Et “nej” til andre kan være et “ja” til dig selv

Info:

Christina Wichmann Rosenkvist har en kandidat i Psykologi og Informatik, og er uddannet Business- og Life coach.

Til daglig arbejder Christina i sin egen virksomhed som digital kreatør og coach.

Du kan følge Christina på Instagram under navnet @christinawr eller se mere til hendes arbejde på christinarosenkvist.dk

Hos ChriChri elsker vi at læse og lære om selvudvikling, hvordan vi kan bryde dårlige vaner og hvordan vi kan skabe forandring i vores liv. Derfor er vi superglade for, at vi har teamet op med coach Christina Wichmann Rosenkvist, som  vil guide dig til netop dette her hos ChriChri. 

LÆS OGSÅ: Fake It Till You Make It

Du har sikkert også hørt om “ja-hatten”. Om at vi alle lige skulle huske at få den på engang. Hvilket indimellem og i nogle situationer, kan være en ganske god tilgang til livet. Men jeg mener nu også, at det er essentielt for vores velbefindende, at kunne sige nej og sætte sunde grænser. For gør vi ikke det, kan vi ende med følelsen af udbrændthed, stress og magtesløshed. Måske har du også oplevet at blive vred, irriteret og generelt få skabt negative følelser omkring nogle af dine relationer, som kollegaer eller venner. Endda relationer, som du ellers holder af. Det kan også være, du har oplevet en af de andre konsekvenser, som manglende grænser kan føre med sig – nemlig at nogen har udnyttet, at du ikke fik sagt nej. Det er bestemt ikke rart, og det medfører en følelse af at være offer i eget liv.

Kan du nikke genkendende til noget af ovenstående? Så kan det være på tide at se på, hvor du har brug for at få sagt nej eller sætte en grænse.

Det er nemlig langt mere ærligt og kærligt, ikke mindst i forhold til dig selv, men det er det faktisk også overfor dine relationer, når du får sagt fra. Ved at være tydelig kan andre lettere forholde sig til dig, og hvor du står. Derfor er det også så heldigt, at aldrig er for sent at lære, at sige nej til de ting, som du ikke har lyst til.

Så hvorfor siger vi ikke bare fra?

Meget af vores adfærd som voksne stammer fra noget tillært tilbage i barndommen. Det kan derfor være så indarbejdet i os, at det nærmest kan føles helt unaturligt og ligefrem ubehageligt at få sagt fra. Det er meget individuelt, hvad der kan være grunden. Der kan derfor også være utallige grunde til, at vi ikke får sagt fra. Men helt overordnet handler det oftest om, at vi som mennesker er bange for at blive udstødt eller afvist. Følelser, som at være besværlig samt behovet for at være vellidt supplerer ligeledes til manglen på tydelige grænser. Grundessensen af det er derfor frygt. Frygten for reaktionen, der kan komme fra omverdenen, når vi siger fra.

Frygt har dog ikke altid noget med virkeligheden at gøre, da det oftest vil føles meget bedre at få sagt nej, når du mærker et indvendigt nej end alternativet. Grunden er, at der er så mange flere fordele ved at få sagt nej. Du vil nemlig opleve en større respekt for dig selv, men det vil dine relationer tilmed også. Dine relationer til andre vil derfor føles mere gensidige. Du vil yderligere føle at have en større kontrol i eget liv.

Kunsten at sige nej tak

I princippet kan du jo bare sige nej. Men for mange af os er det ikke så enkelt. Da det kan føles bedre at give dit nej lidt mere fyld på. Mangler du lidt inspiration til dit nej, så anvend endelig følgende eksempler på et nej:

– “Det kan jeg ikke”.

– “Jeg har andre planer”.

– “Det er desværre et dårligt tidspunkt for mig”.

– “Det har jeg ikke overskud til”.

– “Hvis jeg skal tage denne opgave, så må jeg fratages eller få længere tid til det, jeg ellers var igang med”.

– “Det er ikke min opgave, at skulle sørge for X eller X”.

– “Tusind tak for invitationen, jeg kan desværre ikke deltage”.

Hvis det er svært at mærke, om du vil sige nej, så kan du “købe” dig lidt tid, ved at sige, at du lige vil tænke over det. Her kan du så tilføje, hvor længe du vil tænke over det. På den måde kan du nå at mærke efter, om det føles som et ja eller et nej. Det er også en fin måde, hvor du kan øve dig i at mærke efter, hvad du egentlig har lyst til. Bliver jeg selv i tvivl (hvilket jeg gør af og til), så spørger jeg nogen gange mig selv: “Hvad ville en som elsker sig selv gøre i denne situation?”.

Og husk på, at du altid er i din gode ret til at sige nej tak. Rigtig god fornøjelse <3

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

First Impression

Ingredienser2 dele hindbær gin 4 dele frugtig rosé 8 dele hyldeblomst tonic   GARNISH Hindbær I denne weekend løber Copenhagen Rosé Festival af stablen. Har