For nylig fandt jeg mig selv, i en følelse af at være kørt fast og surt på et område af mit liv. Det føltes virkelig som om, at det bare ikke ville ændre sig – og jeg blev for en stund i tvivl, om hvorvidt jeg overhovedet ville kunne opnå den ændring, jeg ønskede. Derfor endte det med at påvirke nærmest alt andet i mit liv. Det medførte så en følelse af afmagt og modløshed. Men det var heldigvis her, jeg kom i tanke om, et lille lifehack til at få vendt skuden. Jeg kom nemlig tanke om, at jeg havde mere kontrol over det, end jeg lige gik og troede. Jeg havde nemlig kontrol over, hvad jeg ville vælge at fortælle mig selv, og hvordan jeg ville handle. For handling skulle der i hvert fald til.
LÆS OGSÅ: Sådan hæver du dit selvværd
Som udgangspunkt vil jeg altid sige, at der ingen quick fixes findes, når det handler om selvudvikling – men det kan næsten føles som en quick fix-pille, hvis du ændrer lidt i dit mindset og gøren. Det kan det, fordi effekten kan føles og opleves ret hurtigt. Det kræver nemlig det, som jeg kaldet et “mentalt-gearskifte”. Får du lavet et gearskifte, vil du derfor også begynde at handle i overenstemmelse med din drøm. På den måde vil du rykke tættere på dine mål og drømme.
For at lave et mentalt-gearskifte, kan det være en god ide at gøre dig klart, hvad det er du ønsker, der skal ske – altså målet du ønsker at opnå. Efterfølgende er din opgave at se dig selv i målet. Målet kan f.eks være at lande drømmejobbet. Hvordan er den udgave af dig? Hvordan klæder denne udgave sig? Hvordan er kropsholdningen? Hvordan føles det, og hvordan ville denne udgave gøre?
Stil dig selv alle de spørgsmål, du kan komme i tanke om. På den måde, bliver du klogere på denne udgave af dig selv. Ved at afklare det, gør det dig i stand til, at du kan “træde ind i” den version af dig selv nu. Det kan helt sikkert føles mærkeligt for nogen, men kan også være sjovt. Giv det derfor en chance, da du helt sikkert vil opleve ændringer. Det vil ikke kun være ændringer følelsesmæssigt, men også ændringer i din omverden. Verden reagerer nemlig på, at du har taget et gearskifte.
Det gør den fordi du pludselig vil udstråle noget andet, men du vil også handle anderledes. Du vil måske søge det job, som du ellers ikke troede du kunne få. Det kan også være du starter til en ny slags sport og møder en ny ven eller date.
Jeg vil egentlig stadig mene, at der ikke findes et quickfix, da det kræver altid lidt arbejde. Men når det er sagt, så vil jeg mene, at det er det hele værd. Det er det af den simple grund – fordi det føles godt, men også fordi du ret hurtigt vil mærke en forvandling. Vores hjerne reagerer nemlig godt på den slags, da den ikke altid kan kende forskel på fantasi og virkelighed. Hjernen kan derfor snydes lidt, hvilket betyder at du når i mål. Det kan endda føles sjovt og rart imens, men også helt normalt hvis det føles kunstigt til en start.
Rigtig god fornøjelse <3