At indrette en bolig på 38 m² 

Kan det virkelig lade sig gøre, at indrette sig hipt og unikt på kun 38 kvm? Og så samtidigt have plads til både køkken, soveværelse, spisested og stue? Med denne skønne svenske bolig må vi svare ja, det kan man sagtens!
Når man træder ind i lejligheden, bliver man mødt af hvidmalede gulve og hvide vægge, som bliver brudt af den turkisfarvede vintage stol, der giver gangen masser af kant. Kigger man op ses der hylder hele vejen rundt ved loftet. Det giver gangen mere plads, og giver lejligheden et sted til opbevaring af tasker, vanter, bøger og stilleben..jpg
Fortsætter vi fra gangen og ind i stuen møder vi igen et smukt hvidmalet gulv. Stuen er inddelt med både sofa og spiseplads, samt et lille hyggehjørne i vindueskarmen, hvor der er plads til at nyde udsigten og en god bog. Der bliver gjort brug af et miks af farver og materialer, hvilket giver rummet masser af charme og sjæl uden at blive for rodet.
Der ses små unikke detaljer rundt i rummet, som eksempelvis den tomme ramme på væggen, den rustikke trækasse, der bliver brugt som bord eller lyskæden, som hænger rundt ved loftet – alt sammen detaljer som skaber massere af stemning til lejligheden.
Vender vi blikket mod køkkenet er det delt fra lejligheden med en feminin og fin vinduesvæg. At inddele rum med en vinduesvæg er blevet super populært de seneste par år, og i denne lejlighed må man sige, at det er lykkedes super godt at gøre brug af trenden. Det gør rummet større og giver køkkenet mere lys. 
Køkkenet er indrettet med hvide materialer og træ. I køkkenets hjørne ses et lille opbevaringshjørne, som virker adskilt fra resten af køkkenet på grund af forskelligheden i gulvets materiale. Det er en super sej løsning, hvis man ønsker at adskille to rum eller blot ønsker, som i dette tilfælde, at adskille “spisekammeret” fra resten af køkkenet.
Fra stuen er der en trappe op til en hems, som fungerer som soveværelse. Hemsen er indrettet med en dobbeltseng og hyggelige detaljer. Hemsens få kvadratmeter giver en dejlig stemning af hjemlighed og tryghed.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet