Fuglene synger, dagene bliver lysere, og sommeren venter lige rundt om hjørnet… Og det betyder hyggelige stunder på altanen! Efter en lang dag på jobbet findes der nemlig ikke noget bedre end at kunne sætte sig ud på sin egen lille altan, mens man nyder en god kop kaffe og læser en bog. I weekenderne nyder vi gerne et glas vin og en middag sammen med vores nærmeste i vores private oase, men disse hyggelige stunder kræver også en hyggelig indretning med masser af liv og grønne herligheder! Vi har derfor samlet et par idéer til, hvordan du på bedste vis indretter din altan på bedste nedenfor:
Krydderurter
Er du vild med krydderurter i maden? Så udnyt at du har et fantastisk område, hvor de kan spire – nemlig på din altan. Plant dem i altankassen, lad dem dufte og lad dem skabe masser af stemning. Hvis sætter den hjemmedyrkede basilikum på bordet, når du har gæster til middag, kan de jo også selv krydre deres mad, som de lyster!
Lad dem hænge
Brug væggen til at vise dine grønne herligheder frem og optimér samtidig brugen af plads på din altan. Det er de færreste af os, som har en kæmpestor altan til rådighed, så derfor gælder det om at udnytte pladsen bedst muligt. En anden mulighed er at lade dine blomster og planter spirer i hængende altankasser. Er du kreativ? Så lad dem hænge fra loftet og ned. Er du knap så vovet, så lad dem hænge på rækværket af altanen. Foto: IKEA
Små drivhuse
Friskt grønt er det bedste grønt – og især hvis det er groet på ens egen “lille fabrik”. Hav et minidrivhus stående på din altan og følg med i, hvordan dine grøntsager vokser hen over sommeren. Ikke nok med at de er superfine at have stående, så opnår man også en vis tilfredshed, når man begynder at se grøntsagerne vokser og spirer.
Tænk kreativt
Vi har sagt det så mange gang før, og nu siger vi det igen: Husk at tænke kreativt. Tænk ud af boksen! Plant dine blomster i en vandkande, brug små trækasser til dine krydderurter eller hæng potteplanterne ned fra loftet. Jo vildere og jo grønnere et eksperiment du har gang i på altanen, jo flere samtaleemner kan du have med dine gæster.