Nej, jeg lever ikke op til fordommene om at være 19 år, ressourcesvag og i et ustabilt parforhold – altså opskriften på en deltager i følelsespornoprogrammet ‘De unge mødre’ på Kanal 4. Jeg var dog som 25-årig førstegangsfødende en del under de 31,7 år, som er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i Frederiksberg Kommune. Der var heller ikke nogen i vores omgangskreds, som var i nærheden af at få børn, og det vrimlede ikke ligefrem med højgravide piger på CBS. Klummen i dag handler derfor om, hvordan det er at være en ung mor – altså som en relativ størrelse blandt dem med en længere videregående uddannelse og et job som management konsulent.

LÆS OGSÅ: Mor med ambitioner: Byg et netværk omkring dit barn

For mig var det naturligt at få barn som 25-årig, både fordi min mor var samme alder, da hun fik mig, og fordi Anders og jeg på det tidspunkt havde været sammen i over syv år. Vi fik bud fra storken noget hurtigere end forventet, men det skal jeg nu ikke klage over. Både vores familie og vores venner var meget overraskede over nyheden om, at vi skulle være forældre. Mine forældre måtte tage en lille pause udenfor for lige at vænne sig til tanken, og Anders’ far og stedmor tudede af glæde. Når jeg tænker tilbage, blev vi faktisk ikke mødt af nogen former for modstand eller mistillid.

“Der var heller ikke nogen i vores omgangskreds, som var i nærheden af at få børn, og det vrimlede ikke ligefrem med højgravide piger på CBS”

Men hvad så med venskaberne post-baby? I og med at vi var de første, som fik et barn blandt vennerne, og vores alder taget i betragtning, er der nogle ting, som vi har været særligt opmærksomme på. For det første er det vigtigt for os, at Alexandra ikke er en stopklods for vores sociale liv. Hun er derfor altid med til alt – også selvom det ikke er særlig børnevenligt. Vi tog eksempelvis Alexandra med på en storbyferie sammen med fire vennepar i Paris sidste forår. For det andet gør vi meget ud af ikke at fortælle en dårlig historie omkring det at have et barn. Ja, nogle gange kan vi nok godt fremstå irriterende positive og være svære at lokke med på brokkevognen. Det er nemlig vigtigt, at vi som de første med barn er klar over, at andre skæver til os, når de vurderer, hvornår de selv er klar til børn. Som sidegevinst spilder vi heller ikke energi på negative tanker.

LÆS OGSÅ: At være management konsulent – og få det hele til at hænge sammen

Der, hvor det at være ung mor har stået sin største prøve, var i jobsøgningen under min barsel og i jobbet som management konsulent. Man er en sjælden race, når man som management konsulent er under 30 år og har et barn, særligt som kvinde. Det har stillet krav til, at jeg har skullet turde prioritere anerledes end mine ligestillede, når jeg eksempelvis går kl. 15.30 for at hente Alexandra. Jeg prioriterer heller ikke at deltage i samtlige sociale arrangementer, hvilket ellers fylder meget i de fleste konsulenthuse og i høj grad også i PA Consulting. Men der må jeg bare erkende, at det desværre er en af de ting, som jeg til tider vælger fra, for i stedet at kunne dyrke familielivet. Derudover må jeg finde andre måder at skille mig ud på, end den hvor det gælder om at sidde flest timer på kontoret, for der kommer jeg aldrig til at vinde. Jeg fokuserer i stedet på den effektivitet og selvsikkerhed, det at have et barn giver mig, og så går jeg op i kvalitet fremfor kvantitet i mit arbejde.

“Man er en sjælden race, når man som management konsulent er under 30 år og har et barn, særligt som kvinde.”

Mit liv er altså ikke gået i stå efter at have fået et barn, jeg går ikke glip af mit sociale liv, og jeg har heller ikke fravalgt en ambitiøs karrierevej. Jeg har fået stærkere venskaber, og nogle er sivet ud grundet manglende tid. Jeg må prioritere anerledes end mine ligestillede og delvist måle min succes på andre måder. Men hey, det må de jo også, når de på et tidspunkt skal have børn. Så mon ikke det hele går op i en højere enhed?