[single_post_category_name]

Guide: Sådan får du den bedste rumbelysning

Alle rum har behov for forskelligt lys: Baggrundslys, arbejdslys eller punktbelysning til at fremhæve et specielt objekt. Du kan altid forny og forbedre et rum og atmosfæren med god belysning: Omvendt, er der ikke noget der kan gøre et rum mere uvenligt og uinspirerende end dårligt lys.

LÆS OGSÅ: Moderne nybyggeri med nordisk design & unikke løsninger

Rumbelysning er et af de emner jeg oftest hjælper mine kunder med. Jeg vil gå så langt som at sige, at det er umuligt at komme uden om belysning i et velindrettet rum.

Hvordan de enkelte lamper skal se ud i de enkelte hjem, er op til beboeren, da alle jo er forskellige og har forskellig stil. Men der er nogle bestemte retningslinjer for hvilke ”lag” der belyses i, for at opnå den bedste effekt. Som tommelfingerregel, anbefaler jeg 4 typer belysning til opholdsrum. Dvs. Stuer, alrum og evt. køkkener. Faktisk, fungerer ovenstående ligeledes på værelser samt badeværelser, hvor alt for mange generelt har for sparsom belysning.

En stue bør have mellem 5-7 lamper, fordelt i rummet og med forskellig egenskab:

– Grundbelysning
– Punktbelysning
– Arbejdsbelysning
– Stemningsbelysning

Billeder/Illustrationer: Gubi, Camilla Graae, FLOS, Phillips Lighting, Mirjam BrillmanBilleder/Illustrationer: Gubi, Camilla Graae, FLOS, Phillips Lighting, Mirjam BrillmanGrundbelysning
Grundbelysningen er typisk loftlamper placeret midt i rummet, og den der er nem at komme til at tænde, oftest med en vægkontakt ved indgangen til rummet. Loftlamper er placeret midt i rummet og giver en almen-belysning. Hvis denne lyskilde skal være optimal, skal den helst udsende lys fra flere arme eller give et diffust lys hele vejen rundt. Nedadrettet lys, som de fleste af os har, skal begrænses da det har tendens til at gøre et rum mindre. På disse lyskilder er lysdæmper en god idé.
Billeder/Illustrationer: Gubi, Camilla Graae, FLOS, Phillips Lighting, Mirjam Brillman
Punktbelysning
Punktbelysning er som oftest spots, der er placeret i kanten af loftet, lofthjørner eller placeret ved en reol eller et maleri til at give direkte belysning på emnet. Her er Lysdæmper ligeledes en god idé.  

Arbejdsbelysning
Arbejdsbelysning er læselamper, gulvlamper og væglamper. Kendetegnet er et kraftigt og centreret lys, der oplyser et afgrænset område, uden at genere omgivelserne. Et godt eksempel er en klassisk arkitektlampe, der kun lyser bordpladen op ved skrivebordsarbejde. Bestlite-lamperne fra Robert Dudley er nogle af de bedste eksempler på denne type belysning. Ligeledes væglamperne og pendlerne med deres fokuserede lys, der egner sig godt som lys over en køkkenbordplade som arbejdslys.

Billeder/Illustrationer: Gubi, Camilla Graae, FLOS, Phillips Lighting, Mirjam Brillman

Stemningsbelysning
Den sidste belysningstyper er med til at skabe stemningen. Det er ofte klassiske lampetter eller dekorative lamper. Kendetegnet ved disse lamper er, at de sender et blødt og diffust lys ud, der skaber en hyggelig og varm stemning.

Billeder/Illustrationer: Gubi, Camilla Graae, FLOS, Phillips Lighting, Mirjam Brillman

Del vores artikel:

Facebook
Twitter
Pinterest
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide