Klummer

Hvad er (egentlig) værd at kæmpe med?

Foto: Shutterstock
Info:
Stine Gram
Kærlighedscoach
Find mere info her:

De fleste af os kæmper med et eller andet. Kollektivt er vi mange, der kæmper lige nu med følelsen af ensomhed eller med at være begrænset i vores frihed på grund af corona. Men der var også en tid før corona, hvor vi kæmpede med alt muligt andet, som stadig ikke er forsvundet, for corona fylder trods alt ikke alt. Vi kan kæmpe med at tiltrække de forkerte mænd, med at havne i ikke-forhold, der aldrig varer mere end to-tre måneder (maks.), med vores kroppe, med vores grænser, med vores relationer, med vores uforløste drømme … Der er rigeligt at vælge imellem, og listen er ret beset uendelig. Vi er udstyret med en hjerne, der er afhængig af at bekymre sig, så til en vis grad må vi leve med denne indbyggede default-mekanisme. Pyt. Hvis vi ikke lader os styre af den, må den vel godt være der.

LÆS OGSÅ: Du kan ikke give, hvis du ikke sætter grænser

Glem de fleste kampe

Nå, men det, jeg vil frem til, er, at der egentlig kun er meget få ting, der er værd at kæmpe med. Måske i virkeligheden kun én, hvis vi koger det helt ned, men til gengæld vil den ene ting kræve meget af dig. Lad mig bruge udelukkelsesmetoden først:

Det er ikke værd at kæmpe med andre mennesker (lad nu bare være med at prøve at ændre andre end dig selv eller få andre til at forstå dig).

Det er ikke værd at kæmpe med det, du ikke kan ændre (brug for guds skyld ikke dit krudt på det, der alligevel består, mens du ligger fladmast efter en kamp, der ikke kunne vindes).

Det er ikke værd at kæmpe med dig selv (du er alligevel ikke perfekt og skal heller ikke være det).

Nej, hvis du endelig skal kæmpe med noget, så kæmp imod din trang til at flygte fra det, du alligevel ikke kan flygte fra. Kæmp for at blive mere robust ved at blive stående lige midt i det, der gør så pokkers ondt. Altså bliv bedre til at acceptere det, der er, og bliv mere udholdende, så du ikke hele tiden skal flygte.

Lad være med at flygte ved at reagere

Hvorfor skulle det nu være værd at kæmpe for? Fordi du bruger uanede mængder af energi på at flygte i stedet for at acceptere. Vi flygter hele tiden. Vi vil hele tiden væk fra det ubehagelige. Derfor træffer vi valg, som skal få os til at få det bedre, men oftest virker det kun her og nu. Det er menneskeligt, og vi gør det alle, men det er kortsigtet og uholdbart.

Så hvad taler jeg egentlig om? Du har haft en dårlig dag og vil gerne afledes, og du ved bare, at du får det SÅ meget bedre (instant relief), hvis du lige lægger vejen forbi Føtex og tager noget bland selv-slik med hjem. Ja, du kan nærmest mærke humøret stige, så snart sukkeret begynder at rulle i blodet. Det er ikke engang løgn. Det er en skøn følelse. Eller du er bange for, at dit nye crush er ved at miste interessen, og hjertet hamrer, og din mave gør ondt. Du ved bare, han er ved at smutte, så du er nødt til at reagere ved at skrive til ham – enten en konfronterende besked eller en ’det er slut-besked’. I disse to situationer kan du dulme ubehaget ved at reagere, og det er der som sådan ikke noget galt i, bortset fra at det kan spænde ben for en mere langsigtet og velovervejet plan om at skære ned på sukker og lade være med at reagere på din frygt for at blive afvist. Men selvom det ikke er såkaldt ’forkert’ at reagere som nævnt, kan du øve dig i IKKE at reagere, fordi det netop er kortsigtet, OG fordi der er andre situationer, du ikke kan flygte fra.

Din smerte kan gøre dig stærkere

For eksempel hvis du oplever sygdom, et dødsfald eller en kærestesorg, som du ikke kan ændre, så må du igennem det – her er ingen flugtveje. Det er og bliver en smertefuld proces, der kræver udholdenhed, stamina og en relativt høj tolerancetærskel for smerte. Selvom du måske oplever støtte omkring dig, må du i sidste ende igennem det alene, for det er jo dine følelser. Da vi ikke er vant til at stå i mudder til halsen og være lænket i en ubarmhjertig sump, føles det benhårdt. MEN der er noget befriende ved at stå i smerten uden at kæmpe imod den. Som Phil Collins synger med smukt indfølt smerte: “Oh, I wish it would rain down, down on me.” Lad det bare regne ned over dig i en lind strøm. Lad det vælte dig omkuld. Vær ydmyg over for den kraft, der er stærkere end dig. Bagefter kan du rejse dig. I en ny udgave. Accept gør dig uendelig robust, for der er ikke længere noget at flygte fra, og på den måde sætter din smerte dig fri, hvis du tillader det.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *