58 charmerende kvadratmeter med grafiske detaljer

I Sverige ligger disse smukke 58 kvadratmeter, som er indrettet med højt til loftet, den fineste stuk og dybe vindueskarme – en bolig fyldt med charme. Ud over den gamle charme, som lejligheden gemmer på, er den også indrettet med et hav af grafiske mønstrer og detaljer. Se bare med her:


Det første vi møder, når vi træder ind i lejligheden er entreen, som er indrettet med sorte fliser og holdt i enkle og neutrale farver. Her ses et lille indhak i væggen, som giver plads til overtøj og sko. 


Fortsætter vi lige ud kommer vi ind i stuen, som er indrettet med smukke grafiske motiver og illustrationer på væggene. Det smukke hvidemalet gulv er med til at lysne stuen op, hvilket er en god kontrast til den mørke sofa og det grå gulvtæppe.


Det næste rum vi skal besøge er soveværelset, som er holdt i sorte og hvide toner. Soveværelset er indrettet meget enkelt og med grafiske detaljer som plakaterne på væggen og det ternet sengetæppe.


I køkkenet træder vi ind på et sortmalet gulv, som er med til at gøre køkkenet meget maskulint og stilrent at kigge på. Kigger vi rundt i rummet, er der indrettet med hvide og sorte overflader samt grønne stilleben. Spisebordets træplade og loftlampen med kobber er med til at give lidt varme til det ellers meget maskuline køkken.


Det sidste rum vi skal besøge er badeværelset. Her er der indrettet med rene og enkle overflader. I hjørnet ved vasken ses et lille udpluk af smukke produkter, som er værd at have stående fremme.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet