Bolig & DIY

Guide: 4 tips til at dele rummene op

At indrette en lejlighed på få kvadratmeter kan hurtigt blive en stor opgave, især hvis du sagtens kunne bruge lidt flere rum at gøre godt med. Derfor giver vi dig her en guide til, hvordan du kan skabe dine egne rumfordelinger. 

Foto: apartmenttherapy.com & housetohome.co.uk
1. Brug dine møbler
 

Skabe og reoler er en rigtig god måde at inddele sine rum på. Har du eksempelvis et stort soveværelse, som du gerne vil inddele i to, så du også har plads til et kontor, så brug dit klædeskab, som rumdeler og brug bagbeklædningen af skabet som en stor opslagstavle.

Foto: Alvhem Mäkleri & Interiör – fotos: Fredrik J Karlsson / SE360
2. Farveforskel

Ved at male et rum i to forskellige farver indikerer du, at rummet er delt i to. Har man eksempelvis to børn, som deler værelse kan børneværelset med fordel blive malet i to forskellige farver. Herved skaber man to forskellige universer i samme rum. Dette trick kan også sagtens bruges ved inddelingen af eksempelvis stue og soveværelse, som vist på billedet ovenfor.

Foto: Alvhem Mäkleri & Interiör – fotos: Fredrik J Karlsson / SE360
3. Vær kreativ med gulvet

På samme måde som med farven på væggen, kan du også inddele dit rum ved at differencere ved gulvets materiale. Vil du eksempelvis dele dit køkken op i køkken og spiseområde, kan du inddele med klinker og træ.

Foto: Alvhem Mäkleri & Interiör – fotos: Fredrik J Karlsson / SE360
4. Den halve mur
 

At sætte helt almindelige vægge op i dit hjem er selvfølgelig også en løsning, dog kan rummene hurtigt komme til at virke små, hvis man i forvejen har mangel på plads. Derfor er det en god løsning at bruge halve mure, som I kan se på billedet ovenfor. På den måde er der stadig masser af luft i rummet, samtidig med at det bliver delt op.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *