Klummer

Far til fire piger: Om at være tilstede som far

Jeg er meget online. Det er som om jeg altid lige har én ting, der skal tjekkes på mobilen eller computeren. Problemet er at det nok har taget lidt overhånd. Det at være på firmamailen eller de sociale medier, det er svært at slukke ned. Jeg har en idé om, at jeg er nødt til hele tiden at vide hvad der sker på mailen – det må da være en super vigtig mail, der lige er kommet?!

Det havde overtaget mine eftermiddage i sådan en grad, at jeg, når jeg var kommet hjem, tjekkede min telefon flere gange på vej ud efter køkkenrullen midt under aftensmaden. Jeg holdt laaaaange toiletpauser (mere end normalt), og jeg gik simpelthen glip af situationer med tøserne, som til tider kunne hoppe rundt ovenpå mig, mens telefonen stadig var i fokus. Jeg overhørte at de forsøgte at komme i kontakt med mig. Overså ting de gjorde. “Far læg nu den telefon fra dig” har jeg desværre hørt et par gange fra mine største døtre. Ja den sved! Wake up Call med stort WAKE UP. Det øjeblik jeg indså at mine børn var opmærksomme på, at “nu er far på iPhonen igen”, og at det ikke blot var min hustru som synes jeg havde et problem… 
Efter selv at have indset, at det måske (WHO am i kidding) var et lille (læs: stort) issue, at være ustandseligt online, valgte jeg konsekvensen: en offline weekend. En hel weekend uden e-mails og især uden sociale medier. Nuvel, det var måske meget sort/ hvidt, men et nødvendigt onde! En frisk start. 

Jeg startede ud med nervøsitet, jeg mener hvem er jeg hvis jeg ikke uploader det smukke opdækket morgenmadsbord i weekenden? Hvem er jeg uden #shoeoftheday og #selfies? – jeg er til stede.
Ærligt må jeg indrømme, at jeg tjekkede en e-mail (den var også super super vigtig – og ja det var under et toiletbesøg..) Og så kiggede jeg Instagram én gang. Men jeg fandt ud af, at det faktisk var dejligt at vælge den digitale verden fra og min weekend til. Jeg fordybede mig endnu mere i mine døtres leg, og de nød at jeg var med og var til stede. Jeg tror at jeg, med alle mine undskyldninger, har overset det vigtigste i min weekend: at holde fri. Min telefon lå nede i køkkenet hele weekenden. Den var ikke med i soveværelset, og det var ok! 

Der er perioder hvor mailen er et nødvendigt onde at tjekke i min dagligdag. Men jeg har fået en ro, og fået det sat i system, så jeg tjekker e-mail lige inden jeg går ind i vores hjem om eftermiddagen. Derefter prøver jeg (det er sgu ikke så let altid), at holde mig fra mobilen indtil ungerne sover, og vi har fået lavet en kop ”godnat lakrids te” og sat os i sofaen. Men reelt set, er der jo ingen der forventer svar på en e-mail på det tidspunkt. En god veninde gav mig “system fiffet”, og sagde at hun sagtens kunne sætte sig ind i, at der var fart på, men at man også var nødt til at geare ned. Jeg troede at jeg kunne det hele, og var nok ikke realistisk, desværre. 
Tempoet er tit højt, og jeg fik den åbenbaring, at jeg måske løb for hurtigt. Jeg var online i en sådan grad, at jeg glippede selv de små hyggestunder, som jeg med garanti kommer til at savne, når jeg ser tilbage på mit liv: Jeg gik glip af at være far til mine fire døtre!

Min plan er så nu, at være skematiseret online. Naivt måske, men jeg vil gerne være mere til stede som far, som mand/husbond og som ven. Ved at være online altid, er det super svært, derfor finder jeg et naturligt leje (det må kunne lade sig gøre), hvor det hele kan gå op i en højere enhed. Jeg har mine dårlige undskyldninger at kæmpe imod, uden tvivl: jeg skal jo bare lige tjekke Insta en gang til….

// Allan @Mrallanstage

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *