Julen som barn og ung var fyldt med kærlighed og familie. Selvom mine forældre gik fra hinanden, da jeg var yngre, holdte vi stadig jul sammen hvert år hos min farmor og farfar (som jeg husker det). Da jeg blev ældre, var julen stadig hyggelig, men i mit Voksenliv blev julen mere ligestillet med arbejde. Når man arbejder i butik, så er det ligesom der festen er. Juleaften sad jeg gerne lidt træt men glad. 

Som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg, havde jeg en lang periode med sorg, da jeg på 3 år mistede min mor, så min farmor og til sidst min far. Og oveni i det skabte jeg en familie – min egen familie. Midt i alle disse følelser kommer så december. En måned med min fødselsdag og juleaften, og anden juledag som er min mors fødselsdag. Var min mors fødselsdag. December er svær for mig, da jeg midt i al glæden kan blive vildt trist og vred. Vred fordi december især minder mig om, at mine forældre er væk, og især minder mig om (hvilket gør mig mere vred) alt det de går glip af – og hvad mine børn går glip af.

LÆS OGSÅ: Sådan er jeg en sundere far

Vi holder jul hos mine svigerforældre som er som et ekstra sæt forældre for mig. Julen dér er hyggelig og har altid den der varme og kærlighed, og familie stemning som julen skal have. Døtrene hygger sig og nyder maden og især gaverne. Midt i denne hygge og kærlighed sidder jeg dog med sorgen og savnet, og også en smule vrede over at mine forældre ikke er her. Det er som om savnet både skaber sorg og en følelse af uretfærdighed. Jeg fanger mig selv i at sidde og kigge rundt i rummet og mangle dem mega meget. De skulle have set Ava og Smilla åbne deres Anna og Elsa Disney kjoler. De skulle hygge sig med os og snakke om hvad der er sket siden vi så hinanden sidst.

Jeg har dårlig samvittighed, fordi jeg føler at min kærlighed til mine døtre og min hustru burde overskygge min følelse af sorg og sort sind. Og måske kommer det også på et tidspunkt. Måske er jeg nødt til at give mit sind tid til at hele mere. Min store frygt er om jeg rent faktisk har det sådan her – for evigt? Hvad hvis december bliver en måned, hvor jeg for altid er splittet?

LÆS OGSÅ: Om at være tilstede som far

På trods af det hele, har jeg nu bestemt at jeg som far har et ansvar for at skabe nye og videreføre gamle juletraditioner til mine børn. Jeg har traditioner fra min jul som vi gemmer (som Bunden teller – en juleslik tallerken til hver. De skal være lidt større til alt den slik) og skaber nye traditioner med dem (vi har lige pyntet juletræet, hvor jeg har lagt mine visuelle meninger til side… Næsten…). Jeg nægter at sidde som gammel og se tilbage på mine børns små år og tænke “hmm der missede jeg lige julestemningen i de 5 år”. Jeg vil skabe hyggelige juletraditioner for mine døtre og for min familie. Og jeg har en kæmpe forhåbning om, at de følger med deroppe fra. Det hjælper mig lidt på vej… Lidt…

// Allan

Følg med på @fartilfirepiger, og få et indblik i et liv som far til fire piger.