Bolig & DIY

Vis os dit hjem: Maria Rasmussen

Facts


Maria Rasmussen

Maria er 35 år, gift og har tre børn. Hun bor i et hus i Grimstad i Norge.

I Grimstad i Norge bor Maria Rasmussen sammen med sin familie. De bor sammen i det smukkeste hus fra 1920, som de har brugt seks år på at renorvere rum for rum. Det gamle hus immer af stjæl og charme. Selv er Maria ret vildt med frugthaven og de gamle trægulve.

Til dagligt har Maria sin egen virksomhed, newroominterior.com, hvor du kan bestille planløsninger og andet bolighjælp. Du kan blandt andet få hjælp til indretningen af din bolig, hjælpe til at finde møbler og interiør samt hjælp til hvordan styler din bolig.

Nedenfor byder Maria dig indenfor i sit smukke hjem.
Ovenfor ses parrets spisestue. Stolene og bænken er genbrug. Bordet er fra Jeanne D’arc og lamper over bordet fra Lampe Gras.


Her ses den hyggeligste kaffekrog, hvor der ofte nydes en dejlig, varm kop kaffe. Om krogen siger Maria: ”En daybed giver ekstra siddepladser, og så fungerer den perfekt til kaffekrogen”.


Sofaområdet i stuen er inddelt med en væg lavet af gamle mursten. Kigger vi rundt i stuen, bliver vi mødt af stilleben og grønne planter.


Her ses parrets køkken, som er indrettet med barstole fra Hubsch. Under bordet er der indrettet med hylder til opbevaring af ting, som ikke bruges til dagligt.


Den smukkeste udestue, som fungerer som et ekstra rum både sommer og efterår.
Her ses den charmerende brændeovn, som parret har måtte hente langt, langt hjemmefra. Om brændeovnen fortæller Maria: ” Vi fandt den på nettet, og tog en tur med overnatning for, at få den i hus. For mig er den et smykke til stuen, og den varmer næsten for godt”.


Parrets soveværelse har netop fået sorte vægge, som er med til at give en lun følelse. Sengen har Marias mand bygget, så den passer perfekt til madrassen.


Her bor 8-årig Nicholas. Hans seng er også bygget af Marias mand, og på væggen ses et supersejt skilt fra en roadtrip, som familien havde igennem USA.


Det sidste rum, vi skal besøge hos Maria er badeværelset. Her er der indrettet med smukke, gamle fliser på to af væggene, hvor de resterende er indrettet med cementvægge. De to håndvaske er med til at gøre det nemmere og mere funktionelt for familien, at være på badeværelset sammen.

Se mere til Maria på Instagram under navnene  @newroominterior og @interior_by_mariarasmussen.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *