Mor med ambitioner

Facts


Cathrine Louise Buhl

27 år, Management konsulent i PA Consulting Group. Cathrine er forlovet med Anders og de har sammen Alexandra på 2 år.

”Har jeg skudt mig selv i stilethælen”, tænker jeg, imens jeg står og gemmer mig i fyrrummet på mit arbejde. Jeg er ved at ringe til min specialevejleder for at fortælle hende, at jeg er gravid. Jeg er vildt nervøs for hendes reaktion og er i tvivl om, hvorvidt jeg kan skrive mit speciale og endnu mere usikker på min jobsituation efter studiet. “Ro på”, siger min specialevejleder, “graviditet er jo ikke en sygdom, og det er da bare en fordel for din kommende virksomhed, at du har fået dit første barn”. ”Yeah right”, tænker jeg for mig selv, imens jeg lister mig tilbage op på kontoret…

“Graviditet er jo ikke en sygdom, og det er da bare en fordel for din kommende virksomhed, at du har fået dit første barn”

A long story short, jeg skrev mit speciale, forsvarede det en måned inden termin og rundede de sidste ting på arbejdet af to uger inden min termin. Seks måneder inde i min barsel begyndte jobsøgningen og jeg fik mit drømmejob som management konsulent i PA Consulting Group med start efter min et års barsel.

LÆS OGSÅ: Arbejde & børnefester

Nu, lidt over et år efter jeg startede i PA, har ChriChri spurgt om jeg vil skrive om at være ’mor med ambitioner’. Måske sidder du og tænker, hvorfor er det så vildt interessant at høre om, at du er mor, og at du har ambitioner? Det er det, fordi det var en rejse for mig at nå frem til en tro på, at det at være mor og have ambitioner kan forenes – også i en ung alder. Da jeg var på barsel, gik det undervejs i min jobsøgning op for mig, at den med flest fordomme om, hvordan jeg ville kombinere det at være mor og have et ambitiøst job, var mig selv. Jeg var eksempelvis altid nervøs, når vi til en jobsamtale rundede emnet ’privatliv’. Da jeg til en jobsamtale hos et af de konsulenthuse jeg søgte ind i, blev lidt kritisk spurgt om, hvorvidt jeg havde gjort mig nogen overvejelser om, hvordan jeg ville tackle det at være mor og management konsulent, fik jeg en åbenbaring. I stedet for at se det at være mor, som noget jeg skulle nedtone eller ligefrem undskylde, indså jeg, at jeg burde embrace det og være stolt af det!

“I stedet for at se det at være mor, som noget jeg skulle nedtone eller ligefrem undskylde, indså jeg, at jeg burde embrace det og være stolt af det!”

Til de næste jobsamtaler nævnte jeg det selv som en af mine styrker, for det har virkelig givet mig noget i forhold til at udnytte min tid effektivt og tage udfordringer med en fornyet ro. Ikke lang tid efter stod jeg med flere jobtilbud på hånden og valgte så det sted, hvor det at være junior management konsulent ikke nødvendigvis betød en arbejdsuge på 70 timer for at arbejde med spændende og komplekse konsulentopgaver.

“Til de næste jobsamtaler nævnte jeg det selv som en af mine styrker, for det har virkelig givet mig noget i forhold til at udnytte min tid effektivt og tage udfordringer med en fornyet ro”

Jeg har nu arbejdet som management konsulent i PA Consulting Group i lidt over et år, og jeg synes faktisk, at jeg er lykkedes ret godt med at forene det at have ambitioner både som mor og som karrierekvinde. Jeg glæder mig rigtig meget til at dele flere af mine erfaringer og tanker om det at være mor med ambitioner her på ChriChri.

Og for lige at runde af – graviditet er ikke en sygdom og det er det så sandelig heller ikke at have et barn.

Vil du opleve mere af Mor med Ambitioner, kan du følge hende på Instagram @cathrinebuhl

LÆS OGSÅ: Sådan er jeg en sundere far

Del vores artikel:

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på pinterest
Pinterest
Del på linkedin
LinkedIn

Skriv et svar

ChriChri

Du vil måske også kunne lide

Pas på dit hår: Sådan gør du

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold. Sundt og velplejet hår er noget af det øverste på ønskelisten hos rigtig mange kvinder og mænd. Dit hår er

De lækreste spinatvafler

Ingredienser1 banan 1 dl frosne ærter 1 stor håndfuld frisk spinat 1 håndfuld frosne broccoli 1-2 dl havregryn afhængig af, hvor faste vaflerne skal være