Tinder lancerer ny Blind Date-funktion

Tinder udvider endnu engang sin portefølje af funktioner ved at bringe en gammel klassiker tilbage – blind daten. Funktionen skal give medlemmerne nye måder at skabe menneskelige forbindelser og er allerede nu tilgængelig i Udforsk og Fast Chat. Blind Date er en ny social oplevelse, der matcher parrene, før de overhovedet har set hinandens profiler. Hermed bliver førstehåndsindtrykket baseret på samtale, frem for billeder.  

LÆS OGSÅ: 10 spørgsmål, du skal stille din date for at få gang i samtalen

Blind Date er den seneste tilføjelse til den populære Fast Chat funktion på Tinder, der er designet med henblik på at få medlemmerne til at skabe forbindelser hurtigere gennem sjove innovative samtaler og spil. Medlemmerne vil kun få mulighed for at se hinandens profiler og billeder, hvis de begge vælger at matche med hinanden efter at have chattet sammen. 

Inspireret af den gammeldags måde at møde nye mennesker på, måske gennem sin tante eller gode ven, så giver Blind Date nutidens datere mulighed for at sætte deres personlighed først i forhåbning om at finde et ægte match. Oplevelsen afspejler Generation Z’s mere moderne datingvaner, hvor autencitet værdsættes højt, og griber også ind i deres 90’er-nostalgi med et tilbageblik på dating før smartphones kom til verden. I de tidlige tests, opnåede medlemmerne 40% flere matches ved brug af Blind Date-funktionen, end dem der brugte en anden Fast Chat-funktion med synlige profiler. Det viser i høj grad en vilje blandt daterne til at interagere – og i sidste ende matche med en, som de måske havde overset i en anden kontekst. 

Sådan fungerer det

Medlemmer skal svare på en kort række af icebreaker-spørgsmål og bliver derefter parret med hinanden baseret på deres fælles svar. Derefter kommer de ind i en tidsindstillet chat uden at vide nogen detaljer om personen på den anden side af skærmen, bortset fra deres svar på multiple-choice-spørgsmål som for eksempel: “Det er fint at have en skjorte på __ gange uden at vaske den”, og “Jeg kommer ikke ketchup på __”. Når tiden er gået, kan de vælge at like den andens profil, som kun bliver afsløret, hvis der er et match. Ellers kan de vælge at blive parret med en ny.

“Vi har alle sammen set den forventning og spænding, der er ved at gå på en blind date, måske igennem vores yndlingsfilm eller TV-karakterer. Vi ønskede at genskabe denne oplevelse for nutidens generation med Blind Date-funktionen”, siger Kyle Miller, VP i produktinnovation hos Tinder.  

“Der er noget helt særligt ved at lade samtalen introducere vores personlighed, inden man allerede har dannet en masse forudantagelser baseret på billeder. Den nye Blind Date-oplevelse er med til at skabe forbindelser på en overraskende sjov og drillende måde, hvilket jo er helt nyt for Tinder”.

Blind Date kan opleves i Explore, det nye interaktive rum på Tinder. I lighed med de præferencer, vi alle har i den virkelige verden, giver Explore medlemmerne mulighed for at se profiler arrangeret efter interesse, og det skaber nye måder at skabe forbindelser med en voksende liste af delte sociale oplevelser, såsom Hot Takes, Vibes, Swipe Night, Music Mode og nu Blind Date.

Blind Date er nu tilgængelig i USA og vil blive rullet ud til Tinder-medlemmer globalt i de kommende uger.

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Sådan plejer du tosomheden

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet

Gaven til mændene i dit liv

Annonce The-Basics.dk er en dansk webshop, der har specialiseret sig i undertøj og strømper til mænd. Tøjet sælges i praktiske flerstyks pakninger og leveres hurtigt