Bolig & DIY

Bolig-shopping på budget: Her er vores favorit butikker

Trænger din bolig til lidt ekstra shine og lidt forkælelse? Så har vi samlet vores favoritbutikker til dig – fælles for dem alle er at de er budgetvenlige. Man kan nemlig sagtens forny sit hjem uden at skulle af med den helt store formue.


Dimseriet
På Nørrebro finder du Dimseriet, som er en lille biks med planter og nips. Her finder du de fineste grønne planter på budget. Du behøver altså ikke at skulle af med en formue, når du skal have fingrene i en ny Pilea eller en Monstera. Herudover finder du også alt fra vaser og kopper til tekstiler og børnenips. 

Stefansgade 31
2200 København N 


Balsalen
I Aarhus finder du denne lille perle af en boligbutik. Butikken ligger inde i en hyggelig lille baggård, hvor du i ro og mag kan gå på opdagelse i alle de fine bolig-items. Butikken byder på en blanding af budgetfund samt de lidt dyrere af slagsen. Her finder du alt fra smukt keramik til kurve og tæpper.

Frederiksgade 12-14
8000 Aarhus C


Søstrene Grene
Det er vist de færreste, som ikke kender Søstrene Grene, men den er kommet med på listen alligevel, da de sjældent skuffer. Deres kollektioner er superfine og meget budgetvenlige. Den 2. marts kommer de med endnu en smuk kollektion, som vi glæder os til at se. Du kan se kollektionen lige her.

Find din nærmeste butik på sostrenegrene.com


Notre Dame
I indre København finder du Notre Dame. En stor butik fyldt med skønne items. Priserne er rimelige, og så har de næsten alt, hvad du kunne drømme om til dit hjem. Sortimentet er skiftende fra sæson til sæson, men fælles for alle produkter er, at de er budgetvenlige! We like!

Nørregade 7
1165 København K


ILVA
Vi kender alle ILVA, men vidste du at der i slutningen af februar kommer en ny og unik kollektion, nemlig ILVA Trend. ILVA Trend er en serie af toneangivende møbler og boligtilbehør, der altid følger de nyeste tendenser – til priser, hvor du ikke bliver ruineret. Kollektionerne kommer fire gange årligt, og kan kun købes i ILVA. Vi glæder os til at kunne shoppe løs af de budgetvenlige fund.

Find din nærmeste butik på ilva.dk


1000 ting
I Jægergårdsgade i Aarhus finder du butikken 1000 ting. Her finder du et hav af nips til dit hjem – de fleste på budget, hvilket vi godt kan lide. Tag en tur rundt i butikken, og bliv forelsket i et par eller 10 af de fine items, de har.

Jægergårdsgade 18-20
Aarhus C


✩ Andre favoritter ✩


Stilleben
Budgetvenlig kan man desværre ikke kalde Stilleben, dog kan du en gang i mellem finde et par fund til små priser. Selvom prisniveauet ikke er helt i bund, så er Stilleben stadig en af vores favoritter. Vi går nemlig sjældent ind i butikken uden at blive forelsket i deres smukke items. Tag forbi butikken, hvis du har lidt ekstra penge på kontoen, eller hvis du blot ønsker at blive inspireret.

Niels Hemmingsens Gade 3
1153 København K


Shop DORA
Hos DORA finder du en bladning af budgetfund og lidt dyrere items. De sælger unikke vintagelækkerier samt moderne og mere stilrene fund. Butikken er fyldt med personlighed og charme, og så er det sjældent at vi går ud af butikken tomhændet.

Værnedamsvej 6
1619 København V 


The General Store
I en lille butik i Ægirsgade på Nørrebro finder du The General Store. Butikken har de fineste fund til væggene, farverigt keramik og grønne planter. Butikken er ikke budgetvenlig, dog er det muligt at finde et par items til forholdsvis rimelige priser. Tag på besøg i butikken, hvis du ønsker dig nye planter eller trænger til at forkæle dit hjem med smukt design. 

Ægirsgade 39
2200 København N

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *