Vis os dit hjem: Maria Harmuth

Facts


Maria Harmuth

Bor sammen med sin kæreste i en 2-værelses lejlighed på Nørrebro.

Maria er 27, og arbejder til dagligt som Art Director og boligredaktør hos chrichri.dk. Hun bor sammen med sin kæreste Morten i en 2-værelses lejlighed på Nørrebro. Parret har selv total i stand sat lejligheden, dog har de valgt at beholde de smukke stuklofter og det gamle trægulv, da det giver lejligheden ekstra charme og personlighed.

Se med nedenfor, hvor Maria byder os indenfor i parrets hjem.


Stuen
Parrets stue er indrettet med hvide nuancer og træelementer, som spiller smukt sammen. Det meget rene og hvide look, bliver dog brudt af stilleben og grønne planter, som ses rundt i stuen.


Stilleben
Vasen som ses ovenfor er lavet af Marias morfar.

– Vasen er et af de få items, som har en stor betydning for mig, da den er lavet af min morfar. Det er helt sikkert et af de items, som aldrig kommer til at forlade mig og mit hjem.


Soveværelse
Soveværelset er også holdt i de neutrale farver og med smukke, grønne stilleben. En af de ting, som Maria er gladest for på soveværelset er parrets alarm.

– Vores Star Wars alarm er supersej! Jeg er egentlig ikke den store Star Wars fan (Beklager!), men alarmen er med til at give vores soveværelse en smule mere kant, hvilket jeg er vild med. 


Drømmende lampe
Ud over Star Wars alarmen, så er Maria også meget glad for parrets lampe i soveværelset.

– Jeg synes at lampen har et dejligt drømmende udtryk, som er med til at gøre vores soveværelse til et rum, hvor man slapper af. Lampen er tilpas feminin, uden at det bliver for meget.


Blomster, blomster, blomster
Noget af det, som Maria mener giver hjemmet ekstra charme og glæde er blomster.

– Jeg elsker blomster. Jeg kan slet ikke få nok, og havde jeg råd, så stod der friske blomster på bordet hver eneste dag. Man kan ikke andet, end at blive glad, når man kigger på en smuk buket – kan man? 😉


Samlergen
Maria har lidt af et samlergen i sig, og der er især to ting, som hun ikke kan få nok af.

– Af en eller anden årsag, så kan jeg bare ikke få nok af glas og keramik. Hvis jeg spotter en flot skål eller nogle fine glas, så kan jeg næsten ikke forlade butikken uden at købe det med hjem, hvilket vores køkken også bærer præg af – lad os sige det sådan – jeg har brug for mere skabsplads!


Stille
Billedet Stille som ses ovenfor, er af den grafiske designer og illustrator Marie Willumsen.

– Jeg er vild med det her billede. Det er så smukt! Jeg blev fuldstændig draget af det, da jeg fandt det nede i HøjCopenhagen på Nørrebro. Efter lidt tænketid endte min kæreste med et købe det med hjem som en overraskelse – en rigtig god en af slagsen.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Skøn julet Irish Coffee

Ingredienser(2 personer) 2 spk brun farin 2 tsk ahornsirup 1 knivspids revet Tonkabønne 8 cl Tullamore D.E.W. 20 cl stærk kaffe 4 tsk. letpisket flødeskum