Vi kvinder er vilde med feminine farver og fund, men desværre bliver vores køb ofte stoppet af manden i huset, som måske ikke deler vores entusiasme for pastelfarver i boligen. Men hvordan får vi så de fine pastelfarver ind i boligen uden, at kæresten lægger mærke til det? Det giver vi dig svaret på her 😉
1. Start småt ud
Okay, det er ikke ligefrem den lyserøde sofa, du skal starte med at købe – tværtimod. Du skal starte i det små og udskifte enkelte elementer, som din kæreste ikke nødvendigvis vil lægge mærke til. Det kan eksempelvis være et lille billede på væggen, krukken i entréen eller lysestagen på kommoden.
2. ”Jeg har fået den i gave”
Det bedste trick er helt sikkert ’gave-tricket’. Du kan jo ikke lade være med at beholde en gave, bare fordi din kæreste ikke kan lide pasteller. Tænk engang på alle de søde personer i dit liv, som du kommer til at skuffe, hvis du ikke har gaven stående fremme 😉
3. Mine & Yours
Gå på kompromis med din kæreste. Drømmer din kæreste om at få et større TV, så skal han da bare have det, hvis du altså må få den smukke lyserøde stol, som du altid har drømt om – Noget for noget.
4. Køb fund, som ikke er i brug hver dag
Når du køber feminine fund til din bolig, skal du sørge for at købe nogle af de items, som du ikke altid har i brug. Det kunne være en vase, en kop, en tallerken eller lignende. På den måde kommer din kæreste ikke til at kigge på dine køb hver eneste dag.
We wish you luck!