Andreas M. Hansen er 24 år, og bor i en verden af minimalisme og kalligrafi i en lejlighed på Nørrebro.
Andreas M. Hansen er 24 år og bor på Nørrebro. Han har igennem de sidste 3-4 år levet af at være kreativ, på mange forskellige måder. I lidt over et år har han ved siden af sit daglige job kørt sin Instagram profil, som startede med kun at handle om typografi, men som nu har udviklet sig til hans egen minimalistiske verden, med bla. kalligrafi og indretning.
Til dagligt arbejder Andreas som designer og iværksætter. Han har i 3 år arbejdet med start-up virksomheder, da han elsker at være med fra start og skabe noget nyt. Ved siden af har han sin egen virksomhed, hvor han laver kalligrafi til en masse forskellige ting – i år lavede han f.eks en masse penselstrøg til ELLE Style Awards.
Andreas har faktisk aldrig rigtig haft en særlig stor passion for indretning, han har boet nogle forskellige steder i udlandet, hvilket har gjort det svært at indrette fordi han kun var der kortere tid af gangen. Sidste år købte han så en lejlighed i København og gik straks igang med at indrette den i sin sort/hvide stil. For Andreas er det vigtigt at der er lyst og minimalistisk, men at man stadig bevarer sit eget touch, så det også er lidt personligt.
Hjørnet hvor Andreas gerne ville tilbringe mere tid med en G&T og en bog – hvilket dog sker for sjælendt.. Alt for sjælendt.
Andreas er heldig at have et stort 14 kvadratmeter kælderrum med egen adgang direkte fra lejligheden, hernede har han lavet sit lille studie, hvor han tegner kalligrafi.
Der er over 3 meter til loftet, hvilket man måske kan fornemme her. Andreas synes at det er utrolig rart med så meget mere luft omkring sig.
Det er her Andreas ofte sidder og arbejder, når han arbejder hjemme – med en god samling af typografi-bøger i baggrunden.
Lejligheden er oprindeligt en gammel butik, som er lavet om til beboelse – den er derfor i flere niveauer, som man kan se her med små trapper op til.
Andreas elsker sit “time travel”-ur, som er lavet af en bekendt designer fra NY, Tobias Van Schneider.
Det lille indhak i væggen passer perfekt til alle mulige og selvfølgelig også sko!
Da Andreas flyttede ind var dette bare et stort åben rum, i to forskellige niveauer – men fornyligt fik han special-lavet en stor og super lækker glasvæg, som uden tvivl er hans bedste køb nogensinde!
Hvis du vil se mere fra Andreas’ cool hjem, kan du finde ham på Instagram under navnet @Andreasmhansen