Ok, min far opkaldte mig efter Buster Larsens datter. For dem der ikke ved, hvem Buster Larsen var, så var det grisehandler Larsen fra Matador. Og ja, hans datter hedder åbenbart Marlene. Jeg plejer selv at sige, jeg er opkaldt efter Marlene Dietrich. Det er noget mere femme fatale. Lidt mere sexet end grisehandler Larsen.
I Birmingham i England sidder der en pige, hvis far har kaldt hende Malala. Hun er 19 år i dag – og er opkaldt efter en pige der hed Malalai. Malalai var en afghanske teenagepige, der ofrede sit eget liv i 1880’erne, da Pashtun folket i Afghanistan kæmpede mod briterne. Så Malala er opkaldt efter en folkehelt og jeg efter grisehandler Larsen datter.
“Så Malala er opkaldt efter en folkehelt og jeg efter grisehandler Larsen datter.”
Malala Yousafzai er effing sej! Da Malala var 15 år, blev hun skudt i hovedet af Taliban i Pakistan. Fordi hun ville have noget, som vi tager for givet, nemlig en uddannelse. Mere end 60 millioner piger rundt om i verden, går ikke i skole. Så Malala siger, at det vil hun ikke finde sig i, hun har ret til en uddannelse, tager i skole og risikerer sit liv, for det hun tror på. Og ender med at blive skudt af voksne mænd, der vil forhindre hende at læse bøger, lære at regne og tale andre sprog. Det er fandme sejt! Malala bliver skudt i hovedet – og overlever.
“Mere end 60 millioner piger rundt om i verden, går ikke i skole. Så Malala siger, at det vil hun ikke finde sig i, hun har ret til en uddannelse, tager i skole og risikerer sit liv, for det hun tror på.”
Da jeg var 15 år, var det eneste jeg tænkte på Michael. Han havde taget min mødom lige efter min 15 års fødselsdag, og jeg var ret forelsket i ham. Faktisk var jeg af den overbevisning, at jeg måske ikke ville overleve og blive 16 år, hvis ikke Michael elskede mig lige så højt, som jeg elskede ham. Åh ja. Jeg troede, det var umuligt at overleve en teenage-forelskelse.
Mit kærlighedsliv, der var risikabelt i forhold til min egen overlevelse, startede allerede som 13 årig, da jeg kastede min kærlighed på Alex fra 8.B. Jeg var sådan set kun i skole, for at stå uden foran min klasse med en lunken skolemælk og holde øje med ham, mens han spillede fodbold i frikvarterene. Da Malala var 13 år, bloggede hun anonymt til BBC, om at være et barn i en krigszone.
“Da jeg var 15 år, var det eneste jeg tænkte på Michael. Han havde taget min mødom lige efter min 15 års fødselsdag, og jeg var ret forelsket i ham.”
Malala og hendes familie bor nu i Birmingham, det sted hun blev transporteret til, for behandling efter at være blevet skudt. Hun kan ikke vende tilbage til Pakistan, fordi Taliban stadig vil slå hende ihjel. Fordi hun stadig er en forkæmper for kvinder og pigers rettigheder til en uddannelse. Hun er 19 år. Hun vil ikke tale om de smerter hun har, efter hun næsten døde af skud i ansigtet. Det betyder ikke noget, i forhold til de vigtige budskaber hendes fond, Malala Fonden, har.
“Da Malala var 13 år, bloggede hun anonymt til BBC, om at være et barn i en krigszone.”
Da jeg var 19 år, ville jeg meget gerne tale om de smerter, jeg oplevede efter Mark P., som jeg havde været forelsket i i årevis, ikke ville have mig. Jeg ville meget gerne tale om de smerter, jeg havde, efter han stille og roligt gennem årene knaldede sig igennem alle mine veninder. Og hver gang vi havde været i byen tog jeg alligevel med ham hjem. For jeg var en stærk og uafhængig kvinde, der stod op for, det der var mit.
Malala har mødt Obama og Bono, og har aldrig været imponeret eller bange for at stille kritiske spørgsmål til store verdensledere. Det eneste hun bekymrer sig om, er om hendes karakterer i skolen forbliver gode. Jeg mødte en gang Kronprinsen, og det første der fløj ud af min mund var: ’Hva’ så, Pingo?’
“Det eneste hun bekymrer sig om, er om hendes karakterer i skolen forbliver gode. Jeg mødte en gang Kronprinsen, og det første der fløj ud af min mund var: ’Hva’ så, Pingo?’”
Det eneste Malala og jeg, Marlene, har til fælles, er vores navn starter med Ma. Og så kan vi godt lide at kigge på lækre celebrities på internettet. Malala vil dog ikke helt indrømme, at det er fordi, de er lækre. Hun siger, Beckham i bar overkrop er dejlig at kigge på, er fordi, han er en stor sportsmand. Jeg synes, Beckham er lækker at kigge på. Punktum. Og så har vi begge to vundet en pris. Jeg vandt prisen, som ’Mest fulde Russer’ på min Rustur, da jeg startede på mit studie. Og Malala Yousafzai vandt Nobels Fredspris i oktober 2014 – det var anden gang hun var nomineret! Malala er effing sej! Hun burde være et forbillede for alle kvinder i alle aldre.
“Det eneste Malala og jeg, Marlene, har til fælles, er vores navn starter med Ma. Og så kan vi godt lide at kigge på lækre celebrities på internettet. Malala vil dog ikke helt indrømme, at det er fordi, de er lækre.”
Og så har vores fædre begge navngivet os. Malalas far vidste altid, at Malala ville blive til noget stort. Jeg er sikker på, min far bare krydsede for, jeg ville leve et nogen lunde anstændigt liv uden at komme i alt for mange problemer. Malalas far fik ret – min far, ikke så meget.
Vil du, som mig også elske Malala, så gå i biografen og se den virkelig fine og rørende dokumentarfilm, der er lavet om hende. Den hedder He named me Malala. Du kan se filmen landet over i udvalgte biografer fra d. 29. oktober.
Se traileren lige her: