Disse 5 afgørende ting skaber stilen i dit hjem

Facts


Houzz er verdens største hjemmeside inden for indretning, renovering, design og arkitektur.

Se mere på www.houzz.dk eller @houzzdk.

Opbyg hjemmets sikre base med disse fem investeringer, der holder over tid.

Indretningsverdenens modsvar til ‘capsule wardrobe’ – eller basisgarderobe, som vi siger på dansk – er langsigtet design. Der findes investeringer, som takket være god, gennemtænkt formgivning, smarte funktioner og god kvalitet aldrig bliver umoderne.  Med hjælp fra investeringer, som holder i flere år – forhåbentlig også flere årtier – kan du supplere basistingene med mere trendbestemte accesories, hvis du skifter smag. Her præsenterer vi fem langsigtede valg til at opbygge dit hjems indretning.

Lys og langsigtethed …
sådan kan man sammenfatte faktorerne, som styrer hvilken indretning, der er værd at bruge penge på. 
1. Da vi i Norden ikke er forkælet med dagslys i løbet af vinteren, er lamper først og fremmest en vigtig investering. 
2. For at hjælpe dem på vej er spejle også et andet vigtigt indslag, da de skaber lysrefleksioner og illusioner. 
3. Den tredje ting, vi forventer i hjemmets basisgarderobe, er stole. Sats på kvalitet og håndværk, så har du et møbel, som holder livet ud, som kan flyttes mellem forskellige rum alt efter, hvilke møbler der er dominerende, og hvis design desuden aldrig bliver umoderne.
4. Kunst er den fjerde ting, der sætter et personligt præg på et hjem – kunst udskiftes nemlig sjældent efter sæson eller tendenser. 
5. Tæpper er den femte ting. Et tæppe kommer til at klæde dine gulve år efter år.

1. Loftslampen
En loftslampe i det rette design er en god investering. Ikke nok med, at en klassiker i loftet aldrig bliver umoderne, så kan du også tage den med dig ved flytning eller sætte den ind i et nyt rum, fordi den er helt uafhængig af gulvpladsen. Et tredje aspekt er, at ethvert hjem har brug for lamper – ofte mange flere, end vi tror. At en eller flere af dem, udover at give et godt lys, også er dekorativ(e), er kun en bonus.

2. Spejle For at reflektere så meget som muligt af det dyrebare dagslys, som strømmer ind gennem vinduerne, er spejle nødvendige. Formen, størrelsen og stilen bestemmer du selv. Udbuddet er enormt, men én ting er sikkert – de har en god funktion i alle rum. Så find et spejl, du kan lide, og få en ven for livet!

LÆS OGSÅ: Redaktionens favoritter – runde spejle i entreen

3. Designerstolen
Få ting sætter stilen i et rum ligeså meget som stolene. Deres placering gør, at formen oftest skaber kontraster til rummets vægge, hvilket fremhæver benene, siddestykket og ryglænets design. Det kunne eksempelvis være de skandinaviske designklassikere – og har du ikke budget til at købe nyproducerede møbler, svømmer auktionshusene over med klassikere fra Fritz Hansen, Thonet, Bruno Mathsson, Carl Malmsten og Eames. Du kan begynde at samle på en bestemt stol, som du i starten kan stille ved skrivebordet, og til sidst kan sætte rundt om spisebordet, når samlingen er komplet.

LÆS OGSÅ: Hvilket spejl afspejler dig?

4. Kunst
For at skabe en tidløs indretning gælder det om at være tro mod sig selv og sin smag. Det gør man lettest ved at undgå de løbende tendenser og helt enkelt lytte til sin egen fornemmelse og intuition. Få ting afspejler os i ligeså høj grad som den kunst, vi hænger på væggene. Da det ofte er en dyr fornøjelse, gælder det virkelig om at vælge det rette – uanset andres meninger. Når du har fundet noget, du kan lide, kommer værket til at hænge på væggen i mange år, ja, forhåbentlig årtier. Det vil have en helt speciel betydning for dig.

LÆS OGSÅ: Indretningseksperterne har talt – store spejle hitter i danske hjem

5. Tæpper
Har du svært ved at beslutte dig for, hvilken farve eller stil du vil have derhjemme? Så kan tæpper guide dig i den rigtige retning. De findes som bekendt i uendeligt mange farver, mønstre, stilarter og mål, men tænk på tæpper som på kunst – find et, som passer til din personlighed, og lad det diktere stilen. Farven fra tæppet kan du bygge videre på i dit møbelvalg, mønstret kan afspejle stemningen i rummet, og hvis tæppet har specielle håndværkstraditioner, kan du bygge videre på det i dekorationen.

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være