverdagsudfordringer, man før gik med, bliver nu sat ind i et større perspektiv. Jeg synes, at hele 2020 gjorde det klart for mig, hvad der er vigtigt i mit liv. Man lever jo kun én gang, og det er vigtigt at få det bedste ud af det. Derfor skal man også fokusere mere på, hvad der gør én glad og lykkelig.”

Har du ændret noget i dit liv?

”Under corona-isolationen lovede jeg mig selv, at jeg vil gøre mit ypperste for at leve det liv, jeg drømmer om – og stræbe efter at gøre de ting, der gør mig lykkelig. Derfor tog jeg beslutningen om at gå hundrede procent efter mine drømme – og bruge tid på noget, jeg virkelig synes er sjovt og får glæde af. Det betyder, at jeg sagde mit fuldtidsjob op som marketing koordinator og sprang ud i at dedikere min tid som radiovært og vært på mine egne bilprogrammer. Snart lancerer jeg også mit nye firma, som jeg har opbygget med min kompagnon, Heidi Noer Hvarre. Et firma, der tilbyder alle de planlægningsværktøjer, som et brudepar skal bruge for at planlægge deres eget drømmebryllup – noget, som kun er sket, fordi jeg fik tid til at reflektere over, hvad gerne vil med mit liv,” fortæller Claudia og fortsætter:

”Jeg blev gift i 2018, og jeg ved, hvor meget et bryllup betyder. Det er en dag, man altid vil tænke tilbage på, og den skal være perfekt. Jeg vil bruge mine erfaringer til at skabe den bedste dag for andre. Jeg er gået sammen med den bryllupsplanlægger, som arrangerede mit drømmebryllup, og vi har udviklet et koncept til alle, der vil planlægge deres bryllup selv. Vi ved, hvad der virker og ikke virker og vil viderebringe vores erfaringer til at skabe den bedste dag for andre.  Jeg er så glad for, at jeg nu kan være med til at gøre andre lykkelige – og så kan jeg styre min egen hverdag, da jeg er min egen chef. På den måde kan jeg prioritere de projekter, jeg brænder for, og som gør mig glad.” Fortæller Claudia om sit nye firma, der hedder Det Danske Bryllupskompagni.

”Jeg går ind for, at man skal lytte til sit hjerte og gøre de ting, man brænder for. Derfor har jeg også valgt at prioritere min interesse for biler. Det er ikke ny interesse, men under nedlukningen besluttede jeg mig for at realisere en af mine drømme, nemlig at lave nogle fede videoer, som også relaterer sig til kvinder med nogle super lækre biler. Jeg har altid elsket biler, og jeg har nok altid været lidt af en drengepige på det område. Sammen med min far har jeg været til utallige bilmesser, og vi har battlet i, hvem der kunne finde de fedeste biler. Under corona-tiden gik jeg i gang med at lede efter sjældne biler i Danmark. Nu er jeg så sprunget ud som lykkelig bil-tosse, og jeg har allerede fået lov til at køre i biler, jeg aldrig havde håbet på at få adgang til. Min mand filmer, mens jeg fortæller – og så klipper jeg det sammen bagefter. Det viser mig, at det kan betale sig at sætte ord og billeder på sine drømme – og gå efter dem. Og så synes jeg, at det er superfedt at skubbe lidt til de mange mænd, der dominerer branchen. Jeg gør det jo på min helt egen måde.”

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide