Det er os en ære at præsentere vores nye kærlighedsbrevkasse! Her kan du stille vores kærlighedscoach, Stine Gram, spørgsmål om alt fra håndtering af et knust hjerte, til gode råd om, hvordan du bliver bedre til at date. I denne uge er en læser ængstelig omkring datingprocessen, hvor hun hele tiden bekymrer sig om, om hun går for hurtigt frem eller ødelægger noget i det spirerende forhold. Har du selv spørgsmål til Stine kan du skrive til hendes mail: mail@love-coach.dk eller en DM til @kaerlighedscoach på Instagram. Alle breve vil selvfølgelig fremgå som anonyme.

Spørgsmål:

“Kære Stine

Jeg er nysgerrig på, hvordan jeg kan slappe mere af (inden i mig selv) i datingprocessen. Jeg har tendens til at bekymre mig enormt meget om timing, om hvornår man skal kalde sig kærester, om jeg går for hurtigt frem osv. Og det gør mig så ængstelig. Det sker igen og igen, og jeg er frustreret over at være 31 og stadig single.

Nu har jeg mødt en skøn mand. En ung mand, der er knap 10 år yngre end mig. Vi dyrker samme sport og har mødt hinanden derigennem. For mit eget vedkommende var det i starten mest for sjov, men vi har hængt tæt sammen den seneste måned, og jeg hygger mig og nyder hans selskab enormt meget. Han er omsorgsfuld, når vi ses, fysisk ligesom mig, sjov og kærlig. Jeg er ved at blive glad for ham og er overrasket over, at vi klikker så fint trods aldersforskellen. Han lader til at være nogenlunde samme sted. Men jeg tør ikke spørge ham, hvor han står. Jeg er så bange for en potentiel afvisning og for, at jeg går for hurtigt frem og får ødelagt noget. Alligevel craver jeg bekræftelsen! For jeg er bange for, at han pludselig forsvinder, som jeg så ofte har prøvet det før.

Det hele er nyt, og det meste af tiden kan jeg godt bare nyde det og være i det og slappe af, men i glimt kommer den forbandede ængstelighed kravlende. Hvordan kommer jeg ud af det?

K.S.”

Svar:

Kære K.S.

Det er da rigtig dejligt, at du har mødt en sød fyr, som du føler dig godt tilpas sammen med og klikker med. Når det er sagt, kan datingfasen være rigtig udfordrende for mange, og de kvinder, der kommer til mig, er ofte mere stressede og frygtstyrede, når de dater, end når de er alene. Der sker ofte det, at når vi møder en ny, som vi synes, er noget særligt, og som kunne have potentiale til at blive en kæreste, så starter en proces med massiv overtænkning, analysering og frygt for ’at gøre det forkerte’. Med andre ord: Du er IKKE alene.

Du skriver, at du er bange for, at han forsvinder, og det er netop dette frygtscenarie, der gør dig urolig og sætter analyseapparatet i gang. I starten havde du det sjovt og hyggeligt i hans selskab, men nu har du noget på spil – nu er der reelt noget at miste, som du rigtig gerne vil beholde, hvis man kan sige det på den måde. Jeg vil opfordre dig til at se sådan her på det:

Mennesker i datingfasen har det med at forsvinde af egen fri vilje. Hvad mener jeg? De fordufter sjældent, fordi du ikke gjorde ‘det rigtige’ eller ikke gjorde ‘nok’. Hvis en mand er interesseret, skal han nok blive, uden at du behøver at gøre så meget. Det handler nemlig IKKE om, at du skal ’gøre mere’ eller ’gøre det rigtige’. Det handler om, at du skal vise ham mere af, hvem du er som menneske. Det er den vigtigste opgave, du har, og det kræver mod. Og så må han jo tage stilling til, om du så passer ind i hans liv. Du kan hverken gøre til eller fra, for du er jo, som du er. Så tænk i at gøre mindre og bare være mere til stede i det, som du jo også har været indtil nu. Du spørger, hvordan du kan slappe mere af, og denne tankegang vil hjælpe dig med at løsne kontrollen, i og med det alligevel ikke er op til dig, om I to passer sammen.

Og så husk, at det ikke kun handler om, om han vil dig. Du ved ret beset ikke, om du vil ham, for måske passer I slet ikke sammen. Det kan kun tiden vise. Kemi er kemi, og tiltrækning er tiltrækning, men pas på med ikke at forveksle det med noget større (fx kærlighed/forelskelse). Det kan måske også give dig lidt ro.

Hvis dine følelser for ham bliver dybere med tiden, må du nok vove dig ud i at spørge, om han mærker det samme som dig. Ellers bliver det sandsynligvis for hårdt at være i. Men jeg ville se, om jeg kunne fortsætte med at nyde det lidt endnu og tage én dag ad gangen, indtil jeg følte mig mere sikker på både mine egne følelser og hans. Held og lykke med det.