I disse uger sidder en masse studerende ved eksamensbordet for at lægge sidste hånd på eksamen, inden sommerferien lurer om hjørnet. Men selvom den hårde eksamensperiode for mange snart er overstået, så er det alligevel et mørkt og tungt fremtidssyn, der præger mange af de studerende. For hvordan ser fremtiden og det fremtidige arbejdsmarked ud, hvis man ikke har et højt gennemsnit eller vejen planlagt mod målet? Forfatterne bag ny bog ønsker at gøre op med det fremtidsbillede og give de unge troen på, at det succesfulde arbejdsliv nok skal vente forude. Det betyder ikke nødvendigvis lige fremme og først for, måske der skal en række bump og omveje til for at nå målet, men turen dertil er både god, nødvendig og fuld af vigtig læring, mener de – og det er netop, hvad forfatterne Hannah Lund og Johanne Havshøj ønsker at huske de unge på. ChriChri har mødt de to forfattere til en snak omkring baggrunden for at skrive en bog til de unge studerende.

LÆS OGSÅ: Janne Aagaard: True crime øver os kvinder i at være bange

Hvordan har I selv oplevet eksamensperioder?

Hannah: Jeg har prøvet det selv, og som mor. For mit eget vedkommende – og her skal vi tilbage til 1984 – der læste jeg da op, men indenfor rimelighedens grænser. Jeg gik ikke og bekymrede mig – hverken om hvordan eksamen skulle gå, eller hvad der skulle ske i fremtiden. Det er noget anderledes med mine egne børn, deres kærester og kammerater. Det har jeg kunne se fra første parket, og de har virkelig haft brug for min støtte. På trods af, at både børn og kærester herhjemme i mange år har fået at vide, at de naturligvis skal gøre sig umage, men at det ikke er vigtigt med høje karakterer, så har de alle været alvorligt bekymrede. Vi taler mentor-ordninger til et fag som kemi, der var ligegyldigt i forhold til personens interesser. Vi taler stress, så man glemmer at spise og drikke og få frisk luft. Vi taler gråd, vi taler åndedrætsøvelser for at berolige inden selve eksamen. Og det helt åndssvage er, at de faktisk ALLE får flotte karakterer, og har fået det kontinuerligt – med andre ord, det er ikke en rationel bekymring. De er derimod blevet skræmt godt og grundigt af de voksne i skolemiljøet.

Johanne: Jeg husker eksamensperioderne i folkeskolen og gymnasiet som ret forfærdelige faktisk. Forfærdelige af dén årsag, at jeg var fuldstændig overbevist om, at hele min fremtid afhang af min præstation i eksamensøjeblikket. Jeg var stresset og presset ved tanken om at fejle – for så var hele min videre færd i uddannelses- og karrierelivet jo ødelagt. Det troede jeg, dengang. Presset resulterede i et bragende højt karaktergennemsnit – fedt mand! Men ærlig talt: Vejen dertil var belagt med så meget stress, præstationsangst og en virkelig usund perfektheds-mani – og det var på ingen måde dét værd. Jeg ærgrer mig over at have bekymret mig så meget dengang, for det var der virkelig ingen grund til. Løbet var ikke kørt, hvis jeg havde fået lavere karakterer. Tværtimod. Jeg havde fundet mine veje alligevel. Det ved jeg i dag.

Hvilket fremtidsbillede hersker blandt de unge studerende, I møder?

Hannah: Så sent som for et par måneder siden fortalte min datter mig, at hun var bekymret for, hvordan hun skulle klare sig i den virkelige verden. Jeg måbede. Hun er flittig, ansvarlig, omhyggelig, hjælpsom og social – velbegavet og desuden med kreative facetter. Men flere lærere havde understreget, at de aldrig igen ville få det så godt som på gymnasiet – og de skulle bare vide, hvor hårdt og slemt, det var i den virkelige verden. Jeg har også hørt fra andre, at de er rædselsslagne for ikke at få en af de højeste karakterer, fordi så kan de ikke vælge de rigtige/fine uddannelser, og så er de faktisk en fiasko – før de overhovedet er kommet i gang. De tror, at verden er hård, kold og grå, og at de ikke slår til. Jeg griber jo fat i den opfattelse, hver gang jeg møder den, og oplyser og beroliger. Men vi skal altså ikke tage fejl af, at de unge opholder sig omkring 8 timer hver dag i et miljø, hvor lærere og vejledere måske selv oprigtigt tror på det verdensbillede, de formidler. Så kan det være svært for forældre og andre voksne at påvirke og give ro i sindet i den resterende tid.

