Jeres bedste anbefalinger: De bedste lydbøger til vinteren

Indeholder reklame for Nextory.dk 

Vinteren er over os, og selvom vejret de fleste dage er koldt, vådt og gråt, så kan vi kun anbefale at få en daglig gåtur ind i programmet, så man kan få lidt frisk luft og ny energi – for det trænger man da virkelig til for tiden! Synes du, det er svært at finde motivationen til en gåtur, så kan det helt sikkert hjælpe en lidt på vej med en god lydbog i ørerne. Vi har efterspurgt jeres anbefalinger til de bedste lydbøger og du kan se, hvad resultatet blev her.

LÆS OGSÅ: Tilbring din weekend i selskab med disse 3 gode lydbøger

(pssst.. helt eksklusivt kan ChriChri’s læsere få 45 dage gratis hos lyd- og e-bogs app’en Nextstory. SE MERE HER)

‘Min mørke Vanessa’ af Kate Elizabeth Russell

Vanessa Wye var 15 år, da hun indledte et forhold til sin lærer, Jacob Strane. Han var 42.
Sytten år senere anklages Strane for overgreb af en anden tidligere elev. Vanessa er chokeret og kan ikke tro, at anklagen er sand. Hendes forhold til Strane var baseret på kærlighed og respekt, eller var det? For langsomt tvinges hun til at revurdere alt. Hvordan startede det? Hvem forførte hvem? Og hvor meget ville hun det egentlig selv?
“Min mørke Vanessa” er en nuanceret, modig og stærk fortælling om magtmisbrug, offerrolle og gråzonerne mellem forelskelse og udnyttelse.

Lyt til bogen her

Det hun glemte‘ af Liane Moriarty

Niogtyvårige Alice er lykkelig. Hun er dybt forelsket i sin mand og gravid med deres første barn. Alt er, som det skal være. Efter et uheldigt fald i fitnesscenteret ryger hun er tur på hospitalet, og da hun vågner der, er intet, som det skal være. Faktisk uendeligt langt fra. Alice er 39 år gammel. Hvedebrødsdagene er i den grad forbi, hun har tre børn og står overfor en skilsmisse. Alice må langsomt stykke et årtis levet liv sammen på ny. Hun må finde ud af, hvorfor hendes søster ikke taler til hende længere, og hvordan hun er blevet til en superslank mortype med ekstra dyrt tøj på hylderne. Og endeligt må hun finde frem til, om det, at miste hukommelsen, er forbandet eller velsignet, og om det er muligt at begynde helt forfra.

Lyt til bogen her

Et lille liv‘ af Hanya Yanagihara

Et lille liv er en af den slags romaner, der fortæller en menneskehistorie, man aldrig glemmer. Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste form for misbrug og overgreb. Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid. Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.

Lyt til bogen her

Isola‘ af Katrine Engberg

“Isola” er det 5. bind i Katrine Engbergs krimiserie om politiefterforskerne Kørner & Werner, som skal opklare en makaber sag om et halvt lig fundet i en kuffert. Anette Werner kommer på en bizar sag, da halvdelen af en menneskekrop findes i en kuffert. Hun står alene tilbage med efterforskningen uden afgørende spor, og uden assistance fra makkeren Jeppe Kørner, som er taget på orlov på Bornholm. Imens kommer den ensomme og pensionerede lektor og krimiforfatter, Esther de Laurenti på sporet af sagen, der for første gang i serien også udfolder sig uden for de Københavnske volde.

Lyt til bogen her

Champagnepigen‘ af Leonora Christina Skov 

Champagnepigen er Leonora Christina Skovs gennembrudsroman fra 2007. Et sansemættet portræt af et ægteskab i krise og en samtids-thriller fra den erotiske besættelses overdrev. Den skildrer et morads af svigt og seksuel udnyttelse og åbner for overvejelser om placering af skyld og ansvar. Udgivesnui smuk halvbindsudgave. Linn og Isak Lauretius har berømmelsen, børnene og au pair-pigerne, og nu skal de portrætteres til et livsstilsmagasin. Men journalist Kate Klarlund ved for meget, og det eneste hun ønsker, er at rive glansbilledet af den lykkelige familie i tusind stykker. Hvad er det for handlinger, Linn har begået, som får personer fra hendes fortid til at ønske sig en frygtelig hævn?

Lyt til bogen her

Meter i sekundet‘ af Stine Pilgaard

Et ungt par bosætter sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn. De træder ind i en verden af fællessang, økolærere og en stærk vilje til lokalsamfundet. Han er lærer på skolen, og hun er med som påhæng. Teoretisk set vil hun gerne fællesskabet, men kommer alligevel til at skrive anti-højskolesange med en af de andre påhæng. Det bliver blandt andet til Slagsang for påhæng og Sommersang uden sol og en salme, en vuggesang, en drukvise. Langt hen ad vejen vil hun også gerne integreres i lokalsamfundet, men hun kommer skævt ind i de sociale sammenhænge, hun kan ikke rigtig afkode den vestjyske samtaleform, de korte sætninger og lange pauser. En stærk humoristisk, klog og kærlighedsfuld roman om en ung kvinde, der flytter til Vestjylland med en stærk vilje til højskolelivets fællesskab, men alligevel kommer til at skrive slagsange i smug.

Lyt til bogen her

Hvor flodkrebsene synger‘ af Delia Owens

Kya Clark er den vilde pige, ”marskpigen”. Hun vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også.
Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning. Men Kya er ikke, som de tror. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene ude i den sumpede marsk, som hun betragter som sit hjem. Hendes forhold til naturen er både videbegærligt og nysgerrigt og samtidig selve omdrejningspunktet og forankringen i hendes tilværelse. Men der kommer en tid, hvor Kya længes efter at elske og blive elsket. Da to unge fyre bliver grebet af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt kapitel i livet – indtil det utænkelige sker: Den lokale skørtejæger bliver fundet død uden for byen – og straks mistænker de lokale Kya for at være involveret i dødsfaldet.

Lyt til bogen her

Den som lever stille‘ af Leonora Christina Skov

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over.
Den, der lever stille er en stærk fortælling om at miste det hele og finde sig selv, om at håbe på en forklaring og hige efter sin mors kærlighed langt ind i døden.

Lyt til bogen her

Se mor, jeg danser‘ af Puk Elgård

Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia, var lægernes eneste råd: “Få et andet barn med det samme.” Lige efter begravelsen blev Puk undfanget, og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke – og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

Lyt til bogen her

Døden er kun et øjeblik‘ af Grete Tulinius

Esther er flygtet fra sin voldelige mand, den respekterede læge Andreas, og er gået i skjul på et krisecenter. Hun drikker, har psykiske problemer og kommer dårligt ud af det med de andre kvinder. Og så frygter hun den dag, Andreas modtager skilsmissepapirerne, for hun ved, at han aldrig vil give slip på hende.
David er blevet fyret fra politiet og har slået sig ned som privatdetektiv. En kvinde fra den nordsjællandske overklasse opsøger ham med en opgave. Han undslår sig, indtil det går op for ham, at målet er en, han kender, én han har svigtet. Han begynder sin efterforskning, der leder ham omkring en kostskole og en gammel forgiftningssag. Imens finder kvinderne på krisecenteret ud af, at Esther er forsvundet.

Lyt til bogen her

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være