[single_post_category_name]

Styling-guide: Sådan styler du nyt liv i din sofa

Små ændringer kan være meget effektfulde i indretningen. Og en af de bedste og nemmeste metoder er, at udskifte og lege lidt med sine sofapuder.

Vi kender det alle sammen… – Stuen trænger til en opfriskning, men hvad gør man, og ikke mindst: hvordan gør man det vellykket!? Tekstiler og i særdeleshed puder, kan netop dét. Og alle budgetter kan være med. Forny din sofa og stil med nye farver, former og størrelser.

LÆS OGSÅ: Mangler du inspiration til hvilke puder du skal vælge? Vi har fundet dem til dig lige HER

En af de mest populære sofatyper her i Norden, er en hjørnesofa eller en chaiselong/modulsofa. Disse sofatyper er dog, for mange, særligt svære at style i forhold til en klassisk 2 og 3-pers sofa. Hjørnet driller nemlig ofte, og gør det svært at vælge den rette pudestørrelse. Tricket er generelt, at arbejde med mange ulige størrelser og faconer og samle flere puder i grupper. Især i hjørnet i midten. Og så skal puderne endelig have størrelse! De fleste af os, kommer til at købe for små puder og med for lidt fyld i. Giv den endelig gas med store bløde puder, for at opnå det bløde, afslappede look. Og alt efter hvilken stil du går efter, leg med materialerne og mønstrene. Nedenfor er en god skabelon til inspiration fra den amerikanske webshop/homeblogger Caitlin Wilson, der bla. sælger puder. Her ses eksempler på gode pudestørrelser til sofaer.

Foto/illustrationer: H&M Home, Caitlin Wilson, Camilla Graae Decor, Fogia.se
Foto/illustrationer: H&M Home, Caitlin Wilson, Camilla Graae Decor, Fogia.se

Foto/illustrationer: H&M Home, Caitlin Wilson, Camilla Graae Decor, Fogia.se
Puder i 60 x 60 og 40 x 60 komplimenterer hinanden fint. Her i etniske print for at skabe en bohemet og frisk stemning.

Foto/illustrationer: H&M Home, Caitlin Wilson, Camilla Graae Decor, Fogia.se
Striber er altid et klassisk og sikkert valg. Her i en blødere grafisk ”Washed and Worn” udgave a la hestedækken. 50 x 60 puder er perfekte til sofaer og soveværelset. I sofaen gerne i selskab med 30 x 50 puder.

Foto/illustrationer: H&M Home, Caitlin Wilson, Camilla Graae Decor, Fogia.seStore, bløde hørpuder i 60 x 60 og 50 x 50 cm skaber et blødt og afslappet look. Farverne er her holdt i neutrale, tone-i-tone nuancer der skaber en rolig og eksklusiv stemning.

Foto/illustrationer: H&M Home, Caitlin Wilson, Camilla Graae Decor, Fogia.seHusk at en lækker lædersofa, oftest ikke har samme behov for puder som en tekstilsofa. Her gælder ”Less is more”. Overgør derfor ikke med puderne, eller frisk i stedet op med en lækker uldplaid.

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Dette indlæg har 2 kommentarer

  1. Kristine

    Jeg tror der er noget galt med billederne til artiklen. Den handler om sofapuder, men billederne er noget bagværk? 🙂

    1. Team ChriChri

      Kære Kristine,
      Tak for din besked! Du har da ret. Sikke noget rod! Vi har straks sat vores tekniske guru på sagen 😉
      Kh Team ChriChri

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide