Vis os dit hjem: Line Marie Jørgensen

Facts


Line Marie er 29 år og bor sammen med kæresten Jonas og deres snart 7 måneder datter Freya Filippa. Parret bor i et fint lille hus på 125 kvadratmeter i Odense.

Line Marie er 29 år og bosat i Odense, hvor hun bor sammen med kæresten Jonas og deres datter Freya Filippa på snart 7 måneder. Til dagligt arbejder Line Marie som pædagog, dog er hun i øjeblikket på barsel, hvilket hun nyder i fulde drag. Hun synes nemlig at det at være mor er det bedste i verden, hvilket mange mødre nok kan nikke genkendende til.

Jonas og Line Marie byder os velkommen i deres lille hus på 125 kvadratmeter, som er inddelt med et åbent køkken alrum/stue, badeværelse og en kælder. For parret er det vigtigt at deres hjem er et sted, hvor de kan slappe af og få ladet batterierne op. Herudover er det vigtigt for dem at det er et hjem, som oser af hygge og har en rar atmosfære, som deres datter kan vokse op i, hvilket man må sige er lykkedes parret rigtig godt.

Kigger vi nærmere på parrets bolig er den holdt i lyse og rolige farver. Herudover finder vi et miks af både nyt og gammelt, samt dyrt og billigt. En kombination som fungerer rigtig godt i deres hjem. For Line Marie og Jonas er det ikke vigtigt om tingene er design eller ej, det vigtigste for dem er at det passer til deres hjem og at de synes det er fedt. 


Når man træder ind i parrest bolig bliver man mødt af en smuk og lys entre, som er indrettet med et fint lille hvidt bord med en skuffe og en hylde. Et møbel som egentlig er et sengebord, dog har parret valgt at bruge det i entreen i stedet.


Soveværelset er det eneste rum i huset, som er indrettet med mørke møbler, dog passer de rigtig godt til den grå sengegavl. Soveværelset er et af Line Maries yndlingsrum:
Jeg synes at sengegavlen indrammer sengen flot, og giver rummet et hyggeligt og romantisk udtryk. De mørke farver virker beroligende, uden at virke for tunge. Jeg nyder at vågne op og falde i søvn, i de omgivelser


Det næste rum vi skal besøge er stuen, hvor en lille sød elefant har fundet en speciel plads i Line Maries hjerte: ”Jeg elsker den, både fordi det er en gave fra Jonas, men også fordi alle de små sten den er pyntet med, glimter i hele stuen, når solen skinner ind på den”. 


Parrets stue er stort set altid fyldt med friske blomster, hvilket giver rummene masser af liv og hygge, hvilket er vigtigt da de bruger en stor del af deres tid i stuen: 
“Vi bruger meget tid i stuen, leger med Freya Filippa, og hygger os alle tre sammen i sofaen. Jeg kunne dog godt tænke mig en ny og større sofa, så det står øverst på min ønskeliste”.


Det næste rum er et rum vi misunder Line Marie meget får at have. Her har parret nemlig indrettet sig med et walk-in, hvor der er indbyggede skabe, tøjstativer, hylder til sko og accessories samt et sminkebord til Line Marie.


På datteren Freya Filippas værelse er man ikke i tvivl om, at der bor en lille pige. Her er der indrettet med fine pigefarver, en smuk sengehimmel og den fineste måne-uro.


Ved siden af sengen ser vi det fine rokkefår, som er designet af Povl Kjer. Rokkefåret er en gave fra datterens oldemor, og er et stykke legetøj Line Marie håber vil følge datteren igennem hele livet:
Det er en dåbsgave fra hendes oldemor. Jeg synes virkelig det er et smukt stykke legetøj, en dejlig gave, som kan følge hende igennem livet. Når hun bliver for stor til at bruge den, kan den pynte fint hos hende, da den jo nærmest er et helt møbel i sig selv”.

Hvis I vil se mere af parrets smukke bolig, så kan I finde Line Marie på Instagram under navnet @_linemarie_

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet