Det er os en ære at præsentere vores nye kærlighedsbrevkasse! Her kan du stille vores kærlighedscoach, Stine Gram, spørgsmål om alt fra håndtering af et knust hjerte, til gode råd om, hvordan du bliver bedre til at date. I denne uge prøver en læser at komme videre efter et længerevarende forhold. Har du selv spørgsmål til Stine kan du skrive til hendes mail: mail@love-coach.dk eller en DM til @kaerlighedscoach på Instagram. Alle breve vil selvfølgelig fremgå som anonyme.
LÆS OGSÅ: Hvordan kan den undvigende og ængstelige nærme sig hinanden?
____________________________
“Hej Stine
Jeg er i dyb sorg over et forlist forhold, der varede 7-8 år, med en rigtig god mand, der havde værdierne det rette sted. Jeg har altid ønsket mig mere og mere – altså ikke mere af ham, men af mig selv, for jeg er en ’vinder’ med fart på. Jeg er sælger i en stor virksomhed og er sindssygt dygtig til det, jeg træner bikinifitness og elsker i det hele taget livet. Undervejs har jeg glemt ham og hans behov. Med 180 km i timen har jeg kørt ham fuldstændig over og taget livsændrende beslutninger uden at spørge ham til råds, for han har aldrig forladt min side.
I december går vi så hver til sit og beslutter, at vi stadig er hinandens bedste venner. Men så kommer virkeligheden snigende og rammer mig som et slag i ansigtet. Jeg mærker pludselig, at han rent faktisk er væk. Det får mig til at kontakte ham, og jeg fortæller ham, at intet har værdi uden ham. Det viser sig, at han har mødt en anden, og han vil hverken tale med mig, se mig eller noget andet. Jeg kan slet ikke kende ham! Jeg har ingen ide om, hvad jeg skal stille op?
Kh. BG”
Kære BG
Det lyder rigtig hårdt, og det er et brud jo for det meste. Endnu hårdere bliver det, hvis du føler, at der var noget, DU kunne have gjort anderledes.
Du siger bl.a., at du har kørt med 180 km i timen og taget livsændrende beslutninger uden at spørge ham til råds. Og så tænker jeg umiddelbart: Har han ikke sagt fra undervejs? Har I ikke snakket om det? Måske ser du først din ’fejl’ nu, hvor han er væk, men det kunne jo have været rart at få en lille advarsel eller to undervejs, mens I stadig var sammen. Det er svært at ændre på en adfærd, hvis man ikke selv ser den som et problem, og hvis ens partner heller ikke siger, at den er et problem. Man skal ikke gå og samle til bunke og putte med problemerne, indtil man så tager konsekvensen af det og går. Det giver ikke den anden en jordisk chance for at rette op på tingene.
Jeg tænker også over noget andet … Hvorfor besluttede I at gå hver til sit? Det lyder som en fælles beslutning, så hvad var det, du manglede i forholdet, der gjorde, at du var enig i beslutningen? Man kan godt komme til at glemme de mange grunde til, at et forhold ikke fungerede, når man først har fået hinanden på afstand, og savnet rammer en som en spand koldt vand i ansigtet. Men det er vigtigt at se på, hvorfor bruddet i december føltes som en rigtig beslutning for dig, og hvorfor du var afklaret med et venskab?
Du spørger, hvad du skal stille op. Du kan desværre ikke rigtig stille noget op, når han ikke ønsker nogen kontakt, og jeg ved godt, at det er utrolig frustrerende at høre, hvis du er vant til at løse tingene ved at skride til handling. Der er bare nogle andre spilleregler her, for I er to. Så her handler det om at respektere hans valg, give lidt slip og vende fokus mod dig selv. Altså se på, hvad du fremadrettet ønsker i et forhold, og hvad du selv kan bidrage med. Det kunne måske være at lytte mere til din partners behov og insistere på en åben og ærlig kommunikation, så I hele tiden er på bølgelængde og i sync med hinanden. Og dette skal du starte med at praktisere over for dig selv: at være mere lydhør over for dine egne behov, være mere ærlig over for dig selv og se på forholdet i et mere klart lys, selvom savnet lige nu får det til at fremstå i et rosenrødt skær. Så afstanden kommer ikke kun ham til gode, men også dig. Brug den konstruktivt.
HVIS han så på et tidspunkt er åben for at mødes med dig, og HVIS du finder ud af, at det vitterligt var det helt rette forhold for dig, så kan du bruge denne ærlighed og sårbarhed til at komme ham i møde og erkende dine egne ’fejl’. Men jeg ville bruge afstanden mellem jer til at få kigget på, hvordan forholdet egentlig var, hvad du ønsker i et forhold, og hvad du selv har at give til en partner.
Allerbedste hilsner Stine
