Tips til at indrette sig med Boho tendenser

Juila blogger til dagligt på interiør og DIY-bloggen Copenhagen Wilderness, hvor hun giver tips og tricks til indretningen samt guider dig igennem diverse DIY-guides. Juila giver nedenfor sine bedste tips til, at indrette sig med boho tendenser. God fornøjelse!

_______

Den Boho inspirerede indretning er for alvor på vej ind i de små hjem, som en af tidens tendenser og denne 70’er afslappede uformelle stil er også nem at “tage til sig”.
 Etniske prints, kelim, organiske og romantiske elementer, finurlige loppefund, flettede møbler/dimserier er alle nogle af grundelementerne i denne eklektiske og afslappede indretningsstil.

Herhjemme er jeg selv inspireret af stilen, og jeg vil nu vise jer lidt i glimt, hvordan jeg har indrettet mig, inspireret af stilen.


Etniske Prints og mønstre

Kelim puder eller bare puder der har et etnisk anstrøg er et veritabelt must! Enhver med en forkærlighed for “Boho” ved nemlig, at det eneste der fungerer med et mønster er endnu mere af nogle andre mønstre! Puderne skal ikke nødvendigvis matche, men tværtimod være “tilfældigt” sammensatte. Herhjemme har jeg dog valgt at tone farvene ned, så de ligger indenfor de organiske jordfarver.

En lille “flyde ø” med tæpper, puder eller Marokkanske puffer giver også et fantastisk boho-touch, ligesom bløde og fluffy Rya eller Ben Ouarain tæpper er et must. Det skal være uformelt og afslappet. Når vi nu er ved “tæpper” – så skal de partout heller ikke ligge på gulvet, de kan også sagtens blive hængt op på væggen.

Planter

Planter er ligeledes et must – og gerne endnu flere end man har møbler! En meget karakteristisk måde at indrettet sig med planter på er i denne stilart, med store gulvplanter og Macramé (knyttede) planteophæng. Planteophængene kan man selv lave (se DIY her) og hvis man ikke er fingernem anlagt, kan man heldigvis købe sig fra det (se i bunden af indlægget).
Planteopsatser bruges til at skabe niveau forskelle og her kan det være en god ide at kigge efter stole og taburetter når man er på loppemarked – det er de finurlige og kreative løsninger der løfter stilen. Møblerne må desuden gerne have karakter og helst ligne at de har nogle år på bagen.

Flet og Keramik

Flettede elementer i rattan, bambus eller søgræs såsom kurve, fade & gulvtæpper hører sig også til.  Så hvis du kender nogle der rockede rattanmøbler i udestuen i 80’erne, sammen med Panter Tanterne, så er det deres kælderrum du skal forbi 🙂 Uroer, drømmefangere, vindspil, diverse sten/krystaller og røgelsespinde kan nemt sætte “hippi-viben” i gang.


Dekorative og lidt rodende wallhangings

Selvom intet er henlagt til tilfældigheden på min væg – så må det gerne se lidt sådan ud. Al’ vægpynten på billedet findes der DIY på lige her.

1. Pude 2. Pude 3. Timeglas 4. Hæklet tæppe 5. Bænk 6. Plante piedestal

 

1. Plaid 2. Ampel ophæng 3. Pude 4. Loftlampe 5. Potteskjuler 6. Ellos Skammel 


Kan indeholde affiliate links.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Kom med på den bedste venindetur

Artiklen indeholder sponsoreret indhold Amanda Lagoni er udover at være parterapeut og sexolog, både mor, kone og veninde. Hun møder de samme udfordringer i parforholdet