10 grunde til, at mor er den bedste i verden!

Okay, vi ved godt, at der er flere end 10 grunde til, at mor bare er den bedste. Men vi ved også, at du højst sandsynligt ikke læser videre end til punkt 10, så vi har fundet de 10 bedste af slagsen, så kan du jo selv tilføje resten 😉 Glædelig Mors Dag!

LÆS OGSÅ: 6 Mors Dag-gaver til under 300 kr.

  1. Hun har brugt mere af sit liv på at tænke på dig, end på sig selv. Undskyld, mor. For alle de søvnløse nætter, du har brugt på at bekymre dig over, om vi er kommet godt hjem fra vores bytur.
  2. Hun stopper aldrig med at tro på dig, selv når du tvivler på dig selv. Hun er ikke i tvivl om, at du godt kan få topkarakter i matematik, selvom du dårligt nok ved, hvad algebra helt præcist er.
  3. Hun er altid stolt over dine præstationer. Heldigvis er hun ligeså stolt over dit 02 i matematik, som hun ville være over et 12-tal.
  4. Hun forstår måske ikke altid dine beslutninger, men hun støtter dig altid. Hun synes måske ikke, at det er den bedste ide, når du vil afblege dit leverpostejhår hjemme på badeværelset, men du kan regne med, at hun nok (som den eneste) skal fortælle dig, at det klæder dig.
  5. Hun er der altid for dig, når du er syg, også selvom hun er langt væk. Intet hjælper på lidt feber og ondt i halsen som, “Det er godt nok synd for dig, skat.”
  6. Når hun fortæller, at hun elsker dig, er du ikke i tvivl om, at hun mener det. Du er vitterligt det bedste, der er sket i din mors liv. Nuvel, måske sammen med dine søskende, men stadig!
  7. Hun lader dig altid vide, når du har været en idiot, men slutter af med at give dig et kram. Og hver gang hun siger det, har hun ret.
  8. Hun laver den bedste mad. Hver gang du har tømmermænd, drømmer du om mors frikadeller… Mmmh…
  9. Hun har smurt utallige af dine madpakker uden vrøvl. Alle døtre, der selv har fået børn, ved, hvor meget det fortjener en medalje!
  10. Hun er altid den første, der ringer for at overbringe gode nyheder – såvel som dårlige. “Far har vundet 38 kroner i Lotto! Farmors hund er desværre blevet aflivet…”

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet