Vis os dit hjem: Sandra Quist

Facts

sandra.jpg
Sandra Quist er uddannet Communication Designer og bor i en lejlighed på Gammel Kongevej i København, med sin mand Jonas.

Sandra er uddannet Communication Designer fra KEA og har i flere år arbejdet med kommunikation og grafisk design i designbranchen. Hun bor med sin mand Jonas, i deres fælles hjem i København, hvor indretningen bærer præg af begge parters personlige stil.

Hun har lige så længe hun kan huske, været passioneret omkring design og indretning og går derfor også meget op i, hvordan hun bor. For Sandra er det vigtigt at et hjem afspejler de personer der bor der og ikke blot er et udstillingsvindue med tidens største tendenser. Derfor har hun altid købt ting med hjertet og aldrig ladet sig diktere af en specifik stil eller trend. Især holder Sandra af design med kant eller humor, fordi det gør hende i godt humør og udfordrer den gængse opfattelse af hvad godt design er. Hun holder også af klassisk, smukt design, men kommer let til at kede sig, hvis det hele bliver alt for pænt. Dog går hun også rigtig meget op i, at der er balance mellem det maskuline og feminine i indretningen. Sandras mand Jonas kan f.eks. rigtig godt lide mere stramt design og farven blå, så det prøver hun at imødekomme i indretningen.

 

I entreen står stolen ’Chair One’ fra Magis, som Sandra gav sin mand i morgengave efter deres bryllup.  Stolens base er lavet af beton og var så tung og hun måtte have hjælp fra sine naboer til at gemme stolen af vejen inden brylluppet. ’Adnet’ spejlet fra Gubi er en bryllupsgave.

Sandra elsker den smukke stuk i spisestuen og lysindfaldet er i det hele taget helt fantastisk herinde. Billedet på væggen er af Richard Mosse, købt på Louisina og stolene er en blanding af vintage frisørstole og designer-stole.

Det gamle jalousiskab er Sandras mands og perfekt til opbevaring indvendig, og udstilling på toppen. Den store kop med figentræet i er af Thorsten Van Elten og de hvide babushka dukker fra Maison Martin Margielas boligkollektion.

Det store vitrineskab er købt hos ’Det Mondæne skur’ på Gammel Kongevej og det huser alt lige fra bøger til rejseminder. Vasen øverst til højre købte parret for en slik da de var på Cuba, og rulleskøjten og uret er fra amerikanske Areaware, som er et brand Sandra rigtig godt kan lide.

I stuen står vores reol som er helt ideel til opbevaring af Sandras mange boligmagasiner. Derudover er den udstillet med forskellige træobjekter, en lampe og en stor Calathea plante. Gorillaen i træ, sølvskildpadden og trædiamanterne er fra Areaware og papirlampen er fra Artecnica. Den blå sparebøsse på væggen er fra franske L´Atelier d’exercices.

reol.jpg

Stuen, som er i forlængelse af spisestuen, er rammet ind af sofaen, som er fyldt med blandede puder. Sandra elsker tekstiler, og puder kan hun aldrig rigtig få nok af. Billedet med lampen i baggrunden har indbygget LED pærer og kan rent faktisk lyse!

Sandras yndlings ting er nok denne bordlampe med vinger, ved navn ’Lucellino’ af tyske Ingo Maurer, som hun har fået i gave af sin mand. Billedet er af Jenny Liz Rome og træet som vidst kaldes et australsk kærlighedtræ, er en gave fra hendes veninde.

Soveværelset er ret simpelt indrettet, i afdæmpede farver med lidt grønne planter hist og her. Sengebordene er lavet af vinkasser, der er skruet op på væggen og billedet med billen er fra Hagedornhagen.

I soveværelset har parret fået plads til et skrivebord og en egetræsreol til diverse notesbøger og kontorgrej. Vasen med pensler har Sandra selv malet da hun var til et Kähler-arrangement.

 

Er du boligpassioneret lige som Sandra, kan du følge hende på både Pinterest og Instagram

 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet