Inspiration til din bolig: Den svenske oase

Hos vores svenske naboer finder vi denne skønne svenske oase på 94 m2. Lejligheden har et perfekt lysindfald og er indrettet med et walk-in closet, to soveværelser, et stort køkken-alrum og hele to altaner. Der er højt til loftet, den gamle stuk er bevaret, og de to gamle brændeovne står intakt, hvilket er med til at give lejligheden masser af charme.
Når vi træder ind i lejligheden, bliver vi mødt af et sort og hvidt ternet gulv, rustikke vægge og masser af kobber. Som et modspil til det meget rå og hårde look, hænger der på væggen et hvidt og romantiske spejl, som er med til at bløde det rå look lidt op.
Det ene af de to soveværelser er brugt som et dele-børneværelse. Værelset er indrettet med en køjeseng, et skrivebord og masser af skønne pigefarver. Fra værelset har pigerne udgang til en dejlig altan, hvor der er plads til leg og sjov.
Det næste rum vi skal besøge er soveværelset, som er indrettet med grålige og lyse toner. Det hvide gulv er med til at give masser af lys til rummet. Fortsætter vi længere ind i rummet, bliver vi mødt af et walk-in closet, som er indrettet med et sejt “city” tapet. En fin lille detalje ved garderoben er, at der er brugt en knagerække nederst til, at hænge poser, accessories og andre mindre items på. Derved bliver pladsen udnyttet bedst muligt, og man kan hurtigere danne sig et overblik over hvad man har liggende i garderoben.
Køkken-alrummet er det næste rum vi skal besøge, og her er der altså hverken sparet på deltajerne eller farverne. Rummet er nemlig indrettet med farverige stole, grønne planter, marmor og masser af messingdetaljer. I hjørnet ses en gammel brændeovn, som er med til at give rummet masser af charme og sjæl. Alt i alt er køkken-alrummet indrettet med en blanding af romantiske vintagedetaljer og et minimalistiske touch – en blanding der passer perfekt til denne lejlighed.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet