Sådan er jeg en sundere far

Om at være en sundere far.

Nuvel, jeg sidder og smiler lidt skræmt over at starte dette indlæg. Lidt eftertænksomhed over hvorfor jeg har taget de valg i hverdagen, som jeg har. Er jeg doven? Er jeg uden rygrad? Sikkert all of the above.

Sidste år tog jeg et valg, som jeg har forsøgt at efterleve: jeg tager et skridt ad gangen på vejen mod et sundere jeg. Jeg mener: kan jeg som forælder forvente en sund levestil af mine børn, hvis jeg ikke efterlever de samme principper? Kan jeg sidde på sofaen med cola og chips i skødet og sige til mine døtre, at de skal ud i haven og røre sig, hvis jeg ikke selv udviser et godt eksempel? Gør som jeg siger ikke som jeg gør? Realisationen af ikke at ville være en sådan far, var med til mit valg om en sundere indgangsvinkel til mit liv.

LÆS OGSÅ: Sofie Manning: Hvad er meningen med livet? 

En god kammerat, der også er forælder, havde før nævnt, at jeg bare skulle sige til, hvis jeg ville med ud at løbe. Jeg grinte højlydt, da han er mega sprinter og løber løb hele tiden. Hvilket jeg jo ikke gjorde eller gør. Jeg tog ham på ordet, og vi begyndte med løb. Han har vist sig at være verdens mest tålmodige mand. Vi løb i alt slags vejr, og jeg må sige, at jeg sgu er lidt stolt over, at have holdt ved over året. Uanset vejrforholdene. Derudover valgte jeg at droppe sukker/kage/sodavand fra min hverdag og kun hygge med det i weekenden. Én ting har stået klart fra starten. Jeg kan ikke, og ønsker ikke, at leve manisk med mad. Jeg har en familie, og vi hygger med hjemmebagte kager og fredagsslik. Problemet for mig og mit sind er dog, at jeg vil have kage og slik hver dag – hele tiden. Det er super nemt for mig at slippe hæmningerne og gå all in på hygge. Men denne knap er nemmere at tænde end at slukke…

LÆS OGSÅ: 4 gode trænings-vaner 

Godt igang med at opnå mit mål om et sundere liv begyndte jeg også at se vægttab, hvilket motiverede mig yderligere! Dog følte jeg, at jeg havde brug for et check på min vej. Min bedste veninde, Camilla Malmberg, har et træningsstudio (THE STUDIO), hvor jeg prøver at træne TRX så meget, som det kan lade sig gøre. Stedet deler hun med en fantastisk kostvejleder (Gitte Høj), som satte mig endnu mere i gear med målsætninger og vigtige og brugbare informationer omkring mad og dets virkning på mig. Sammen satte vi realistiske mål, og derudover satte hun mig på en vitaminkur i kombination med MK-olie og vitaminpiller. Det vigtige for mig er, at der er en, der kan holde mig op på mine mål – og give mig fif på vejen om at holde fokus (og ikke spise donuts når jeg kan, hehe).

Sammenlægning af mit løb og kostoverblik var et forsøg på at finde en realistisk måde at leve på. Jeg kan ikke være fanatisk omkring min mad. Vores madkultur derhjemme er ikke gearet til, at vi skulle stoppe med at bruge mejeriprodukter, spise brød eller pasta. Men det vigtigste jeg har lært, er kombinationen af måltidet. Og at huske at drikke vand. Noget så simpelt som dette kan være mega svært for mig at huske. Og derudover: at skære ned på min kaffe.. Min elskede kaffe.

En med-forælder fortalte mig, at det åbenbart ligger på faderens skuldre, om familien rører sig, og ser motion som en vigtig del af hverdagen. I dagene efter den info (hvortil jeg grinede højlydt i øjeblikket iøvrigt) fortalte jeg pigerne, når jeg skulle ud og løbe. Om det har noget på sig, ved jeg ikke. Men jeg må sige, at jeg selv har en dejlig fornemmelse som forælder – og mand – når jeg løber, og holder fokus på min kost. Har jeg lyst til at spise donuts hver dag? Ja da, absolut. Men jeg vælger at vælge fra – for det meste…

LÆS OGSÅ: Om at være tilstede som far

// Allan 

Følg med på @fartilfirepiger, og få et indblik i et liv som far til fire piger. 

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være