Det er os en ære at præsentere vores nye kærlighedsbrevkasse! Her kan du stille vores kærlighedscoach, Stine Gram, spørgsmål om alt fra håndtering af et knust hjerte, til gode råd om, hvordan du bliver bedre til at date. I denne uge prøver en læser at komme videre efter et længerevarende forhold. Har du selv spørgsmål til Stine kan du skrive til hendes mail: mail@love-coach.dk eller en DM til @kaerlighedscoach på Instagram. Alle breve vil selvfølgelig fremgå som anonyme.
___________________
LÆS OGSÅ: Kærlighedsbrevkassen: Min ekskæreste kontakter mig
Spørgsmål:
“Kære Stines brevkasse
Min kæreste gennem 7 år og jeg har lige fået vores skønne datter, 14 dage gammel. For 3 måneder siden gav han pludselig udtryk for, at han ikke så en fremtid med mig, men han ville blive, til vores datter var født, for at se om det ændrede på hans følelser. Siden da har han skubbet mig længere væk, og kommunikationen mellem os er mere eller mindre væk og handler kun om vores dejlige datter. Jeg elsker ham og håber, han finder tilbage til os. Han har knust mit hjerte, og jeg kan ikke længere kende ham.
Men jeg vil stadig prøve alt for at få vores lille familie til at fungere. Han har brug for tid, siger han, hvilket jeg har forsøgt at give ham. Men mit spørgsmål er: Hvor længe skal jeg vente?
Jeg er ked af det hver dag og vågner hver morgen med en frygt for, at han forlader os.
Kh. MP”
Svar:
Kære MP
Det lyder godt nok som en noget kaotisk situation, og det gør mig rigtig ondt, at du står i sådan et kaos med en datter, der blot er 14 dage gammel. Jeg tænker umiddelbart, at det må være en ekstremt stressende situation at stå med en nyfødt og en mand, der står med det ene ben ude ad døren, uden at du ved, om du er købt eller solgt.
Jeg er i tvivl om, om det er en holdbar løsning, at han bliver boende, indtil han finder ud af sine følelser. Jeg har svært ved at se det ske, mens I går op og ned ad hinanden, og du skriver jo også, at han faktisk har skubbet dig endnu længere væk, kun kommunikerer med dig om jeres datter og nu er blevet så fremmed, at du ikke kan genkende ham. Jeg ved ikke, om han mener, at det er dén måde, han får følelserne tilbage på, men det lyder bestemt ikke sådan. Og i al den tid kan du sidde på pinebænken og bare vente og vente, mens du samtidig skal være der for jeres datter, som kræver al din opmærksomhed. Det lyder uholdbart. Det må være meget ubehageligt for dig at gå op og ned ad en, du elsker, og se ham forsvinde for øjnene af dig, selvom han stadig er fysisk til stede.
Ville det så ikke være bedre, at I tog konsekvensen af det ubehag og fik en pause fra hinanden, hvor han flyttede ud? I sådan en fastfrossen situation, der bare forværres, ville en timeout nok være det mest skånsomme for jer begge – og ikke mindst dig, så du ikke skal bruge al din energi på ham, men kan koncentrere dig om jeres datter. Du spørger, hvor længe du skal vente, og jeg synes ikke, du skal blive i denne situation længere, for den er nedbrydende for dig.
Jeg ved godt, at du er bange for, at han forlader jer, men problemet er, at han allerede har forladt jer – bare ikke fysisk. Men mentalt og følelsesmæssigt er han væk og ikke til at kende, som du skriver. Og problemet er, at det er hans valg, så det kan du ikke ændre. Du kan dog spørge, hvad det egentlige problem er, men det gætter jeg også på, at du har spurgt om. ’Hvorfor’ plejer at være det første, man spørger om, når ens partner vil forlade en, og spørgsmålet er, om du har fået et reelt svar? Og om du har fået et svar, der giver dig handlemuligheder, så du kan rette op de ting, der er inden for din kontrol. Hvis han ikke har givet dig et svar, som du kan arbejde med, er det lidt ude af dine hænder. Men måske kan I få talt ordentligt om det, når I har fået lidt afstand. Afstand får os tit til at se tingene i et mere klart lys. Jeg håber, du snart kan få lidt ro på situationen.
Alt mit bedste til dig – og skriv igen, hvis du har brug for det!
Bedste hilsner Stine