Johanne: Vi hører tit, at unge i dag bliver stressede på grund af alle de mange muligheder, der ligger åbne og alle de mange veje, de kan gå. Det tror jeg delvist er rigtigt – men jeg tror ikke, det er grundet de mange muligheder i sig selv. Jeg tror, det er fordi der stadigvæk, i baghovedet, eksisterer en ide om ”det ene rigtige valg, og den ene rigtige vej”. Dén ide lægger et stort pres på den enkelte for at ”vælge rigtigt”, og det kan virke lammende. Min oplevelse er, at unge i dag er overbeviste om, at de valg, som de tager tidligt i livet i forhold til skole og uddannelse, har altafgørende og endegyldige konsekvenser for resten af deres liv. Og det er klart, at vi tænker sådan – vi har været underlagt mange års dansk uddannelsespolitik, der har betonet vigtigheden i at vide, hvad man vil meget (læs: alt for) tidligt og have øjnene stift rettet mod målet om at komme videre og hurtigt igennem uddannelsessystemet. Karakterræs, PISA-tests, nationale tests, elevplaner, optimering og udvikling af eleven som fremtidig økonomisk ressource – men ingen ro til fordybelse og læring for læringens egen skyld. Konkurrencestaten har i sandhed sat sine spor.

Hvad håber I, at bogen kan give dem?

Hannah: Vi håber, at bogen kan være en modvægt til den dystopi – for sådan oplever vi slet ikke verden. Tværtimod. Vi vil gerne vise, med konkrete eksempler, at det ikke er farligt, hvis man ikke ved, hvad man vil. At det er ikke farligt, hvis man dumper – eller slet ikke får sin eksamen. At der er tid nok til at gøre tingene i et tempo, der passer én selv. Og at man kan vælge om mange gange, og stadig komme frem til et godt arbejdsliv. Vi vil også enormt gerne give de studerende den viden, at der er mange forskellige former for succes og lykke – og at vejene dertil uvægerligt er snoede og en smule tilfældige.

Johanne: Jeg håber, at bogen kan være med til at udbrede en ny fortælling om uddannelse og karriere, som ikke har fyldt særlig meget – på trods af at den er sand. Sandheden er nemlig, at ”det ene rigtige valg, og den ene rigtige vej” ikke findes. Man vil finde sig selv på mange veje gennem hele livet. Dine interesser vil skifte, dine prioriteter vil skifte, dit liv vil forme sig på alle mulige måder – nogle gange formet efter dine valg, men ofte efter tilfældigheder der er ude af dine hænder. Du kommer til at træffe mange valg og omvalg i løbet af dit uddannelses- og karriereliv – og dén vished tror jeg kan lette presset fra unge i dag. For så behøver man ikke at lade sig lamme af tanken om ét ”alt eller intet”-valg. Bogen præsenterer læseren for 19 forskellige eksempler på succesfulde mennesker, der er succesfulde på mange måder, og som på ingen måde er gået den lige vej. Vejene har været fyldt med u-vendinger, ruteskift, bump og forhindringer – og det er dér, at den sande værdi har vist sig at ligge. Mega inspirerende, synes jeg selv som ungt menneske. Bogen giver ro i maven og blod på tanden.

Hvad er det bedste råd, I kan give de studerende med til fremtiden?

Hannah: Gør dig umage, men for din egen skyld. Du er så heldig, at du er vokset op i et af verdens mest privilegerede og velstående lande, og du har allerede nu fået en væsentlig grundlæggende uddannelse gratis. De evner, du er i besiddelse af, dem skal du huske at bruge, blandt andet så du kan bidrage til samfundet, og til at kommende generationer også kan leve trygt og godt. Men! Tænk kritisk, stil spørgsmål og mærk efter. Du bestemmer SELV, hvordan du vil bruge evnerne. Du bestemmer selv i hvilket tempo, du vil uddanne dig, udvikle dig i dit arbejde ­og leve dit liv. Det andet råd er: Snak med voksne mennesker, der ikke er dine lærere eller forældre. Hør, hvordan det er gået dem. Få flere billeder af, hvad livet kan byde på, søg mere inspiration.

Johanne: Jeg kan sige det sådan her: ”Væk med GPS’en – frem med landkortet”.  Dén kræver vist lidt en forklaring: Når vi er på farten og skal finde hen til en destination, har vi det med at slå GPS’en til og fuldstændig blindt følge ruten, der bliver udstukket – uden at vide hvor vi faktisk befinder os. Vi går den ene vej, vi får serveret på skærmen, der er tilrettelagt på en måde, så vi kommer hurtigst muligt og mindst ubesværet frem. Men hvis du havde taget landkortet i stedet for GPS’en, havde du set alle de mange veje hen til din destination. Du havde fået det større billede af, hvor du var på vej hen, du havde set sammenhængen mellem alle vejene og skyklapperne var røget af. Det er det samme med uddannelse- og karriere. Der er mange måder at komme derhen, hvor du gerne vil være i dit arbejdsliv – mange veje og mange destinationer. Og vejene viser sig for dig, når du orienterer dig – det sker ikke, hvis du blindt følger GPS’ens ene, tilrettelagte vej. Prøv derfor at åbne din horisont, prøv forskellige veje af, skift rute, tag dig tid – og nyd turen.

”Snoede leveveje – den alternative og forunderlige fortælling om karriere og uddannelsesvalg”. Pris: 299 kr.

KAN KØBES HER. (reklamelink)