ANNONCE i samarbejde med Gyldendal

Laura og William går begge på Aarhus Universitet og er i samme læsegruppe. Men hvor Laura har en rutinepræget hverdag med en lille søn på to år og alle de pligter, der følger med, er William en fri fugl med et job i Singapore ude i fremtiden. Alligevel er kemien mellem de to læsemakkere ikke til at tage fejl af, og før de ved af det, er de hovedpersonerne i en vaskeægte kærlighedshistorie. En kærlighedshistorie, du kan læse i den aktuelle, danske romance-bog ‘Vild i Natten’ af den danske forfatter L. Sherman. ‘Vild i Natten’ er én af de danske romance-bøger, der er blevet udgivet i år. En genre, som pt. er populær som aldrig før. 

LÆS OGSÅ: 7 frække romaner til dig der elsker Bridgerton

Siden sidste år er antallet af romance-bøger, som forlaget Flamingo har udgivet, steget med over det dobbelte. Vi slubrer bøgerne i os. Alt der har med kærlighed, sex og drama at gøre, fortærer vi råt, som havde vi aldrig lavet andet. Ifølge redaktør hos Flamingo, Sarah von Essen, skyldes den stigende popularitet bl.a., at “Bøgerne bliver bedre og bedre. Og læserne bliver mindre og mindre optagede af, hvad andre synes om, at man læser romance. Det har været lidt en fy-genre før, men jeg tror, at det hænger sammen med, at vi er blevet mindre bange og mindre optagede af, hvad der er høj- og lavkulturelt.”

En romance er kendetegnet ved, at den ender godt, og at det er kærlighedsrelationen, der bærer plottet. Tænk, eksempelvis på Julia Quinns populære Bridgerton-boger, hvor vi følger de forskellige Bridgerton-søskendes kamp for kærligheden, som altid ender med forløsning til sidst. Dog, forklarer Sarah von Essen, er vi lidt gået fra, at det altid ender ‘happily ever after’ til, at vi ser flere eksempler på romance-bøger, hvor de ender ‘happy for now’.

“På den måde afspejler det i højere grad vores liv,” forklarer hun.

Et frikvarter fra verden

Ulrika Bjerregaard står bag pseudonymet L. Sherman, og har siden hun debuterede som forfatter i 2017 skrevet romance-bøger. For hende var romance-bøgerne en slags pause i et liv med fart på med en høj HR-stilling med mange rejsedage.

“Når jeg så skulle slappe af eller på flyture, var det med romancebøger, så var jeg ligesom rigtig meget i genren,” forklarer hun og uddyber, at planen egentlig var at skrive en fagbog, men den første romance-bog kom før fagbogen, og siden da har hun ikke set sig tilbage.

“Jeg gik fra at være læser af romance-bøger, til at tænke, at jeg ville prøve at skrive selv. Det kan sammenlignes med, at man sætter sig ned med en feel-good-film. Man tager lige en pause. Et frikvarter fra verden og alle de her problemstillinger, vi skal forholde os til. Med krig, corona, børn og vasketøj og ja, arbejdsliv. Så for mig er det også et frikvarter, når jeg sætter mig ned og skriver. Og det er det stadigvæk.”

Ifølge Ulrika Bjerregaard kræver en god romance, at der er gjort et grundigt karakterarbejde.

“Der skal være gode karakterbeskrivelser, og det skal være en karakter, man kan sætte sig ind i, og forstå. Hvorfor de handler og hvorfor de ikke handler. Og så er der ligesom nogle ting, som bare skal ske – hvor de møder hinanden, og der måske bygges op til, at de skal finde sammen og så finder de sammen, og så er der et eller andet, der gør at de bliver revet væk fra hinanden, så vi får alle følelserne i spil, og det er ligesom også noget af de, som romance kan. Skabe den der fornemmelse i hele kroppen…”

“Jeg tror, at grunden til, at der er så mange, der læser romance i dag, det er, at man sagtens kan tage nogle samfundsaktuelle emner op. Uden at det bliver socialrealisme. Og man kan tage emner op som skilsmisse og en chance til. Livet på godt og ondt. Delebørn. Skal vi bo her/skal vi bo i udlandet. Sådan nogle livsdilemmaer, som vi allesammen kommer igennem og står overfor på en eller anden måde,” forklarer hun.

Sarah von Essen mener også, at identifikation er én af grundene til genrens popularitet, og særligt mener hun, at der er mere identifikation i de danske romance-bøger, som kan være med til at gøre dem mere interessante end de udenlandske.

“Der er jo en højere grad af identifikation i forhold til, at noget foregår tæt på ens eget liv. Det handler om den by, man bor i, man kan genkende steder og der er nogle sociale forhold. Og det tror jeg helt klart også er appellen med det danske romance. At du kan have sådan et meet-cute på cykelstien fx. Det er jo ikke sikkert, at nogen af os nogensinde har mødt vores kæreste på cykelstien, men det er en meget hyggelig drøm, og nok en dagdrøm, man har haft nogle gange. De her fantasier kan tale ind i steder og byer og relationer og sociale og kulturelle forhold, vi kender.”

Men selvom hun anerkender, at identifikation har en vis betydning, er hun heller ikke i tvivl om, at eskapisme spiller en rolle også.

“Jeg bor på Frederiksberg i 2022, og jeg ved jo godt, jeg ikke er en hertuginde eller en rig røver, der har en vild affære i 1800-tallet i London, så der er helt klart også noget eskapisme og drømme i og med, at det ender lykkeligt, og der kommer en forløsning, der er utvetydig. Sådan er det jo meget sjældent i virkeligheden. Så helt klart er det også noget, man kan drømme sig væk med på forskellige måder. Du kan drømme dig væk til en anden location, et andet socialt lag eller en helt anden tid. Der er uendelige muligheder.”

‘Vild i Natten’ af L. Sherman er aktuel og den perfekte sommerferielæsning