Reklame/Inviteret.
Vejen til vores hjerter går gennem skønne kager, lækker mad, smagfulde drinks og en god nats søvn (i ro) og vi kunne råbe fuld plade efter en overnatning på Scandic Nørreport. Scandic Nørreport et nyt boutique hotel i midten af København med udsigt ud over Nørreport, Torvehallerne og Kongens Have.
LÆS OGSÅ: Månedens (familie)Getaway: Ungernes store drøm – og ret så fedt for forældrene
Lokation
Selvom lokationen ikke lyder som et sted, der er byder ind til ro og afslapning, så er det gennemrenoverede hotel så lydisoleret, at du ikke ville ane, at du befandt dig på en adresse, hvor der konstant er et leben omkring dig, hvis du bare blev placeret der uden introduktion. Vi boede i et hjørneværelse i det såkaldte Superior Plus-værelse, så der var mulighed for at people watche i stor stil i de store vindueskarme, der indbød til førnævnte med store hynder, man kunne slappe af i. Selve værelset var indrettet i moderne stil med sildeparket, stor dejlig seng, chrome cast, så vi kunne streame “Workin’ Moms”, mens vi gjorde os klar til aftenens middag i rooftop-baren. Lågsus!
Maden
Ikke længe efter at vi var checket ind på værelset, bankede det på døren, og vi blev præsenteret med et kæmpe fad med alskens kager, snacks og rosévin. Dette er nok ikke, hvad en helt “normal” gæst kan forvente, men hvis der er lidt luft i hotelbudgettet til at bestille sådan en omgang fra roomservice, så please do! Vi checkede ind en tirsdag eftermiddag efter job, og selvom man på det tidspunkt godt kan være sådan lidt eftermiddagsmæt, og selvom vi vidste, at der ventede os en god middag til aftensmad, så smagte kagerne simpelthen så fantastisk, at de var onduleret inden for en times tid. Og et glas (eller en flaske) rosé har jo aldrig været noget, der fik os til at løbe skrigende væk.
Til aftensmad havde vi bestilt bord i hotellets rooftop-bar ‘Level Six’, hvor a la carte-menuen bestod af retter som Level Up Tatar, Roof Toast, City View Burger, Sashimisalat mm. Vi gik med en tatar, en burger, sweet potato fries og tapas, og der var ikke en finger at sætte på maden. Det var veltillavet, ventetiden var tilpas – restauranten er ikke kæmpestor, så der er god kontakt med tjenerne. Og de skal altså lige have en kærlig tanke med på vejen, for de var SÅ søde, nærværende og servicerende. Vi fik endda en “særlig” drink, som en af tjenerne selv havde opfundet, så spørg efter deres særlige lyserøde drink, hvis du nogensinde besøger stedet 😉 Og selvom vi er bevidste om, at der kunne være blevet taget særligt hensyn til os, så var det den samme behandling, og det samme nærvær, vi så hos de andre gæster. Rooftop-baren kan besøges ,uanset om du er gæst på hotellet eller ej, og der er både seatings indenfor og udenfor. Det er virkelig det perfekte sted til drinks og snacks med veninderne før en evt. bytur. Efter maden blev vi tilbudt dessert, men efter både afternoonsnacks og masser af mad var vi nødt til takke pænt nej.
Om morgenen blev vi mødt af en skøn morgenbuffet med alle de essentielle ting for en god start på dagen – brød, ost, æg, lidt salt og lidt sødt, kaffe, frugt og diverse mejeriprodukter. Det er ikke sådan en buffet, hvor der er 5.000 valgmuligheder – selvom der stadig er rigeligt – til gengæld er det veltillavet, økologisk og veganere og glutenallergikere bliver også tilgodeset i udvalget.
Konklusion
Prisen for et ophold på Scandic Nørreport varierer mellem 1.000-2.000 kroner alt efter tidspunkt og hvilket værelse, man booker. Der er altid morgenmad inkluderet. Til den pris synes vi virkelig, at der er tale om et godt hotel til rimelige penge. Lidt ligesom morgenmadsbuffeten, så er der ikke så mange dikkedare ved Scandic. Der er flot indrettet, du er i lækre omgivelser og alt fungerer. Men hvis du er til små, skøre påfund, badekar på løvefødder og en morgenbuffet med fem forskellige typer pandekager, er det nok et andet sted, du skal lede.
Det der særligt talte til vores hjerter var kvaliteten af maden, indretningen, den utraditionelle placering, rooftop-baren og helt klart personalet. Det er et ideelt sted til en overnatning i byen med veninderne, til hvis du skal på forretningsrejse i København, eller hvis du trænger til en date night, hvor I for alvor mærker byens puls, uden at blive generet af den om natten <3 Scandic Nørreport we will see you again!