Jo flere krumspring du skal foretage, og jo flere kameler du skal sluge, jo hårdere bliver det at være i en relation. Det gælder venner, veninder og ham, du dater. Jo mere besværligt det er, jo mere går du på kompromis med dig selv. Og mange kvinder kommer til at gå på kompromis, når de virkelig gerne vil finde kærligheden, fordi behovet for at elske og blive elsket overskygger følelsen af, at en relation ikke rigtig fungerer.

LÆS OGSÅ: Hvordan dater du bedst?

Det kan føre til, at du overhører din egen intuition og udelukkende kører på viljen til at få det til at fungere. Og ja, du kan jo godt bevare en relation på den måde, men i så fald, hvad er dens værdi så? Hvor langt vil du gå for at holde på et menneske? Hvor meget skal du holde dig selv tilbage for ikke at skræmme en anden væk? Hvor meget skal du holde på din sandhed for ikke at blive afvist?

Mange af de kvinder, der kommer i forløb hos mig, er i starten mest optaget af, hvad de skal gøre for IKKE at miste en relation. De tror, at hvis de gør det rigtige og siger det rigtige, så kan de styre, i hvilken retning relationen skal gå. De tror fejlagtigt, at de har kontrollen over, hvordan tingene udfolder sig. Selvfølgelig har vi alle en vis kontrol, men kun et stykke ad vejen. Vi har kontrol over, hvordan vi opfører os på en date, så den anden ikke løber skrigende væk. Hvis vi har styr på de sociale koder og evner at se os selv udefra og andre indefra, har vi bedre chancer end dem, der ikke evner dette. Men om vi i bund og grund passer sammen, har vi ingen kontrol over. Og min pointe er, at der ikke er nogen grund til at kontrollere en relation med en, du alligevel ikke passer sammen med.

Et godt førstehåndsindtryk er ikke nok

Jeg tror, vi generelt er så optaget af at gøre et godt førstehåndsindtryk, at vi tror, hele datingprocessen handler om at blive ved med at give den anden et godt førstehåndsindtryk. Det udspiller sig ofte sådan, at vi fortsætter med at smile og grine for at virke søde eller udglatte potentielle konfrontationer, vi overkompenserer for vores mangler og gør vores bedste for at fremstå tiltalende og få den anden til at kunne lide os osv. Men selvom et godt førstehåndsindtryk er vigtigt, er det trods alt kun vores repræsentative selv. Det er ikke vores sande selv og altså ikke det fulde billede af, hvem vi er. For at en datingproces kan udvikle sig til et forhold, skal vi have det fulde billede, og det kræver mod til at være dig selv og stå ved dig selv.

Så det kan godt være, at du virkelig ønsker at finde kærligheden, og du kan følge nogle spilleregler for at højne chancerne for, at en mand synes, det er rart at være sammen med dig. Men her taler jeg bare om det, der er sund fornuft – altså at du ikke kun taler om dig selv, ikke sidder og gaber, ikke nedgør ham eller virker arrogant osv. Om I passer sammen, er ikke rigtig op til dig. Det eneste, du kan gøre, er at være dig selv, og så må han forholde sig til, om han passer med dig. Og hvis han også er sig selv, må du forholde dig til, om du passer med ham.

Om I passer sammen, er upersonligt

Bortset fra, at vi alle hader at blive afvist, er det faktisk forholdsvis upersonligt, om vi bliver afvist, når det er på baggrund af, at vi ganske simpelt ikke passer sammen. Det er ikke nogens skyld, og der er ikke noget, du kan gøre for, at I skulle passe bedre sammen. Men selvom det lyder nemt, fordi det er en logisk tankegang, jeg her fremsætter, så ER det svært at acceptere, når man ikke passer sammen, og det ER svært at blive afvist og selv at afvise. Hvorfor? Fordi det trigger gamle følelser af at miste og blive forladt og være overladt til sig selv.

Men jo mere du kan acceptere en afslutning uden at tage den personligt, jo lettere vil det være for dig at fortsætte med at date og at gøre det på en hensigtsmæssig måde, hvor du er til stede i nuet og med det, der er. Det er derimod utroligt anstrengende at date, hvis du prøver at forcere nogle følelser, der ikke er der – hverken hos den anden eller hos dig selv.