Jeg har egentlig aldrig haft lyst til at få børn. Det var bare en ting, jeg havde fravalgt i livet. Eller jeg havde i hvert fald en masse krav, hvis jeg skulle have et barn. Men lige pludselig er jeg sgu begyndt at tænke lidt anderledes – og se helt anderledes på andre folks børn.
Min største grund for at fravælge børn, har altid været, at jeg jo så ville være alenemor. Jeg har altid ment, at for mig, var det vigtigt, jeg havde den her mand at dele arbejdet med. Hvis man skulle være alene med sit barn 100% af tiden, ville det også betyde, at man skulle stå op om natten 100% af alle gangene. Og det betyder også, at man skal være hjemme 100% af alle weekenderne.
“Hvis man skulle være alene med sit barn 100% af tiden, ville det også betyde, at man skulle stå op om natten 100% af alle gangene. Og det betyder også, at man skal være hjemme 100% af alle weekenderne”
Jeg har jo ingen forældre – så der ville heller ikke være bedsteforældre til at hjælpe. Og når jeg skal flytte, hyrer jeg altid flyttemænd, jeg ville aldrig belemre mine venner og veninder med at skulle flytte lamper fra 3. sal til en ny 3. sal. Jeg gider jo heller ikke flytte for dem – ej heller at passe deres børn. Så jeg kan vel egentlig ikke bede dem om at passe mit barn, så. Så jeg ville være ret meget alene, om at håndtere alt med Junior. For jeg ved jo, jeg ville få en søn, hvis jeg fik et barn. Men hvis der var en mand med i ligningen, som havde sine egne forældre, så ville ligningen jo have mange flere muligheder – og jeg kunne sove 50% af nætterne. Jeg har aldrig grædt over lige præcis den her slags spildt mælk. Det har været helt fint, og alle andre har jo børn, og jeg har aldrig været speciel vild med dem.
“Jeg har aldrig grædt over lige præcis den her slags spildt mælk. Det har været helt fint, og alle andre har jo børn, og jeg har aldrig været speciel vild med dem”
Selvfølgelig er der et par stykker, som jeg godt kan lide. Min kusine har to drenge, jeg er ret begejstret for. Og så har en anden veninde en søn, jeg er helt skudt i også. Jeg synes, babyer er ret søde, og de dufter godt. Det der med, når en lille killing, hundehvalp eller baby falder i søvn på ens brystkasse, så dør man jo lidt over, hvor nuttet det er. Jeg ved bare ikke helt, hvad der er sket inden for det sidste år, for der dukker konstant babyer op i mit feed på Facebook. ALLE får børn nu! Det er helt vildt.
LÆS OGSÅ: WeyWey’s Column: Overspringshandlinger
Og så pludselig en morgen, så vågnede jeg op, helt uden tømmermænd, og var sådan helt ’Jeg vil også have min egen baby’. Og pludselig var babyer, det eneste jeg kunne tænke på. Nå jeg ser babyer, der griner på Youtube, bliver jeg helt blød, og der har også været et par af videoerne, der har fået mig til at tude. Jeg overvejer, om jeg skal lære at hækle og strikke, så der er hjemmelavede gaver til alle de andre børn – og mit eget. Jeg ved selvfølgelig ikke, om det er alle de babybilleder, eller om det har noget med alder at gøre. At det vel er inden for de næste par år, jeg skal have en baby, hvis jeg skal – og hvis jeg skal være sådan nogenlunde ung sammen med ham. Eller om det er fordi, når jeg dør, jamen så uddør min gren af familien også. Jeg er en truet dyreart. Og burde verden måske ikke få en ekstra person med bare halvdelen af mine gener?
“Og pludselig var babyer, det eneste jeg kunne tænke på. Nå jeg ser babyer, der griner på Youtube, bliver jeg helt blød, og der har også været et par af videoerne, der har fået mig til at tude”
Men jeg er stadig single! Og alt det der tumult, der har været med mænd og det der juridisk abort og de stakkels mænd, der ikke kan finde ud af at bruge kondom, når de har engangsknald, og ikke orker at blive fædre. Så jeg kan jo ikke bare gå ud i byen og finde mig en lækker mand, og tage ham med hjem og så få hans barn. Så vil alle fordømme mig. Heldigvis var der en god bekendt, der gjorde mig opmærksom på, at hun havde været på Babyfar Tinder. Ja, den side findes. Eller den hedder ikke Babyfar Tinder. Den hedder cryos.com, og det er verdens største sædbank.
LÆS OGSÅ: WeyWey’s Column: Juicekuren fra helvede
Her efterlader mændene udover sæd, også en beskrivelse af hvem de er, børnebilleder af dem selv, og nogle har endda indtalt en lille besked til det kommende afkom. Du kan søge på højde, drøjde, hårfarve, øjenfarve – alt faktisk. Og jeg har brugt dagevis på Babyfar Tinder, og har nu lavet en lille liste over de mænd, der ville være potentielt gode, at blande gener med. Listen er faktisk ok lang. Det virker som om, at der er mange helt vildt dejlige mænd, der har valgt at give deres sæd væk. Så det er da dejligt at vide, at muligheden er der, hvis jeg skulle vælge at gå skridtet ud.
“Og jeg har brugt dagevis på Babyfar Tinder, og har nu lavet en lille liste over de mænd, der ville være potentielt gode, at blande gener med. Listen er faktisk ok lang”
Men bare nu hvor jeg skriver det, får jeg alligevel lidt kolde fødder. Er jeg moden nok til en baby? Er jeg færdig med at feste – indtil han kan være alene hjemme? Min lejlighed er lille, og det er en jeg lejer. Skal en baby ikke have lidt mere faste rammer og muligheden for sit eget værelse? Arh, der er sgu for mange ting.
Jeg tænker, jeg bare må anskaffe mig en hundehvalp og kalde den for Charlie Georg Weybøll.
