Vis os dit hjem: Natascha Biltsted

Facts


Natascha Svennesen Biltsted

Natascha bor i en 62 mlejlighed i Valby sammen med sin kæreste og deres to små hunde.

Natascha er 26 år og bor i en gammel lejlighed i Valby på 62 m2 sammen med sin kæreste, Markus, og deres to små hunde. Natascha læser til dagligt økonomi på Københavns Universitet, og så har hun desuden et studiejob i Rigsrevisionen. Når hun har fri, bruger hun meget af sin tid på at indrette parrets bolig, og ofte har hun flere DIY-projekter, der står i kø for at blive realiseret! Det eneste projekt, der endnu er blevet færdiggjort, er en radiatorskjuler til køkkenet.

LÆS OGSÅ: Vis os dit hjem: Mikkel Dahlstrøm

Natascha finder inspiration til sin indretning i diverse magasiner, blogs og selvfølgelig Instagram. Dog er det ikke kun hende selv, som har noget at skulle have sagt. Kæresten Markus kommer nemlig også med gode idéer og inputs i ny og næ.
Lejligheden er indrettet meget funktionelt og med kombinationer af nyt og gammelt. Går man på opdagelse i det lille hjem, finder man både arvestykker, ting fra loppemarkeder og klassiske designs. For Natascha er det vigtigt, at parrets hjem afspejler dem som personer. Derfor indgår der også ting i hjemmet fra rejser, oplevelser m.m., som alle har en særlig betydning for parret.

Det første rum, vi skal besøge, er køkkenet. Her har Natascha været i gang med et DIY-projekt, som er lykkes rigtig godt – nemlig den omtalte radiatorskjuler: ” Her ses det nye hjørne i vores køkken. Radiatorskjuleren har jeg selv lavet. Jeg er superglad for dette lille hjørne. Det er både dekorativt og meget anvendeligt i hverdagen”.

Fortsætter vi videre ind i stuen, bliver vi mødt af smukke grønne planter og en kreativ billedvæg: ” Stuen er mit yndlingsrum, og billedet her fanger mange af de ting, som jeg elsker ved rummet. Jeg er vild med alt lige fra gallerivæggen til min gamle tyske lampe og de grønne planter”.

Den lille skænk i stuen gemmer også på et par fine detaljer: ”Detaljerne på den fine gamle teakskænk… Bøgerne afspejler mine og min kærestes fritidsinteresser – jeg har en stor passion for boligindretning og han for armbåndsure”.

Natascha bruger ikke kun magasiner til inspiration. Hun bruger dem også som ophæng i lejligheden, hvilket er en supersmart løsning, hvis man trænger til lidt fornyelse i hjemmet: ”Rundt omkring i lejligheden har jeg hængt udklippede billeder fra forskellige magasiner op, som jeg har taget med hjem fra rejser. Det gør indretningen mere personlig”.

Ovenfor ses et udsnit af parrets reol, som bruges til opbevaring, pynt og sjov. Reolens nyeste indflytter er den seje Storm Trooper papirfigur.

Noget, som man altid kan finde i parrets lejlighed, er friske blomster på spisebordet – en ting, som er med til at skabe glæde i hverdagen.

LÆS OGSÅ: Vis os dit hjem: Anne Askjær

Det sidste rum, vi skal besøge, er parrets soveværelse, som er indrettet med en stor dobbeltseng: “Stik imod alle indretningsråd har vi på trods af, at soveværelset er et lille rum, valgt at have en kæmpe dobbeltseng. Det giver begrænset gulvplads, men bedre livskvalitet. Jeg har inkluderet dette billede, fordi soveværelset er det rum, vi bruger allermest”.

Vil du se mere til Nataschas hjem? Så kan du finde hende på Instagram under navnet @natassb

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet